Danmarks Breve

BREV TIL: Gregers Wad FRA: Henrik Christian Strøm (1809-08-24)

4.

Dresden24 August 1809.

Vanskelig vilde De Højstærede Velynder kunde tilgive min lange Taushed, naar De ej selv vidste, at den Rejsende, der søger at drage Nytte af hvert forbie iilende Øjeblik, iidelig forefinder Gienstande, der sysselsætter hans Opmærksomhed, og ofte nøder ham til at vende sit Sind fra det forhen foresatte. I en roeligere Tid vilde jeg ej heller saa længe have ladet dem være i Uvished om mit Opholdssted, i et Land derimod, der rystes af en saa voldsom Kamp, nodes man uvilkaarlig til med de øvrige at lytte efter, fra hvad Kant Jordskiælvet nu vil komme.

Reisen fra K.havn var naturligviis, som i den allerværste Aarstid, ej synderlig behagelig, dog, som fra Barndommen ej vant til at sidde bag Kakkelovnen, lod jeg Snee og Blæst have sin Gang. De vilde desuden vist ej føle synderlig medynk med mig, om jeg nu i den heedeste Sommer fortalte at vi ved Flensborg i et rasende Sneefog nær vare blevne levende begravne.

I Kiel giorde jeg under et Par Dages Ophold Be- s. 152 kiendtskab med Pfaff og Weber; i Brunsvig tilbragte jeg 3de Dage med at giennemgaae nogle Samlinger med Hausmann, under Erindring af vore fælles Venner i Khavn og Sverrig, og med at sammenholde vore Bemærkninger. Da jeg flk at viide, at Forelæsningerne i Freyberg længe siden vare begyndte, saa styrede jeg Coursen ad Berlin hvorhen min Broder forhen var afreist. Et behageligt Tilfælde førte mig til et Værtshuus, hvor v Buch logerede.

Uagtet min Broder allerede havde giordt Bekiendtskab med Karsten, Gerhard, Hermbstädt, saa var dette Møde dog meget interressant, da han i Septbr. havde giort Touren fra Norge over Fladstrand, havde været i 3 Uger paa K-berg og var med Forholdene der overalt ret bekiendt. Vi havde for været nogle Dage sammen i Upsala. Jeg hospiterte i Karstens Forelæsninger (som Peter fra sin Ankomst her havde hørt) frydede mit Øie ved de mange herlige Sager i den Kongelige Samling, der især er bleven udmærket ved Humboldts Opdagelser fra Amerika.

Hos Gerhard, som den første i Biærgværksfaget, giennemgik vi og aldeles nøje en noget gammelmodisk, dog ret instructiv Samling; han førte os til et vel indrettet Støberie (2de Reverberovne) i Nærheden, og, ihvorvel overalt her modtaget med en forekommende Velvillie, fandt jeg dog særdeeles Behag i denne Olding, der med den ægte tydske Oprigtighed, tillige havde holdt temmelig Skridt med den nyere Videnskab, uagtet hans Virkekreds i den sildigere Tid eene har indskrænket sig til det praktiske.

Klaproth var under heele Tiden syg, saa vi ej kunde faae Adgang til hans Samling, der ellers staaer næst den kongelige.

Vi vandrede midt i Marts Maaned til Freyberg. Verner tillod os at hospitere i sine Forelæsninger over Geognosie og Biergbygning; dette tilligemed Anfahren i Gruber s. 153 og Hytter holdt os beskiæftigede til midt i Juni, da vi under I maaneds Vandring giennemstreifede den største Deel af det sachsiske Ertsgebijrge.

Hvad der allerede ved min første Indtrædelse i disse Bierge faldt mig i Øjnene i dette Gebijrges udvortes Form, de sagte stigende sphæriske Forhøjninger, fandt jeg her og at være udmærkende, deres stærke Indhold af Mettaller i den Mængde af giennemkrydsende Gange som i de skandinaviske Biergrækker alleene paa Kongsberg i den Mængde, dog vist under forskiellige Forholde, finder Sted, ledte mig paa den Formodning, at disse Bierge og i deres indvortes maatte have noget udmærkende fra vore nordiske.

I Vinteren vil jeg søge at blive bekiendt med Gangforholdene, med Verners System, og af de enkelte nøjere optagne Deele af Ertsgebijrget søge at uddrage et Cart, der kan tiene mig til Fundament for det næste Foraars Undersøgelser.

Herfra, hvor vi har opholdt os i en Par Uger, blev en Udmarsch foretaget i Omegnen til det berømte Stolpener Basaltbierg: Keulenberg, og det sachsiske Schweiz, saakaldet af de skarpe steile Klipper hvormed en Qvadersandsteenformation, hvoraf Christiansborg Slot er bygget, og som her er af en betydelig Udstrækning om Königsstein, Lilienstein, Sehandau etc. viiser sig. Saa forskiellig i dens Blanding har den i sin udvortes Form med Sienitformationen om Farrisvandet ved Laurvigen meget tilfælles.

Hvad jeg i Biergbygningen her har fundet ejendommeligt og værd at bemærke, er, siden Kongsbergs Død 1) , ved de mægtige Ertsbjerge i Norden tildeels saare lidet andvenbart; i Maskineriet ere mange gode indretninger, Jernproceduren er her i Sachsen paa et lavt Trin.

Verner, som istedenfor sin sædvanlige Tour til Carlsbad, blot for en Forandring opholder sig her nogen Tid, sender Dem mange Hilsener.

s. 154 Vi vare i Formiddags hos ham, for at medtage hans Raad paa en Vandring til Tarnowiz, Gleiwitz Malepane 1) etc, som jeg meget længes efter at lære at kiende, og hvilken vi i Overmorgen med vore gode norske Been agter at tiltræde. Da han først sildig begynder sine Forelæsninger, tænker vi der at kunne opholde os i en 2 Maaneder i hvilken Tid jeg vel troer paa den i Sverrig ved egne Hænder og Øjne lagte Grundvold ogsaa at giennemskue en schlesisk Masovn, som jeg dog og i næste Sommer agter at beæge.

Den Afhandling, som jeg kort før min Afreise fra Khavn underkastede Deres Bedømmelse tager jeg hermed den Frihed at oversende i en temmelig forandret Tilstand, da mange igientagelser, som vel plejer at følge med de første Forsøg af den Art, ere afskaarne, og jeg har nøjere holdt mig til Hovedsagen.

Da Sagen nøjest angaaer Rentekammeret, saa troede jeg det meest passende at forebringe den for Gr. Reventlov, paa den anden Side holdt jeg den en bedre Skiæbne værd, end at henkastes i et Archiv, for at fortæres af Støv og Møl. Imidlertid torde det være bedst at overlevere den til Hans Exellence; da De efter Deres gode Tilbud tillader mig at besvære Dem med denne Forretning, i hvilken Hensigt og indesluttede Brev er skrevet.

Aarsagen til at Steenkullene paa Bornholm ei ere nævnte, er den, at jeg har kundet derom finde nogen trykt Efterretning.

Dersom De beærer mig med nogle Linier; da er Adr. indtil 2 Maaneder: Oberberginspector Martini in Tarnoviz, ellers Freyberg, poste restante.

Med megen Højagtelse

Deres højstforbundne

H C. STRØM.