Danmarks Breve

BREV TIL: Jakob Peter Mynster FRA: Balthasar Münter (1808-10-21)

Fra (Biskop) Münter.
Kbh.21 Octbr. 1808.

Ved min Hjemkomst fra Landemodet fandt jeg Deres Velærværdigheds skjønne Afhandling om Forfatteren af Brevet til de Hebræer. Jeg takker Dem inderligen derfor, uagtet jeg dog i visse Maader er Deres Modstander; thi jeg har altid s. 45 været tilbøjelig til at antage den Formodning, som Luther allerede har yttret, og hvis Bestridelse er det eneste, jeg savner i Deres Undersøgelse: at nemlig Apollos var Brevets Forfatter *) At De ikke har læst Storr's D. de epistolarum Catholicamm consilio, har neppe været til nogen Skade for den Gang, Deres Undersøgelse har taget. Han betragter de katholske Breve som i visse Maader sammenhængende, med det fælleds Øjemed at bestride asiatisie Vildfarelser. Jeg har Afhandlingen, og skal med Fornøjelse meddele Dem den, naar De vil lade den afhente.

Men jeg stoler nu ogsaa paa Dem og Deres Medvirkning i en Sag, som ligger mig nær ved Hjertet. Fra Tiltrædelsen af mit Embede af har jeg stedse tænkt paa Midler til at vedligeholde videnskabelig Aand blandt Stiftets Gejstlighed. Eet af disse Midler har jeg troet at kunne øjne i vort Landemode, som med Tiden maaskee kunde bringes til at være en Sammenkomst af Stiftets indsigtsfuldeste Præster, i hvilken, efterat Synodalforhandlingerne vare endte, theologiske Afhandlinger bleve oplæste, og Samtaler holdte over theologiske Gjenstande. Jeg har allerede i det første Landemode, jeg holdt i Junii-Maaned, talt om denne Sag; jeg har havt den for igjen i Forgaars, og min Idee har funden Bifald. Isen er ogsaa bleven brudt; thi efterat det egentlige Landemode var endt, samledes endeel af Præsterne og de øvrige literati i Roeskilde, for at høre et Par Afhandlinger, Stiftsprovst Plum og jeg oplæste. Jeg har ogsaa Løfte om Bidrag til næste Landemode, som skal holdes efter St. Hansdag 1809 — og det er derfor, jeg indbyder Dem og Provst Engelbreth, hvem jeg beder Dem at meddele dette Brev, til at skjænke os Deres Nærværelse, og at medbringe hver sin Afhandling paa Danst eller paa Latin.

Vilde De desuden, før den Tid, meddele mig privatim Deres Tanker om Sagen selv, gjøre Forslag om Haandbibliothekers s. 46 Indretning, om SpørgSmaal ex universa Theologia, men Begyndelsen vel meest af de practiske Fag, som kunde opkastes tit Bearbejdelse, saa skal jeg være Dem begge meget forbunden. Jeg haaber, at min Plan vil finde Canælliets Bifald. — Jeg indseer tilfulde, at Sagen har sine Vanskeligheder, maaskee endog store. Men en god og en fast Villie overvinder meget, og, naaer man end ikke sit Øjemed fuldkommen, saa bør man dog stræbe at udrette saa meget som man kan. Mere om alt dette, naar jeg engang har den Fornøjelse at tale med Dem og Hr. Engelbreth i Kjøbenhavn. Imidlertid beder jeg Dem at være forsikkrede om min fuldkomne Højagtelse, og ligesaa fortroligen som jeg har skrevet Dem, at sige mig, hvad De ved Deres Kundskab om det Locale og Individuelle, hvilken jeg naturligviis endnu for en stor Deel savner, finde at erindre om det Hele.

Ӕrbødigst
F. Münter.