Brünnich, Morten Thrane BREV TIL: Wad, Gregers FRA: Brünnich, Morten Thrane (1803-12-23)

12.

M. THR. BRÜNNICH

født 1737 i København, blev Student 1757 og 1760 theol. Kand. Derefter studerede han Naturhistorie og blev 1765 Lektor i dette Fag og 4 Aar efter Professor. Han fik nu 1770 indrettet et Musæum paa Nørregade, hvortil Charlottenborgsamlingen ogsaa flyttedes 1772. I tre Aar maatte han imidlertid derefter være i Kongsberg som Medlem af en Kommission for Arbejdernes Forhold. 1784 blev han Medlem af Bjærgværkskollegiet, og 1788 blev han Overbergkommissær ved Kongsberg, hvor han blev til 1814. Han døde 1827.

I.

Allerhoistærede kiere Herr Svigersøn.

Med megen Fornøyelse modtog jeg Deres Skrivelse af 17 huj. og indsluttede Hilsener fra Deres gode Kone og mine øvrige Børn. De har og samme Dag med os erindret den fraværende ligesom vi her fornøjede os over at han den Dag igien kunde sige sig glad over den forrige gode Helbred. Kulden har siden medio Novbr. været her indtil 190 afvexlende, saa den har været meget bidende og trykkende, dog befinde vi os i denne Vinter usædvanlig vel.

Professor Olavsen har da endelig faaet Tilladelse til at reise til København, han klager over sin Hørelse, men den synes ikke at være Aarsagen. Han er meget omtalt for Koner, og han synes alt for meget at interessere sig for dem meere end Manden skøtter om. Portneren ved Seminariet var ham ikke god, de skiltes ad, og han tog sig meget af hende o. s. v. Strøm veed Resten, nu er de igien sammen. Da han nu skal reise begierede jeg hans Auctions Protocoll, deri er nok lidt nedskrevet, nu i Dag s. 118fik jeg et Brev med hellige Løfter at han skulle ved sin Fuldmægtig fuldføre den og at jeg endelig maatte give ham Constitution da Ophold i hans Reise ville hindre hans Velfærd. Gud bevare mig derfra, det er nok at jeg har hans Tistaaelse. Hans Omgang skøtter jeg ei om for min Søn. Hans Principer ere ikke altid grundede paa den rette Moralitet. Her mener man at han vil frier eller maaske søge Venskab hos sine gamle Venner i Rosteds Huus; siig ikke herom til min Søn, han kunde være uforsigtig at sige Olavsen det. Jeg har ikke givet ham nogen Adresse da jeg vil ikke bebyrde mine Venner med en Mand, som jeg ikke staar i anden Connexion med, han underviste min Søn in Mathesi og jeg bidrog mit til at han fik Auct. forv. Tjenesten. Betaling vilde han ikke have.

Med Auctionen og det udkomne for Bøgerne er jeg ganske fornojet, Algemeines Lexicon i 4 Voll havde jeg kobt med endeel fleere Bøger efter Vaegten 72 β for Bremerpundet, saal. sælger man uculante [?] bøger her, og deriblant var Bossuet gl. Kremer m. f. Nogle gode Bøger ere tilbage og meget Skrab, derom meere en anden Gang, og de er saa god at laane dem Huus indtil videre, men var nogen af dem til deres Nytte og Fornøjelse da er de saa god at nævne dem og tage dem ud.

Kommissionen fra Lichtenbergs Enke er just ikke behagelig at handle om med en opløst i Smerter og paa Gravens Bredde liggende Mand. Ass. Esmark veed noget om den Sag; jeg skal prøve hvad der kan udrettes og melde Dem det.

Jørgensen melder mig i Begyndelsen af denne Uge at Skipper Lund med Fuglene til Contr. Ad. Hust og 4 Tiurer til mine 2de Dottre kom i forgaars til Laskullen 1) og agter med den lyse Maane at seile igiennem Cattegat.

Alle Søefolk skrækkes for det overdreven brydende Hav i denne Høst. Der siges at den sidste Engelske s. 119Flaaede fra Østersøen af 250 Seilere er halvdelen strandede paa Norge.

Skipper Paulsen fra Christiania til Khavn er strandet paa Anholt og ikke en Siel biærget, da han hafde endeel Passegerer af Fruentimer og Mandfolk inde, saa maa der have været en stor Jammer.

De kan ikke troe hvor meget Correspondance med Collegier og andre Embedsmænd give mig at bestille.

Jeg agtede med denne Post at skrive til Ryberg eller Mørk, men nu er det allerede for sildig.

Lang Tiid har jeg intet hørt fra den gode Mørk, jeg troer dog ikke at der er anden Aarsag derudi end at han har saameget at skrive og tænker at vi savne ikke Efterretninger.

Vor Byefoged har samlet en saa stor Tyvebande at de have endog optaget Lønningsværelserne, saa at jeg maatte for Lønningen i disse Dage benytte Bergamts Værelset.

Vare alle Betiente som han da var det en Lyst at omgaaes Embedssagerne. Ved Trudsel om Meelet har jeg ventelig virket meget paa den storvigtige Deel af Magistraten som i Sandhed er et plus ultra.

Nu længes jeg at høre om Linderod er igien frisk, endelig beder jeg at min Kones og mine Døttres Helsen tillige med Esmarks og min egen maa møde dem med et glædeligt Nyt Aar, hvorudi jeg vil ønske deres sande Vel og Helbred og Glæde af en huuslig og omhyggelig Kones Velgaaende. Tak for aid Umage Omhu og Venskab for min Søn og tak for den sande Fortrolighed er for os en ubeskrivelig Glæde.

Hels mine Børn og lev vel, det ønsker alle deres Venner med en oprigtig Svigerfader

BRÜNNICH.

Kongsbg d 23 Dec 1803

s. 120Næste Post skal jeg oprette hvad nu ei kan skee. Juledag tænke vi at overrumple vore Venner paa Raaen, som vi ikke har givet positiv Løfte, fordi det er saa koldt.

Med Myntmesterens Søn har jeg sendt Collegial Tidenden til min Broder og de manglende Numere af dette Aar skal følge med Expressen i det nye Aar.

Den gode Mørk og min Broder ville de helse fra os alle og beed den første at han undskylder at jeg ikke i Aften kan sige ham den varmeste Tak som jeg skylder ham altid.