Urberg, Iver Hesselberg BREV TIL: Politiretten FRA: Urberg, Iver Hesselberg (1785-05-03)

IVER HESSELRERG URRERG.
1744—omtr. 1800.
TIL POLITIRETTEN.
1785, 3. Maj.

Da mine forretninger ej tillade mig at lyde den mig forkyndte indkaldelse for Politie-Retten, saa haaber ieg at det bliver mig gotgiort at ieg skriftlig indkommer:

Søndag Aften den 1ste May da ieg efter Sædvane lod min Huus-Vogter, Een Kngelsk Pudel bevogtet, og under Opsiun af s. 209Tienestepige Juliane Marie, gaa ned paa Gaden for at forrette sit Behov:

indfandt sig 2de Politie Gripominer og udforskede hvem Hunden tilhørte, og alligerte Placaten om Forbudet mod løse Hunde; til den ende er ieg opkaldet, for at liide den i Placaten paabudne mulckt af 4rdl for overtredelse af Placaten efter angivernes Berettning. Men da ieg tverimod er overbeviist om, ej at have forbrudt noget imod samme, men tvertimod meget Nøye opfyldt placatens Bydende: saa haver ieg samme ved efterstaaende Forklaring villet oplyse.

Mine iboende Værelser som har 3de Udgange udfordrer een Tyve Vægter: da Politiet i Kiøbenhavn ei har den gave, at kunde sikre indbyggerne for dristiige Giester.

Jeg har derfor anskaffet mig denne Hund som varsler mig enhvers ankomst; den er altsaa en uundgaaelig Nødvendighed for min Sikkerhed, og ikke til Lyst.

Af dette bliver det een naturlig følge, at Hunden ej kand giøre sin Ureenlighed i Stuen. Jeg har derfor ladet Hunden føre til det sted, hvor den skulde forrette samme, den er altsaa ej gaaet løs eller alleene, men bevogtet — alt conform Placaten. Jeg anseer altsaa Anklagerne an for Folk der meere befatte sig med at giøre Krog-Love af Hans Majts Allerhøyeste Villie til skade og Schicane for hans undersaatter: end til at paapasse at Hans Majts Allernaadigste Villie bliver Efterlevet. Min Paastand er derfor at bemelte anklagere, med deres lovstridige Klage blive hiemvist og vedbørlig anseet: Da ieg i manglende Fald paa allerhøyeste steder, skal stræbe at faa een for den ustraifelige Borger billigere Behandling udvirket.