Danmarks Breve

BREV TIL: Gregers Wad FRA: Peter Henrik Strøm (1810-11-14)

16.

PETER STRØM

er født 1780(?) paa Kongsberg hvorfra han blev Student 1797. Tog juridisk Examen 1802 og studerede derefter Bergvidenskaberne. Blev Bergmester i Norge 1816 og flyttede 1852 til Tyskland.

I.

14 Novbr. 1810.

Det vil forundre Dem, Højstærede, at finde dette Brev stiilet fra et Sted saa langt fra den egentlige Reiseroute; da jeg ankom til Christiania, hvor det var min Hensigt at benytte den sidste Rest af Høsten til en nøiagtigere Undersøgelse end de første 2de Dages Ophold tillod, var Dagen efter alt Biergene belagte med Snee; jeg befandt mig allerede i mange Dage ikke vel, en Feber har den halve Rejse fulgt mig i Hælene, dog da jeg har giordt det til Regel at hvad Rejsen gav, Rejsen igien skal tage, rejste jeg videre og forat undgaae den evige Gneus, som følger fra Christ, til Kullen, tog jeg Vejen lige mod Østen forbie den dobbelte Masovn paa Setskougen, som aldrig er kommen i Gang, dens Gruber, over Grændsebierget, som man nu ikke meer hverken anseer for uoverstigeligt uden paa de tre Puncter eller for de scandinaviske Bierges egentlige Hovedaas, derfra til det vermelandske Malmfeld, saamegen Eenshed som der hersker i Malmen: Magnetjernsten, blot Längbanshytten Rødjernsteen, og i den omgivende Biergart en Granit, der paa den eene Side nærmer sig til Gneus, hvilken den er underordnet, paa den anden Side til en Porphyr, idet den blaaelige Qvarz forsvinder, den kiødrøde krystalinske Feldspath omsluttes af Glimmern som meere gaaer over i Chlorit, en saa bundløs Mangfoldighed af s. 162 Combinationer især mellem de talkartige finder der Sted, det var en ubeqvem Tid til at gienemgaae Bierghalderne, hvor man maatte skiærpe i Sneen, og ingen af Grubebetientene bekymrer sig derom, saa jeg fik faae virkelig skiøne Fossilier.

Et ubekiendt Forekommende af Glanskull i betydeligt Dyb i Brotførsgruben i Nordmarken, paa samme Sted en Gang med gediegent Sølv, som blot i Malmens Mægtighed var ædel. Alt fra den Tid jeg erfoer hvor uvist det var om de Sorter jeg havde samlet endnu i Høst kunde komme ned til Khavn, tænkte jeg paa at ingive medfølgende Ansøgning; men da saa mange Grunde trak mig til Kh. har jeg bestandig skudt det ud indtil nu.

Hvis det tillades mig at blive i Norge Vintern, har jeg vundet tidligere at kunde benytte Sommeren, indsamle Efterretninger saavidt den eene Deels Mangel af Kiendskab, den andens af god Vilje tillader det, at giøre mig saa bekiendt med Kongsberg, som det endnu er mueligt, og opholde mig ved en Masovn, forat faae et meer øvet Øje for Masovnsdriften og anstille nogle Forsøg. Dersom det ikke skulde finde Directionens Biefald, som i ethvert Fald, udbeder jeg mig af Deres Godhed at De med den første Post ved et Par venskabelige Linier underretter mig derom og jeg skal med al Hurtighed iile til Khavn, hvor jeg da vil have Leilighed til mundtlig at overgive Dem Resultatet af min korte Rejse.

Hvis Regieringen vil at jeg for en saa meget længere Tid uafbrudt opholdt mig ved Undersøgelsen af Norge, vil den ogsaa finde det naturligt, at saa giærne jeg uden for Landet havde været dens Stipendiat, jeg i Landet selv søger at komme ud af denne Stand og nærme mig en Ansættelse, denne Titel anviiser blot det egentlige Fag hvorunder jeg kan vente Ansættelsen.

I den Tid, naar man nylig er traad ud af Skolen, er den første Berejsen af Bierge let, og alle Forhold bøjer sig for den flygtige Iagttagelse beqvemt i Systemets For- s. 163 mer, er man derimod bleven meere fortroelig med den uafbrudte Sammenhaeng som knytter Systemets forskiællige Formationer og Epocker til hinanden, har seet hvorledes det har behaget Naturen paa enkelte Puncter i en Dannelsesepocke i en snævert Rum at sammentrække de Former, som ellers, adskildte ved et uendeligt Tidsrum, begynder og slutter Biergenes Historic Da bliver Undersøgelsen vanskeligere, at Overgangsformationen i Norge paa eengang gaar tilbage til Graniten og rækker ud til Basalten er aabenbart nok, men hvad der egentlig er Grændsen for denne Formation vover jeg ingenlunde gandske at bestemme, selv Gneusen optager enkelte af hiine modificationer, Lejer af en Grønsteensporphyr ved Christiania, endnu meer imellem Frolandsværket og Arendahl, en Porphyr, just af den mest eiendommelige Form, blandt den Mangfoldighed af Gange (som v. Buch aldeeles med Uret kalder dem ved Christiania).

Naar jeg kommer lidt i Roe skal jeg sende Dem en liden Afhandling over disse Porphyrers Forhold til Leerskiveren, især med Hensyn til den almeene Theori af Schichtung og Gange. Ogsaa her er Forholdene ikke gandske regelrette, Gneusen som danner Grændsebierget, optager paa Vejen til Philipstad enkelte lejer af Granit, her bliver denne herskende. Talk-, Hornblende-, Thon-, Glimmerschifer kommer frem i Nærheden af Malmlejerne, en Miil østlig fra Philipstad kommer Leerskiveren med sine Overgange i Lydisk Steen, bunte Hornsteen, Helleflinta, hvem Granit fast som Porphyren ved Christ: i tilsyneladende Gange overskive, derfra gaar den ved Nora over i Glimerschifer hvori Jernglimmerlejer, mest conform med Schichtungen forekomme, herfra til Hesselkulla vil jeg komme ind i Fløztrappregionen, som jeg alt fra det mærkværdige Hunneberg med sine Porphyrschieferseuler over Alunschifern ved Venersborg, kiænder lidt til.

For Deres fortræffelige Kone maae jeg mest undskylde at jeg ikke ligefrem er rejst til Khavn, derved er 9* s. 164 noget Tøj som jeg skulde medtage blevet tilbage i Christiania med min Kuffert, jeg har skrevet min Broder at sende det med første Postexpress.

Af et Par nye Fossilier fra Sauland, hvoraf det ene støtter sig til Feldspatt, det andet til Straalsteen (hvilket Vargas vilde erkjende for Euclas, det har blot Straalstens Haardhed etc.) skal jeg, saa snart jeg er i Norge, sende Dem Exemplarer.

Jeg tænker at beskrive en Cirkel om Nora i den Tid jeg venter paa et Svar. Det første er mig det beste, jeg har troet det var min Pligt, baade at underrette Regieringen om, at jeg (for egen Bekostning) var for dybt i Sverrig, om den vilde at jeg i et bestemt Øjemed skulde opholde mig længere, tillige at for den nærværende Vinter mit Ophold i Norge var hensigtsmæssigere end i Khavn.

Mine Forældre og Søster især hilser Deres Frue og Dem.

Jeg ønsker Dem alt Velbefindende og at De med Venskab erindrer Deres forbundne

Peter StrØm.

Nora den 14de Novbr. 1810.

(Nora i Nerike poste rest.)

S. T. Herr Professor WAD.