Schwarz, Frederik BREV TIL: von Eickstedt, Hans Henrik FRA: Schwarz, Frederik (1781-05-31)

TIL GENERAL H. H. EICKSTEDT.
1781, 31. Maj.

Deres Excellence har i Aaret 1777 værdiget mig Deres naadige Beskyttelse i Anledning af den nidkiere Iver jeg ved det Dramatiske Selskabs Oprettelse, med saa megen Nytte udviiste for national Theatrets Opkomst. Prøver paa denne, jeg tør frit sige det, thi hvad skulde ellers bevæge Deres Excellence at tænke paa mig? — ved mit Talent erhvervede Protection, gav Deres Excellence mig fuldkommen ved Theater Etatens Forandring 1778. Jeg blev udmærket bland mine Kammerater med et Lære-Embede ved Skuepladsen, som og vist ingen uden jeg kunde modtage, og erholdt herfor 200 Rdl. i Løn. Jeg blev for dette Aar lyckeligere ved dette Skridt, fordi jeg dengang troede mig belønnet og havde kun alleene Deres Excellence herfor at tacke. Men Deres Excellence, tillad mig nu at giøre s. 179nogle, troer jeg grundede Forestillinger, som jeg alleene vover i den fulde Overbeviisning om Deres Excellences saa bekiendte Retfærdighed, hvilken alleene er den jeg i dette Tilfælde henvender mig til, og ey til Deres Excellences ellers saa rigelig mod mig udviiste naadige Sindelav. Kan jeg ingen større Løn og fortroelig Udsigt i en ussel og foragtet Alderdom fortiene? – – saa begiærer jeg slet intet; men beviiser jeg med uomstødelige Grunde det modsatte, saa venter jeg underdanigst Ret af Deres Excellences Retfærdighed, og saa er jeg saa tryg for min Tilstand, som om det stod i min egen Magt og Vilie at anordne den. — — Den som skulde, og burde tale min Sag, veed jeg vel i mange Henseender icke kan, eller vil giøre det: thi ellers havde han giort og maattet giøre det alt for 2de Aar siden; derfor nødes jeg selv til at sige, at jeg uden forfængelighed veed, at jeg er den bedste Skuespiller vort Theater eyer. Baade s. 180kan jeg føle dette selv ved den mindste Sammenligning med enhver anden Skuespiller, og jeg veed det desuden, saavel af Publicii almindelige Dom, saavel som og af fremmede som icke forstaaer Dansk og enda bedømmer mig saaledes. Det maae og saaledes være, thi ingen ved Skuepladsen, fra den første til den sidste, har giordt eller giør daglig det for sin Konst som jeg. Jeg har endnu samme Lyst at studere Konsten; samme Iver for Theatrets Ære og Opkomst, som jeg havde da jeg gjorde mig yderlig fattig for at see de Parisiske Theatre, og er den som Theatret i hvilket Tilfælde det maae være, sickert til alle Tiider kan bygge paa, og det fordi jeg har medfødt Passion for Theatret, og tillige attraaer Navn af ærligt Menneske.

12*

Elsberg, Rosing, Urberg med fleere, som alle spille [e]en gang, naar jeg spiller 6 gange, har 450 Rdl. aarlig, og jeg, som man næsten Tvang at blive Aktør med det Løvte om Londemans Gage. har kun 50 Rdl. meere end disse. Nu maae jeg underdanigst spørge om der er Proportion imod deres og min Løn? imod deres og mit Arbeide? og imod deres og mit almindelige Bifald? Hrr Musted har 300 Rdl. meer end jeg, og er saa at sige blot syngende Skuespiller, da jeg næsten altid tillige spiller Syngestycker, Comedier og 100 forskællige Slags Roller. Hvad kan saa særdeles udmærcke ham for mig? og kunde jeg som Skuespiller icke giøre mig Haab at lignes i alt med ham? Jeg vil icke engang nævne Aktriserne, hvoribland der ere dem som tiene bedre end jeg, og næsten aldrig komme paa Scenen, og naar det skeer, med store Vanskeligheder. Hvad mit Embede som Instructeur angaaer, da tør jeg uden Blussel sige: at det danske Theatre enda vilde skylde mig Tak, om det ogsaa havde betalt mig, som de andre Lærere ere det. Hvad vilde vore unge Skuespillere være, og have været, om jeg icke i 3 Aar med den redeligste Hengivenhed til min Pligts Udøvelse, med min Helbreds Opofring, og med at nægte mig selv de tilladeligste huuslige Glæder, havde piint og qualt mig med dem for hver Replique og hver Gestus de skulde komme frem med for Hoffet og Publicum? Hvem af de andre Skuespillere kunde forrette mit Embede med den Videnskab og Lyst til Konsten som jeg? Hvem af de andre kunde som jeg med den Ungdoms Fyrighed og den utrættelige Taalmodighed overvinde de Vanskeligheder, graa Vankundighed, s. 181Egensindighed, og almindelig bekiendt daglig Theatre Cabale har lagt og ligger mig i Veyen? Jeg har nu paa 4de Aar, jeg tor sige med Ære, været Instructeur, og ligesaa længe har jeg kuns haft Natten at læse mine Roller i, og alt det for 200 Rdl., med hvilke jeg i Førstningen var vel tilfreds, men da Omstændighederne ved Theatret ere saa ulige fra den Tiid, hvad de andre Lærere betreffer, mine stedse de samme med daglig tiltagende Arbeide, og jeg meer og meer svækes i Sindet af rimelige Ængstelser over en bedrøvet Fremtiid, om jeg ved Alderdom eller et udlebet Legeme skulde falde i Decadence, og da for al min Trællen og Ungdoms Forliis kun have den beste Skuespillers almindelige Løn, nemlig: ynksom og medlidende Foragt, saa er det jeg ydmygst og underdanigst vil giøre en Sammenligning med de andre Theatre Lærere og mig, og da lade Deres Excellence dømme: om min underdanige Paastand er grundet, og derfor bør agtes eller ey.

