Danmarks Breve

BREV TIL: Gregers Wad FRA: Christian Henrik von Hoff Rosencrone (1813-06-17)

3.

Rosendahlden 17 Juni 1813.

Høistærede Herr Professor!

Den under saa ublide Udsigter af mig tiltraadte Reise fra Kiøbenhavn hertil, er lykkeligen fuldendt, og ieg er vel imellem de gode Mennesker, i de vakre Dale ved Foden af de majestetiske Fielde i Qvindherred. Intet mangier i min fuldkomne Tilfredshed naar ieg faaer Efterretning at mine elskede Venner i Dannemark leve saa vel, og at Udsigterne til Fred og gode Tider ere bedre nu end da ieg forlod dem.

Vær saa snild, beste Herr Professor, og viis det Venskab mod mig, snarest muelig at skrive mig til hvorledes det er gaaet Dem og Deres siden ieg forlod Dannemark, og hvorledes De har det for nærværende Tid.

Her er, Gud være lovet, Alting bedre end ieg havde ventet. Landmanden er forsynet med det nødvendige for i Sommer; Agerne staaer meget godt og Vejret har hidindtil været saa ønskelig at vi tor haabe en meget god Høst. Vel er det ei fuldkommen saa godt Øster paa (som man siger her) men ieg har dog paa min heele Reise hertil ikke funden nogen virkelig Mangel hos Bonden; hans Agrer vare tilsaaede og lovede godt, saa Gud tør giøre Alting vel endnu i dette Aar for gamle Norge. Normandens Haab er end mere bleven oplivet ved Prinds Christians Ankomst hertil, og Alle ere fulde af Hengivenhed for Kongehuset.

Efter Løvte i mit Brev fra Christiania skylder ieg dem Efterretning om min Reise fra Gothenborg vidre frem. Men det er nu saa længe siden at de smaae Begivenheder ieg har havt, og som kuns for Øieblikket vare intressante, ei ville more ifald ieg nu fortalte dem. Noget maae De imidlertid dog have. At ieg lykkelig endte Reisen igiennem Sverrig og kom til Christiania veed De. ligeledes har De sel hørt af Etatsraad Müller at ieg der bivaanede s. 178 adskillige Fêter i Anledning af Prinds Christians Ankomst og Prinds Friedrichs Afreise. Den 31te Maj reiste ieg fra Christiania. Min Reisevogn maatte ieg lade blive staaende der, og i dens Sted kiøbe mig en Reisekiærre hos Grev Hammerstein. Han var saa ædelmodig at overlade mig saadan en Piece for 700 Rd og for at forandre mine Kaneseeler til Kariolseeler betalte ieg 180RD. Jeg maatte nu kiøre selv, og troer at ieg med den Øvelse er bleven en temmelig god practisk Kudsk. Ieg har ofte paa Reisen leet ved mig selv, naar ieg mangen Gang gik op af de steile Bakker for at skaane Hesten, som en sand Kiøresvend, med Piben i Munden, Pisken under Armen og Tømmen i Haanden. Vejret var meget godt, og naar ieg skulde klage over noget, saa var det at Varmen var for stærk. Ved at gaae op af de lange Bakker pressede Solen Sveden ud af min syndige Krop, og ieg fandt: at reise denne Vei om Sommeren er meget besværligere end paa Vinterføret. Over Filefieldet reiste ieg to mile paa Sneefonds 1) , men desuagtet var det dog meget varmt. Neden for Fieldet fra Berge til Liusne, 3 Mile, var Vejen yderst besværlig over Gallerne og det saa kaldte Vindheldfield, saa ieg noget saa næar maatte gaae de to Miile. Da ieg kom til Leerdalsæren holdt Kiørselen op, og ieg solgte her min Reisekierre til Giestgiveren for 500RD. Ieg reiste Pindsedag 4re Mile til Vands til Gudvangen, og om anden Dagen fortsattes Reisen til Hest 5 Mile til Vossevangen.

