Lindgreen, Ferdinand Ludvig Wilhelm BREV TIL: Teaterdirektionen FRA: Lindgreen, Ferdinand Ludvig Wilhelm (1797-03-28)

FERDINAND LUDVIG VILHELM
LINDGREEN.
1770—1842.
TIL THEATERDIREKTIONEN.
1797, 28. Marts.

Fra det Øyeblik af at Skuespillenes Bestyrelse lykkeligvis overdroges til Mænd, hvis Retskaffenhed og videnskabelige Værd allerede havde forskaffet dem et saa hædrende Navn; haabede ieg, og vist fleere med mig, med fuldkommen Tilliid, at Theatret s. 122vilde vinde i Hæder og Indkomster, og som en Følge deraf, da ogsaa Skuespilleren i tilstrækkelige Lønninger. — Min Formodning bedrog mig ikke i det eene, og vil vist heller ikke i det andet; derfore er den Høye Directions Retskaffenhed mig Borgen: Planfuld Bestyrelse, god Oeconomie, og rigtig Valg af de givne Stykker, giorde Skuespillene meere søgte, og følgelig Indkomsterne større end de nogensinde hidentil har været. Sikkert vil dette under en saa retfærdig Bestyrelse have en velgiørende Indflydelse paa den meere trængende Skuespiller.

Jeg er vis paa, at den Høye Direction føler selv, at den Bane, en Skuespiller valgte sig, ikke er den lætteste eller behageligste, ufortient Chicane og nedrig Cabale ere eene i stand til at nedslaae det muntreste Genie, men kommer hertil daglig Bekymring for det nødvændigste, vil de bedste Anlæg gandske være tabte; det første kan Directionen — ofte med den bedste Villie ikke forekomme, men at den vil søge at hæve det sidste, er ieg fuldkommen overbeviist om, og dette giør, at ieg med fuldkommen Tillid overleverer den Høye Direction denne Ansøgning, hvis Hensigt skal være, at anholde om noget Tillæg i min Gage, da ieg af det ieg har, ikke kan leve uden Sorrig for det nødvændigste.

Af de 500 rdr ieg har i Gage, maa ieg afgive meere end 100 rdr til Enke-Cassen, Kongen, og smaae Nødvændigheder mit Embede vedkommende; Huus-Leye, Brænde, Lys, anstændige Klæder til mig og min Kone medtager henimod 300 rdr., saaledes beholder ieg ikkun 100 rdr tilbage, til daglig Underholdning for mig og min Familie.

Jeg kan altsaa vist ikke leve uden Bekymring. — I de Aar ieg har tient ved Theatret har ieg aldeeles ingen Opmuntring, ingen Gratification nydt; om ieg havde fortient nogen tør ieg ikke bedømme, ikkun dette er jeg mig bevidst, at ieg endog ved den ubetydeligste Rolles Indstudering har anvændt al muelig Fliid; hvorvidt Udførelsen har lykkes mig overlader ieg den høye Direction at bedømme.