Danmarks Breve

BREV TIL: Gregers Wad FRA: Christian Henrik von Hoff Rosencrone (1814-04-17)

4.

Christiania dsn 17de April 1814.

Jeg haaber at De, høistærede Herr Professor, har modtaget mit for ongefær fiorten Dage siden til Dem afsendte Brev; men da der nu atter tilbyder sig en Leilighed for mig at skrive til Danmark, saa kand ieg umuelig lade samme gaae unyttet bort.

Hvor ofte har ieg i denne for Norge saa intressante Epoke ønsket mine danske Venner herop, for at være Vidner til den Orden, Enighed og Kraft med hvilke de af Nationen valgte 114 Mænd arbeide paa at bestemme Landets tilkommende Regieringsform.

Den 11te aabnedes Rigsdagen med en meget skiøn, kraftfuld Tale af Prinds Regenten (den er bleven trykt, ligesom Forsamlingens Forhandlinger efterhaanden blive trykte og paa denne Maade bragte til almindelig Kundskab). Da Prindsen havde anmodet Forsamlingen om at vælge en Præsident, forlod han Salen, og derpaa valgtes med de fleste Stemmer, Kammerherre P. Anker til President i den føiste Uge, Etatsraad Roggers fra Trondhjem til Vice-President og Sorenskriver Christie fra Bergen til bestandig Secretair. Derefter voteredes en Tak Adresse til Prinds Christian fordi han i Farens Øieblik med saa megen Bestemthed havde antaget sig det forladte Norge, og tilbudt sin kraftige Medvirkning til at forhindre, at de fra deres Troeskabseed til Kongen af Danmark frigiorte Normænd ei skulle komme under svensk Herredømme. Denne Adresse blev Dagen efter ved Presidenten, ledsaget af Vice Præses, Secretairen og 6 dertil valgte Mænd, overleveret hans kongelige Høihed.

Den 12te Valgtes først 3de Medlemmer, hvoriblandt Professor Sverdrup og Jacob Aal, til at censurere alle indkommende Forslag enten de saa fortiene at trykkes eller ei. Derpaa blev ved de fleste Stemmer udvalgt 15 af Representanterne (hvoriblandt Sverdrup, Sorenskriver s. 183 Falsen, Provst Schmidt fra Eger, Præsten Wergeland, Oberste Hegermann, Capit. Motzfeldt, Præsten Rein fra Bergen og flere fortrinlige Mænd) til at sammentræde i en Committee for at udarbeide et Forslag til Rigets Grundlov, og snarest mueligt at forelægge Forsamlingen det.

Allerede fire til fern Uger før Rigsdagens Begyndelse var der af et Selskab udsat en Premie af 6000 R. d. C. for den beste, Censorerne tilfredsstillende »Afhandling om Norges tilkommende Regieringsform, bygget paa sand borgerlig Frieheds Retfærdigheds Grundsætninger, samt en viis Fordeling af Magten«, 2000 R for næstbeste og 1000R for den derpaa følgende.

Den 13de erklærede Præsidenten at Committeen den 16de haabede at Forsamlingen Constitutionen, og at samtlige Representanter Dagen i Forvejen skulde blive bekiendtgiorte med Grundgivningerne 1) , paa det de kunde overveje dem i Roelighed og derefter bestemme sig.

Om nogle af Hovedpunkterne som f. Ex at Regieringen skal være arvelig, indskrænket monarkisk; at den lutherske Religion skal være som hidindtil den herskende men at øvrige christelige Troesbekiendelser tolereres, ingen Seder komme nær Landet. At der skal være fuldkommen Skrive og Trykkefriehed. At Landet skal have fri national privat Bank &c, skal man allerede være eenig.

See, saaledes gaaer alt roeligt og ordentlig, uden heftige Debatter. Vel vare nogle Medlemmer kommen til Rigsdagen med andre Grundsaetninger, end de der stemmer overeens med Norges Selvstændighed, men det lader nu som de give efter, da deres Antal er for lidet til at det kand give noget Udslag.

Prindsen kom allerede hertil igien to Dage efter at Forhandlingerne var begyndte, men i denne Uge reiser han nok til Eidsvold igien med Regieringsraadet.

Hvor usigelig kiert det vilde være mig at faae Efter- s. 184 retninger fra Dem, behøver ieg ei at sige. Hvorledes gaaer det den stakkels Frue Bülow? Hendes Mand er vel med blandt de Tropper som Danmark har givet mod Frankrig? Her har man i disse Dage havt det Rygte, at Freden mellem de Allierede og Frankrig skulde enten være sluttet, eller nær ved at blive det. Gid det var saa.

De venligste Hilsener til Deres Frue og Deres heele Huus, saavelsom til de af mine Venner i Kiøbenhavn, som De har Leilighed at see. Undskyld at ieg atter foruleiliger Dem med at sende Indlagte til min Søster, paa Posthuset.

Hav den Godhed, kiere Herr Professor, at modtage de uforanderlige Venskabs og Hengivenheds Forsikringer med hvilke ieg stedse henlever

Deres H. R.