Londemann, Gert BREV FRA: Londemann, Gert (1768)

[1768]

Paa Comoedie-Huuset d. 26 Martij blef ved Portneren fremlagt en Seddel med optegnelse paa hvilke Comoedier efter Paaske skulde opføres, undertegnede Als. Ikke uden Forundring maatte nærværende af Troppen andsee propositionen af Stykkerne, da de ikke kunde indsee Bimelighed af Samme til Fordeel for Comoedie-Huuset, og ligesaa lidet mueligheden, næsten udi alle proponerede Stykker er der entre af Ballets, som ikke paa saa kort en tiid kunde indrettes, og uden Sammes vel Udførelse, tørre og modbydelige for Tilskuerne. Jeg vil kortelig igiennem gaae de proponerede Comoedier, Merope er den første i Tallet, paa samme troer ieg ikke nogen udi Troppen kand have at udsette, aller helst dend faaer Smørelse af en Nye Ballet, som Nysgierighed ikke forsømmer, men at komme dernest med Timon Misantrop, Rigdoms Besværlighed saa nær oven paa Hinanden, der ere saa nær beslægtede, at vi alle tiider tilforn har brugt dend Forsigtighed, for at høste Frugt af dem, at vi har Spillet et af dem et aar, og et par aar der efter det andet, kand ikke andet end give andledning til at troe, der maae være særdeeles absigter under, et af dem kunde efter mine tanker pasere, naar Ballet-Mesteren kunde blive færdig med entreerne, overalt, da Ballet Mesteren har nok at bestille med dend Nye Ballet, og det som skal opføres udi Sicilianeren og vi desuden har forraad nok af andre Comoedier, som kunde Trekke, siunes mig det var rimeligere, mand giemte alle Slige Stykker til Vinteren igien da Ballet-Mesteren kunde have Tiid s. 17nok om Sommeren, at betænke sig paa deeres entreer. Ulysses er og et af de proponerede Stykker; om samme paa nærværende Tiid vil trække Tilskuere vil Tiden lære, i det minste tviler ieg meget, det er et stykke som meget amyserer Galleriet og efter Paaske pleyer gierne Galleristerne at divertere Sig paa en anden Maade.

Dette er, Deres Velbaarenhed, efter løfte mine Eenfoldige Tanker, som ieg allene tager mig dend Frihed at meddeele til nøyere eftertanke, skulde De siunes, at ieg haver taget Feyl, forlanger ieg aldeles ikke at Skaanes, men efter muelighed skal udviise min yderste Pligt i Hvad for stykker, De end maatte falde paa at befale, naar ieg allene under Derres egen gode Haand maatte være forvisset det var Derres Villie og ikke andres.