Danmarks Breve

BREV TIL: Gregers Wad FRA: Jens Esmarch (1809-04-15)

2.

Kongsbergd. 15 April 1809.

Høystærede kiære Svoger.

Ieg skulde for laenge siden have besvaret deres Brev af 10 Decbr. f. A. men ieg maae sige, at ieg er og har været keed af at skrive, da man er uvis om at Brevene kommer frem, men ieg vil dog ikke udsætte længere, at besvare det. Først takker ieg for Uleyligheden med at hæve den tilsendte Anvisnings Beløb, dersom De mener, at man i dette Aar kunde faae nogen Leylighed herop da beder ieg at kiøbe mig 50 **???** Snuus Tobak og assurere det. Dersom de behøver Penge i denne Tid, som vel er troelig, saa behold De Resten, ieg fordrer ingen Vederlag derfor, thi det skal fornøje mig om ieg nu og for Eftertiden kan biedrage noget til Deres Vel. De behøver ikke at skrive derom til Brünnich, da hverken min Kone eller ieg taler derom til nogen. De maae ikke tage dette ilde op, thi min Mening er god, og ieg kan afsee disse Penge . . . . 1) giærne tage Dem med som Interressent, men der treffer Bryderier Regnskab skal da holdes etc. ieg vil hellere contribuere alle disse Ting uden at giøre Regnskab, som koster mig mere, da ieg nu er allene om Grubedriften, saa behover jeg ikke at aflægge Regnskab for andre, end mig selv.

s. 134 Ieg tabte ved Norske Love Grube 2500 Rdr, som ieg igien har vundet ind ved Gamle Iustits Grube, men Langfredag Nat brændte 2 Hjelpe Vartere mig et Pukværk af, som jeg havde bygget strax ved Gruben, hvilket vil koste mig omtrent 2000 Rd at sætte i Stand igien. Det er med Grubedriften, som anden Handels Spekulation, man haaber at vinde og risqverer.

Bergravr med mig har bestandig Skiærpere ude, som koster os maanedlig over 100 Rdr, hvilket vi igien har med mere af Berghalderen. Vi har endnu ey fundet noget drivværdigt.

Qvernestenene, som ieg bryder ere af samme Slags, som dem der bruges i Almindelighed her i Landet og som kommer fra Selboe, det er Glimmerskifer, med en Mengde indvoxne Granater, det har kostet mig meget inden ieg har kundet faaet Arbeiderne øvet, jeg har tabt 32 pro Cent omtrent, men naar nu Sommeren kommer, haaber ieg sikkert at vinde det ind igien. Ieg har ikke siden faaet mere af den nye Erts 1) fra Omdahl, men venter at faae, saasnart Sneen er gaaet bort, og da skal jeg analysere den videre. Den synes foruden Tellur at holde et andet Metal, som er temmelig bestandig for Blæserøret.

De giorte Spørgsmaal skal ieg besvare, af Brunsten har ieg kuns seet den ene Art, som ieg fik af Nepperschmidt men hvorledes den findes veed ieg ey, da ieg ey har været der. Fløtsbierge gives slet ikke i Norge saavidt jeg har reyst fra Røraas igiennem Guldbrandsdalen og Østerdalen lige indtil Friderikstad og derfra vest og syd over i Tellemarken, Ringerige Toten Hedemarken Iarlsberg og Laurvig lige til Arendal, thi den Kalk og Skifer, som her findes hører uden nogen Slags Tvivl til Overgangs Trappen, som er bedækket af Sandsteen o: Graavakke og derover Porphyrer af forskellige arter, dog er Hornsteenporphyren meget rar, dertil hører ogsaa en

s. 135 s. 136 JENS ESMARK

s. 137 Graasten, som findes ved Bærum, om denne ikke skulde være en egen Stenart, som ieg endnu ey har undersøgt, imidlertid komer den meget nær til Werners Graasteen. Chromjern har ieg endnu ey været saa heldig at komme efter her i Norge, skiøndt ieg analyserer enhver for mig problematisk Iern Erts. (I min Reyse i Ungarn har ieg talt om en gron Skifer, som findes ved den polsmanske Hytte, denne holder en mengde Chrom efter min Analyse). Antimonium findes sikkerligen i Norge thi ieg har deraf, dog har ieg ikke været heldig at faae udforsket hvorfra den er, saameget veed ieg at Directeur Knoph har ved Skiærpning i hans Omegn fundet lidet men og kuns gandske lidet Antimonium. Til Sommeren vil jeg sikkert reyse til Gousta Field i Tellemarken for at maale det og see hvad der kan findes i Omegnen. Leopold v Buch traf paa Anatase, som er fra Walders, det var en Krystall som en Tommelfinger stor, ieg har skrevet til Præsten der for at faae og skulde det behøves sender ieg en Bergsmand derop i Sommer.

Ieg har atter en nye Commission til Dem. Ieg har i en Løkke et godt Vandfald, der har ieg bygget en Dam og en Bygning som er nogle og 20 Alen lang 13 Alen bred og 2 Etager høy der er et Overfalds Hiuul af 6 Fods Diameter, som skal drive hvad ieg tænker at anlægge der, ieg vilde have et Uldspinderie med Kardemaskiner der, som skulde gaae ved Vandhiulet. Nu veed ieg at Oeconomie og Comerce Collegiet understøtter saadanne Anlæg. Iustitsraad Pram sagde, at Den som anlagde saadanne kunde regne paa at De omsider havde maskinerne for intet, men ieg veed ey hvorvidt dette er, ieg kan nu ingen faae her, som kan indrette mig disse Ting. Ieg vilde giærne have samme Understøttelse, som alle andre, ieg vilde giærne give en Ansøgning ind derom, men som sagt: ieg veed ey hvad eller hvorvidt ieg skal ansøge, og vil giærne stille Pandt, (om det behøves i Iorde- s. 138 gods). Dersom De nu vilde tiaene mig i at tale med Pram derom og maaskee med Nordberg.

De kunde da tiæne mig i, naar De fik Underretning om alt at skrive en Ansøgning for mig og skrive mit Navn derunder dateret Kongsberg, thi Bygningen er om en maaned færdig, med Hiuul og alt, og skulde det bie indtil ieg fik Underretning fra Dem vilde det vare for længe, ieg skal da betale en mand frie Reyse og hvad han skal have for at bygge mig disse maskiner. modeller maatte han tage med saavidt det lader sig giøre, da hvad der skal støbes og smiddes skal blive giort her. materialier af Træe har ieg. Messing og Kaaber har ieg nok af men Staal Traad og messing Traad samt messing Plader kan her ikke faaes i det hele land.

Hils Deres Kone og Familie fra

Deres hengivne

I. ESMARK.