Foersom, Peter Thun BREV TIL: Baggesen, Jens FRA: Foersom, Peter Thun (1812-09-04)

TIL PROFESSOR JENS BAGGESEN,
KIEL
.
1812, 4. September.

Hofboghandler Brummer har anmodet mig om til næstkommende Nyaar at samle en Nyaarsgave, der skulde bestaae saavel af poetiske som prosaiske Stykker. — Den gode Mand veed heel vel, at saa lidet jeg end eier af denne Jords fortærlige Skatte, saa eier jeg dog endnu mindre af de Skatte, som hverken Rust eller Møl fordærve: men han mener, at jeg skal dristig banke paa de aandelig-Riges Dørre. Dette vover jeg, og henvender mig s. 59saaledes først til mit Fædrelands første Digter. Saa vist jeg formoder, at der i Deres Pult ligger mangfoldige uvurdeerlige Smaastykker utrykte, saa tillidsfuld beder jeg, at det i Guds Navn maatte forundes mig lidet af denne Rigdom, til at give Bogen Anbefaling og Interesse for mine Landsmænd og Landsmændinder. — Ved de hellige Muser og Gratier sværger jeg, at Intet slet, eller maadeligt skal vanhellige en Bog, hvori der findes et Bidrag af Baggesen. — Deres Velbyrdighed maa meget muligt tænke Dem om, inden De erindrer mit Navn: De vil maaskee mindre undres over min Dristighed, naar De mindes en af de yngre Skuespillende, der engang havde den Ære at tiene under Dem, og han var saa slet at han endog blev roest

»af alle maadelige Digt’res Ven«.

De vil maaske mindes mit nomen obscurum med Godhed, naar jeg siger Dem: at nogle faa Ord af Dem, da sagte til mig, maaskee uden Hensigt, maaskee med Hensigt, har opholdt mit aandelige Liv paa Theaterbanen, og trøster mig endnu mangen Gang paa en Tycho Brahes Dag. —

Vestervold N° 240.