Voss er vist det smukkeste Distrikt i heele Bergens Stift; thi der ere deilige Agrer, Gran og Løvskov, fersk Vand, gode Postveie, fuldkommen ligesom paa Østlandet, to prægtige Fosser og ingen høie Fielde. Tirsdagen reiste ieg 3 Mile til lands og 21/2 til Søes ind til Provst Hertzberg i Ullenswang hvor ieg blev i tre Dage til man sendte mig Baad fra Rosendahl, hvor ieg landede Løverdagen den 12te dennes om Aftenen K1. 8.

s. 179 Jeg havde medtaget Brød fra Christiania, da man skræmmde mig der med, at ieg ei vilde kunde faae noget underveis; men det var dog ei gandske nøvendig, thi ieg fandt paa alle de Steder hvor ieg overnattede baade Rug- og Havrebrø. Et par Steder tracteredes ieg med fersk Fisk, et Sted med Dyresteg, et Sted med Haresteg; jo næmere ieg kom disse Bøygdr jo bedre blev det. Her leve vi nu Gudskelov gandske brav. Prægtig Melk og Fløde have vi, Fisk fange vi, og min Huusholderske roeser Folkene her i Egnen at de ere vakkre med at bringe Foræringer til Kiøkkenet. Forpagterne have leveret 9 Kalve, hvoraf de have fremfødt de 3 siden 14 Dage for Juul.

Andre bringe Korn, Smør, Ost, o. s. v. saa vi intet mangle, da vi selv have det nødvendige Korn til Brød for i Sommer. Dette er altsammen til Efterretning for Fruen, da ieg troer, at det vil interessere hende. Til Efterretning for Dem, høistærede Ven, kand jeg sige at ieg har 120 Flasker meget god Rødviin i Kielderen; 22 Flasker Madera, hvoraf ieg bragte de 12 med fra Christtania. Ieg proberede nemlig det Vovestykke at bringe 12 Flasker Madera og 12 Flasker meget gammel Conjak vel indpakkede i en Kasse, paa Landeveien hertil, og havde den Glæde ved min Ankomst at see, at ikke en eneste Flaske var gaaet itu. Det som bevægede mig til det var baade Drikkevarenes Godhed og den civile Priis; thi Conjaken kostede mig der kuns 8R d. C. med Flasken, og her har ieg betalt for nogle Flasker ieg har faaet i Bergen 15R foruden Flasken. Maderaen kostede ei fuldt 7 R Flasken, og Transporten kostede mig intet, thi Kassen blev transporteret paa en Kierre, ieg dog maatte have alligevel til den Kuffert ieg før havde paa Vognen.

d 18 Juni.

I morgen reiser ieg til Bergen og medtager dette Brev i Haab om at faae det bort før, end ifald det skal gaae med Posten herfra. Jeg bliver kuns nogle faae Dage i 10* s. 180 Byen, da ieg ei har andet Ærinde der end at opvarte min General, og ieg ei skiøtter om at være Vidne til den Mangel, der efter Sigende hersker blandt Almuen, længere end nødvendig er. Alting er i Bergen ulige dyrere end paa Landet, thi her gielde vores Bankosedler dog noget endnu.

Jeg har kiøbt meget gode Kiør for 120 R d. C. Stykket og Hester til 5 a 600 R Stykket; men Landmanden vil ei reise den lange Vei til Byen med sine Varer da han ei kand faae Korn igien som er det eneste han trænger til.

Tusend venlige Hilsener til Deres kiere Frue og til Ungdommen i Deres Huus. Himlen lade mig spørge gode Tidender fra Dem, beste Herr Professor, og det vil inderlig glæde Deres Ven. Vores gode Etatsraad Müllers Famille hilses venligst, saavelsom andre fælleds Venner i Kiøbenhavn og Roerup 1) , fra den som med urokkeligt Venskab stedse er Deres hengivne og forbundne

HOFF ROSENCRONE.

Skulde Capit. Bülows være borte fra Kiøbenhavn, saa haaber ieg at er saa god at drage Omsorg for at ieg faaer mine Ting dernede opsendt saasnart Leilighed gives. Kand de ei gaae lige til Bergen, saa til en anden Havn her oppe, hvorfra man siden kand faae dem dertil.