Caroline Amalie BREV FRA: Caroline Amalie (1796-06-28/1881-03-09)

Angaaende den omtalte Sjælesorg for mine Fattige, mener jeg, at der bør gjøres et Udvalg af de mest modtagelige for Guds Ord, især alle dem, der længes efter Trøst og noget fast at holde sig til. Et lille indskrænket Udvalg! Lad os begynde saa smaat. Man virker ogsaa kraftigere og til mere Velsignelse paa et lille Antal, end som paa et større. — Da jeg kjender og til fulde paaskjønner Deres store Samvittighedsfuldhed, troer jeg, at det her er paa sit rette Sted at advare Dem: ikke at paatage Dem mere i denne Sjælesorg, end som De ved Siden af Deres øvrige forskjellige Forretninger med fuldkommen Sindsro kan overkomme. Jeg har tænkt mig Deres nye Virksomhed omtrent saaledes: De besøger daglig flere af disse Familier, stræber ved denne hyppige Omgang stedse at blive mere og mere fortrolig med disse Mennesker og alle deres Forhold, søger at bringe Guds Ord til dem ved Samtale og ved at læse for Dem i Biblen, lære dem at bede i Aand og Sandhed ved stundom især i begejstrede Øjeblikke selv at bede højt for dem og med dem. Det Maal, De stræber til, bør være, at sand Gudsfrygt tager blivende Sted blandt disse Familier! Om dette vil opnaas hos nogle, endsige hos alle, derfor vil vi lade Herren raade! Kun at De i Hans Navn arbejder trolig hver Dag i denne Hans Vingaard. Jo mere De selv som Ranke holder Dem tæt til Ham, der er Vintræet, og stræber at rense Dem selv, saa De kan bære ret megen s. 20Frugt, jo mere Magt vil De faa af Vingaardsmanden til at skaffe gode Omvendelsesfrugter blandt de andre Ranker, der da vil bøje sig efter Deres Eksempel og ogsaa tragte efter at ranke sig op ad Vintræet.