15.
H. C. STRØM
Født paa Kongsberg 1784. Student 1799, Bergkandidat 1806, Studerede i Freiberg, hvorfra nogle af Brevene er. Blev Geschvorner og senere Bergmester i Norge. Død 1836.
Hans Skrifter angives i Kraft: Norsk Forfatter Lexicon 1857—63. og Halvorsen: Norsk Forfatter Lexikon, 1885—1908.
I.
Fahlun12de Aug 1807.
Aarsagen til min Reises Langsomhed, og at jeg ei før nu herfra har kunnet give Dem Høystærede Velynder! den Efterretning herom, som jeg af saamange Grunde s. 145skylder Dem — herfor maae følgende tiene mig om ei til Forsvar, saa dog til Undskyldning.
Efter et kort Ophold hos min Slægt i Larvigen og Kongsberg mødte jeg i Drammen paa min Reise over Christiania til Kongsvinger, mit Reiseselskab, hvor baade Venskab og lyst til at besee en ukiendt Tract af Norge overtake mig til at giøre Følge over Modum, Ringerige, Toten, Hadeland til Østerdalen.
Foruden fleere interressante Bekiendskaber jeg herved fik Anledning til at giøre, kunde jeg og anstille Undersøgelser over den Trapformation som man her reiser over, og er en Continuation af den jeg for lærte kiende mellem Drammen og laurvig.
Den 21 July forlod jeg mit Selskab og reiste over Kongsvinger uden at opholde til Phillipstad. Herfra giorde jeg Exkursioner til Normarken og Tabergs Grube hvor jeg fandt de forskiellige Asbestarter, som ere i Samlinger hyppige, og en Sahlit i fuldkommen og smukke Krystaller. Ved Langbanshytten iglit, Jernkiesel, rød Brunsteenerts. Jernmalmen er her tæt rød Jernsten af 70 à 80 pCt, og forekommer i Store Nyrer med kornig Kalksteen, og er en af de bedst artede Jernmalmer i Sverrig næst Dannemoras. Herfra over Ridderhyttan, hvor jeg fik endeel Cerit, og nya Kopparberg til Fahlun.
Her fandt jeg i Assessor Gahn, hvor jeg ved Recommendation fra Hofgaard blev særdeles vel modtagen, en af Sverriges første Videnskabsmænd, foruden de øvrige elskværdige Egenskaber denne besidder, og fuldkommen hiemler ham Ret den Agtelse man her beviiser ham.
De mange Forbedringer særdeles i Maskinvæsenet her kunde jeg ej reise forbie, endskiøndt jeg agter at tilbringe en Tid her, saavel for deres nøjere Bekiendtskab, som og for at lære det svenske Markscheiderie, ved Tilbagereisen fra Stockholm.
De her opdagede Fossilier ere ei saa sieldne som man skulde troe, men deels de Svenskes Uvidenhed i Minera-s. 146logien, og deels deres Paaholdenhed, giør at de ej forstaaer at søge, og hvad de finder sætter de en særdeles Priis paa.
Da Deres Velbaarenhed har havt den særdeles Godhed for mig at besørge mig Stipendiet tilsendt, torde jeg da bede Dem hæve 200 Rd af det som er tilbage og tilsende mig i Stockholm saa snart mueligt. Noget over 30R som jeg skylder paa de kiøbte mineralier paa Autionen tør jeg bede Dem heraf afdrage. Ved Anviisning paa et eller andet Handelshuus i Stockholm var vel den bedste Vej.
Med største Agtelse for Dem, og højeste Erkiendtlighed for Deres og gode Frues beviiste Godhed mod mig under mit Ophold i Khavn, er jeg undseelig over at besvære Dem med disse Commissioner og det Bryderie, som jeg ikke kan giengielde.
H. C. STRØM.
(Adr. Directør P. J. HIELM ved den kgl. mynt. Stockholm).
Hegäddle og Välbaarne Professoren
Herr G. Vad.
på Studiegaarden i Kiøbenhavn.