Rahbek, Knud Lyne BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Rahbek, Knud Lyne (1827-10-21)

Fra Rahbek.
Bakkeh. 21de Oct. 1827.

Kiære Job!

Jeg har med særdeles Interesse „slugt" det lidet Skrift, **) der virkelig er et Mynsterskrift, hvorledes Controverser skulle føres med sand Humanitet, uden paatagen Politesse, hvilket ogsaa the right honourable Sir opposite 003) erkiendtlig paaskiønner, og kan min Stemme heri være saa meget mere umistænkelig, da jeg, som du veed, i en stor Deel af Qvæstionen er mere enig med ham end med dig. I Henseende til den nu giængse Mening om den altfor store Folkemængde kunne vi udentvivl nok komme til Ening; ligeledes i Henseende til de Studerendes Antal; men vor fornemste Divergents er i Henseende til Discere et sclolæ et vitæ, hvor det forekommer mig, som man, ved at afvige fra Skolereformens oprindelige Idee, mere og mere nærmer sig til den guldbergske Scholastiskhed. Nytten af at lære grundig Latin erkiender jeg ****); Gavnen s. 132af at lære grundig Græsk for Videnskabsmanden føler jeg ved selv at erfare Savnet deraf; men nu Hebraisk? for Ikketheologen! nu Græsk for den vordende Statsembedsmand! skulde ei levende Sprog, og fremfor alt Mathematik, denne sande Medicina mentis, være ham gavnligere, materiel og formel veldædigere? Det var Consistoriallaugsaanden, og endnu mere end det, Rectorernes Mesterskabsstoragtighed, der fra Begyndelsen af kastede den nye Indretning Anstødstene i Veien og hindrede den i sin Gang, for siden at beraabe sig paa, at den gik ikke. Dog — du veed mine Ideer i saa Henseende, jeg vedgik dem i hine Dage offentlig, uden at bryde mig om, det kaldtes Øientieneri, og vil heller ikke fornægte dem nu, uagtet mine yngre Colleger i Facultetet neppe værdige at høre engang paa mine gammeldags Særheder. Man havde Uret for 30 Aar siden med at ville giøre de lærde Skoler til blotte Borger- — eller som man da kaldte dem — Realskoler; jeg frygter, man har ikke mindre Uret nu ved at ville omdanne alle Skoler — f. Ex. „Efterslægten" — til Latinskoler.

9*

Jeg har meget speculeret paa, hvad der kan have været Aarsag, at — som du anfører — netop mellem 70 og 80 (det Decennium, hvortil jeg selv hører) de Studerendes Tal aftog saa kiendelig. En Hovedaarsag var maaskee Mage til den, som nu er til Tiltagendet; nemlig at ved de da opkommende Copist- og Fuldmægtigpladser Veien for smukke Folks Børn gik ad Volontairbanen, og ikke ad den academiske, og at, da Lakeyernes Befordringsperiode ophørte, man løb paa Kammeret, Cancelliet osv., for at blive til Noget; hvortil da og kom den hos adskillige betydende Mænd herskende Fordom, s. 133at de Studerende ikke duede til Forretninger, men at man maatte være opvoxet med Pennen. „Bogen" var da og, som du veed, dengang exclusiv Theologien, og at studere Jura, Medicin o. s. fr. at slaae sig fra Bogen. Vist nok var det og, at Latinskolerne da meget forfaldt, at f. Ex. af 9, som fra Frueskole deponerede med mig, Halvdelen alt var saa fordrukken, at man vidste, ingen af dem fik mere end Artium, og af den øvrige Halvdeel døde Een af Drikfældighed i Russeaaret; Nykiøbing- og Nakskov-Skole vare saa notorisk slette, at man den Dag, de var oppe, kom som til et Spektakel o. s. fl.

— Min Kones Hoste vedvarer, jeg haaber og ønsker, ikke at maatte sige, tiltager; at den imidlertid, skiøndt Lægerne forsikkre, den er ikke farlig, foruroliger og forstemmer mig usigelig, begriber du let; og det saa meget mere, som den forestaaende Aarstid ikke lader haabe nogen nær eller vis Bedring.

Hun og jeg hilse hierteligst —
Din gamle
Rahbek.