Danmarks Breve

BREV TIL: Karen Margrete Rahbek FRA: Jakob Peter Mynster (1817-12-03)

Fra Mynster til Fru Rahbek.
3 Dec. 1817.

Kiere, gode Niece!

Dersom jeg i Gaar eller i Morges havde havt et Øiebliks Tiid, skulde Deres Bud vist ikke være bleven affærdiget uden et Par Ord, som havde sagt Dem, hvor ondt det giør s. 66 mig, at De endnu altid er syg og lidende. Og dersom de mange Bomme ikke vare, som Forretninger og Veir lægge mellem Kiøbmagergade og Bakkehuset, skulde De vist snart see mig selv. Men da Østenvind og Directioner og Commissioner neppe saa snart ville tillade dette, saa maa dette Brev paa mine Vegne trykke Deres Haand, og sige Dem, at jeg er ingen udeeltagende Onkel. — Deres Forlangende om Prædikenerne *) kan jeg ikke strax opfylde, da de to første allerede — paa Manges Opfordring og næsten Tvang — ere i Bogtrykkerens Hænder, og de tre sidste snart skutte samme Vei. De vil altsaa snart faae dem læseligere, end de hidtil have existeret. Ganske med min Billie er det just ikke, at jeg nu maa udgive disse Prædikener med færre Omarbeidelser, end jeg vilde; men det er dog bedre, at Noget skeer, om end ufuldkomment, end slet Intet.

5

Fanny hilser Dem hierteligst, og takker dem tusinde Gange for Jydepottens etruriske Roser. Joachim besinder sig vel, men er dog et lille Skarn, thi han har revet Deres sidste Brev itu.

Deres
I. P. M.