2.
Christianiad 24 maj 1813.
Ifald ieg kand faae saa megen Roelighed vil ieg dog gierne i Dag underrette Dem, høistærede Herr Professor. og Deres kiere Frue om min lykkelige Ankomst hertil i Fredags Aften; men der er siden Prinds Christians Ankomst kommen saa megen Bevægelse her i Byen, med Cour., Audiense, Visiter etc, at man ingen Formiddag har en Time uafbrudt Roe. Imidlertid kom Prindsen ei uventet, thi der var giort alle Anstalter til hans Modtagelse, og man havde allerede fiere Dage seet ham i møde. Han er kommen over paa samme Maade som Prinds Fridrich, da han i Aaret 1809 reiste hertil, og Falsen har ført ham over.
I Gaar bivaanede Prindsen Gudstienesten i Slotskirken og havde K1 12 stor Cour hos sig, hvor han holdt en meget skiøn Tale, som vist ei forfeilede sit Maal hos Normændene. Forsynet vaage over danske og norske!
Kand Smaating interessere Dem, høistaerede Ven, i denne Tid, hvor vist Alles Forventning er spændt paa de større Tildragelser; saa vil ieg i Korthed fortælle Dem hvorledes det er gaaet mig paa min Reise herop.
Om Torsdagen kom ieg galant til Helsingøer hvor ieg blev Natten over og gik om Fredag Formiddag over Sundet. Da ieg i Helsingborg spurgte Commandanten om ieg som dansk Officeer kunde reise igiennem Sverrig, svarede han meget høflig: at der ei var ham noget bekiendt som hindrede det, men ieg maatte tage svensk Pass for at reise til Svinesund. Dette tog ieg, lod mine Kufferter forseigle og fik Passer Seddel fra Toldkammeret derpaa; men alt dette medtog saa megen Tid at ieg ei kom fra Helsingborg før om Eftermiddagen. Det var superbe Vejr og ieg reiste med megen Behagelighed og uden Ophold, skiøndt ieg ingen Forbud havde afsendt, til Rorup om Aftenen. Her fandt ieg en fuld Vert, som s. 174var meget livlig imod mig klappede mig hvert Øieblik paa Skulderen, og havde saa meget at spørge om, at det halve kunde være nok. Endelig slap ieg ham, efter at have faaet pakket af Vognen, og arrangert hvad der udfordredes til min Afreise om anden Morgenen; og lukkede mig i mit Værelse. Et Par hæslige Fruentimmer løb her omkring og giorde mange Complimenter for mig imens de dækkede Bord og redte Seng paa engang. De trakterede mig med Karbonade og kogte Æg, og da ieg havde spiist lagde ieg mig K1. 11 til Sengs, saasom det nu syntes at blive roelig i Giestestuen uden for. Men den Roe varede ei længe: thi som ieg netop vilde falde i Søvn kom der flere Giester til den selskabelige Vert som stod og passiarede med dem til K1. var over 12. Endelig blev det stille igien, og ieg haabede nu at kunde sove i roe til K1. 4., men deraf blev heller intet; for eftersom de tobenede Dyr i Huuset bleve roelige, begyndte nogle smaae firebenede at melde sig. Da ieg var i Begreb med at falde i Søvn begyndte Musene saaledes at kravle i Sengehalmen under mig, at ieg ei fik et Qvarteers uafbrudt Søvn hele Natten. Jeg blev derfor glad da ieg hørte Hestene komme. Fruentimrene kom igien i Bevægelse, ieg fik min Kaffe, som var maadlig nok, og kiørte K1 5 om Løverdag Morgenen bort.
