Schwarz, Frederik BREV TIL: von Warnstedt, Hans Wilhelm FRA: Schwarz, Frederik (1786-06-23)

Hamborg, 1786, 23. Juni.

I følge Deres Høyvelbaarenheds gode Tilladelse, giør jeg mig herved den Ære at tilmelde Dem min Ankomst i Hamborg. Jeg har her forefundet Hr. Preisler, som er logerende paa samme Sted som jeg. Jeg havde ogsaa ventet at forefinde Hr. Gielstrup, men til min store Forundring fik jeg at høre: at han alt siden Onsdagen d. 14 Juny var paa Hiemveyen. Hans Ophold her har været 6 Dage, i hvilken Tiid han har seet 3de Forestillinger. Hans Opførsel her som homme de Monde, har været af en sær egen Art, som har tient til Moerskab for det heele Schrøderiske Selskab. Jeg kan icke nægte at det har været mig empfindlig, men jeg har søgt saa beskeden som muelig at bringe de tydske Hrr Skuespillere paa bedre Tancker om de Danskes Opdragelse og Levemaade. Schrøder, hvis Bekiendtskab jeg alt har giort, uden nogens Mellemhandling, har meest opholdt sig over ham. Thi han havde anrettet et lille Gilde for Hr. Gielstrup, som havde givet Løfte at komme — og kommer icke, lader Schrøder sidde og vente, imedens han sidder og røger sin Pibe i Oxen; saa heder Værtshuuset han logerede udi, og reiser Dagen derpaa til Kiøbenhavn. Endskiøndt jeg alt er kommen i Bekiendtskab med denne fameuse Skuespiller, saa har det endnu icke været mig mueligt at lære hans Indretninger at kiende. Manden er en stoer — en fuldkommen Skuespiller. Hans Arbeider ere grændseløse — som hans Fornemhed og Serhed. Han er ikke en Mand af mange Ord, og at være som han, skulle snart bringe mig ham nærmere. Jeg er alt saa vidt at han endnu i Dag har tilbuden mig frie ud og indgang i sit Huus, samt at hans Bord skal staae mig frit hver Aften. Adgang til Prøverne har jeg ligeledes erholdet, men s. 185endnu icke kundet føre mig dem til nytte, for de mange Breve jeg har faaet at ombære.

Deres Kones : forlad min Ligefremhed : Breve har jeg afleveret og tacker hende paa det forbindtligste. Jeg spaaer mig Behagelighed af denne hendes Recomendation. Hos Klopstock er jeg bleven buden, men har maatte afslaae det, formedelst et andet engagement. Schrøder har afvigte Tiirsdag givet Preisler og mig en Feté som var kongelig — kongelig efter Ordets egentlige Bemerkelse. Der feilede ikke andet til at giøre det fuldkommen rigt, end at Gulvet, Bordet og Stolene ogsaa skulde være massiv Sølv. — Jeg har allerede været saa tidt ude; og det gaar saa stærk løs paa Spisen, at jeg er bange for at Deres Høyvelbaarenhed vil komme i den Forlegenhed at bringe mig i Forslag til at blive Borgermester. Det falder mig tit besværlig, jeg har derfor i Sinde at giøre en lille Halte heri, — og bruge Tiden hos, om og med Patronen Schrøder.

Saaledes staar Sagerne med mig her — skulde jeg være saa lyckelig at giøre [en] Opdagelse, som kunde være gavnlig for os, inden vi begynder igien, skal jeg ufortøvent underrette Hans Excellence Herr Oberhoffmarskal[len], saavel som Deres Høyvelbaarenhed. De tillade naadigst at jeg beder Dem at anbefale min Ansøgning om det, hvad der efter al Ret og Billighed burde tilkomme mig — havde jeg end icke den forrige Overtilsyns Løvte — nemlig Roses Løn. Deres Høyvelbaarenheds gode Ord hos saa god og fortreffelig en Mann, som Hans Excellence vil vist formaae meget, og give min Oeconomiske Forfatning en blidere Udseende. At giøre mig værdig til Deres Høyvelbaarenheds [Bevaagenhed] skal aldrig gaae mig af Sigte.