Hr. Laurent har 900 Rdl. Løn, og Vished om 500 Rdl. Pension naar han engang afgaar. For denne betydelige Løn og herlige Udsigt I mformerer han 6 Tiimmer om Ugen; hvad som han har virket hidintil tilkomme mig vel icke at bedømme, men dog at bringe i Ligning med mit Arbeide, det Gavn jeg har stiftet, med min Løn af 200 Rdl. og min Indsigt.

Hr. Potenza har 1000 Rdl. i Løn, og ligeledes Vished om 500 Rdl. Pension. Herfor Imformerer han 2 Tiimer om Dagen i 10 Maaneder. Hans Elever behøver dog foruden hans, ogsaa min Hielp, forinden de kunde producere hans Underviisninger.

Hr. Galeotti som Lærer betragtet har og forsikring om 800 Rdl. til de 1400 Rdl. han alt har som Balletmester, og desforuden endnu Vished om 600 Rdl. Pension.

Hr. Rose har 700 Rdl. som Skuespiller, men spiller neppe 7 gange om Aaret herfor; i det mindste lærer han icke 6 nye Roller; desforuden har han 300 Rdl. som Instructeur. Foruden at han virckelig icke forrette dette Embede, saa fører Tingens Natur det mig sig, at han icke kan have synderlig Leilighed til at udøve det, eftersom de ældre Skuespillere mindre og mindre behøve Mechaniske Underviisninger; thi have de intet Genie, og vide de intet, førend de skulde vende sig til ham, saa maae det nødvendig være saadanne Skuespillere, som evig blive under det s. 182maadelige i Konsten, og da hielper ingen Underviisning. Derimod faar jeg ved hver ny Skuespillers Antagelse nyt og penibelt Arbeide, hvorved stedse min Ære er med i Spillet.

Paa denne Mands Vilkaar ved Theatret, nemlig at tiene paa 1000 Rdl. og paa de 3 fremmedes, nemlig, Hr. Galeotti, Potenza og Laurents Udsigt om 500 Rdl. aarlig Pension, eller om et for mig passende Embede, er det jeg som Indfødt dansk Konstner i følge min mod disse Folk giorte Forliigning underdanigst giør Paastand og beder, at Deres Excellence naadigst vilde understøtte min derom til Kongen indgivne allerunderdanigste Ansøgning, i hvilken jeg beraaber mig paa disse mine Grunde til mine billige Ønskers Opnaaelse. Aldrig kan jeg troe herved at fortiene Deres Excellences Unaade; jeg har skrevet Sandhed til en Mand, som ofte har viist mig at Sandhed var ham kier.

Skulde jeg icke blive bønhørt, men tilkiendes at leve som hidentil, saa troer jeg mig i Liigning med mine mindre virksomme Medlærere og mindre Arbeidende, men bedre betalte Medskuespillere, Vanæret, og da har jeg med min Kones Samtycke, og min Svigerfaders forevidende, med al muelig Klogskab bereed mig paa en frivillig Fattigdom.

Med den dybeste og underdanigste Ærefrygt henlever jeg Deres Excellences etc.