Uden noget videre Ophold kom ieg K1. 6 om Eftermiddagen til Falkenberg. Fra Halmstad reiste ieg i et stærkt Tordenvejr og heftig Regn som vedholdt til næste Skiftested, men det gik da kuns ud over mine Kufferter, som maatte tage imod Regnen, thi selv stod ieg ganske tor. Da jeg kom til Falkenberg blev ieg stoppet, saasom alle Heste vare bestilte for hans Høihed the Duke of Cambrigde, som skulle komme fra Gothenborg og gaae til Ystad. Der var altsaa intet andet for end at slaae sig til Roelighed til næste Morgen. Til Lykke fik ieg en Kuffert sendt afsted som Forbud om Aftenen med retour Skyds til Morup.
s. 175Hertugen reiste K1. 9 om Aftenen igiennem Falkenberg. Postexpressen ankom samme Aften hertil men maatte af Mangel paa Heste blive liggende til anden Dagen K1. 9. Jeg kom bort Søndagmorgen K1. 5, naaede først mit Forbud paa Kongsbakke og kom om Aftenen ved meget behagelig Vejr og Vei K1 10 til Rebas. Jeg havde endnu undervejs Betragtninger over at man vist ikke nogensteds i Verden reiser raskere og med mindre Bekostning end i Sverrig.
Da ieg var ankommen til Rebas, giorde ieg strax Anstalt at faae Forbud bort; men en ubehagelig Omstændighed mødte mig her, som foraarsagede at ieg maatte blive Mandagen over. Man havde nemlig paa Vejen tæt ved Gothenborg taget fat paa en af de to Kierrer som bragte mine Kufferter efter, og bragt den ene uskyldige Kuffert som mistænkelig til kongelig Siö Tulkammeran i Gothenborg. Denne Efterretning fik ieg først efter lang Venten imellem 11 og 12 om Natten, da ieg nu ei kunde lade den arresterede Kuffert i Stikken, maatte ieg bequemme mig til at lade Forbuddet bie, og selv reise ind til Gothenborg om anden Formiddagen. Paa denne Maade fik ieg det smukke Gothenborg at see som ellers ei havde været min Hensigt denne Gang. Da ieg kom til Toldkammeret og reclamerede Kufferten der var opbragt af en Politiebetient, som min Vert kiendte, var man meget høflig og villig til at udlevere mig den strax, da Helsingborgs Toldkammers Segl endnu var derpaa og ieg foreviste Passeerseddelen som egentlig Skydsgutten skulle havt med sig, men da ieg erklærede at ieg for Følgernes Skyld, for andre Reisende, maatte klage til Landshøfdingen over denne ulovlige Opbringelse, som baade foraarsagede mig Ophold og Omkostninger, blev Kufferten der og ieg forføiede mig til Landshøfdingen Grev Rosen, en meget artig Mand, som efter at hørt mit Klagemaal, medgav mig en Ordonnanz til en Kammerraad ved Tolden, som fik Ordre at besørge det fornødne.
s. 176Jeg tog altsaa, efter at have trasket et par Timer omkring i stærk Regn, ud til Rebas igien og fik efter lang Venten min Kuffert igien om Eftermiddagen K1. 6 igien. Personen der havde taget den blev arrestert i Kuffertens Sted, og ieg gav Fuldmagt til Verten i Rebas at lade Sagen afgiøre efter de svenske Love.
Han meente at Politibetienten kunde komme en Tid lang paa Fæstningen og desuden mente han at ieg kunde begiere et par hundrede Daler Banco for mit Ophold og mine Omkostninger; men derpaa renonceerte ieg, da alle Udgifter det foraarsagede mig kuns beløb sig til en halv Snees Daler Rigsgield.
Mit Forbud gik nu bort om Eftermiddagen og om Tirsdagen K1 5 reiste ieg selv efter.
Nu maae ieg udsætte Fortsættelsen til en anden Gang, kiere Herr Professor, da Tiden til at skrive for i Dag er forløben ifald ieg vil have Brevet bort med Posten.
Vil De bevise mig den Tieneste at communicere den gode Etatsraad Müller og Bülows de her meddelte Efterretninger, ifald De troer de kand interesse Dem, saa takker ieg meget. Indlagte Seddel bedes afleveret til Capit, Bülow. Tusinde Hilsener til Deres kiere Frue til Lorenze, Axel Tutein.
Tak Fruen og vær Selv takket for ald Deres Venskab for mig.
Den Flaske Portviin ieg fik med stial de fra mig i Sverrig uden at ieg smagte den. Conjaken passede ieg dog paa.
Farvel, Farvel, beste Herr Professor, nils Alle fra mig. Gruners kand ieg hilse fra, de ere vel og har faaet det som ieg fik med til dem.
HOFF ROSENCRONE.