Rahbek, Knud Lyne BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Rahbek, Knud Lyne (1830-01-21)

21. Jan. 1830.

Kiæreste Ven!

Jeg kommer fra vor elskede Hedengangnes Grav, hvor jeg har været henne, at hænge en Blomsterkrands om den Rosenbusk, som betegner den. Fra dette Dagens og mit Hiertes Anliggende gaaer jeg over til det høitideligere og helligere, at kalde dig, hendes ypperste og kiæreste Ven, dit Venneløfte i Minde, som du i dit kierlige Brev af 4. Martii *) gav mig: at flette en Oehlenschlägers og hendes øvrige ædle Sangeres Blomster til en Krands om hendes Urne, ved kortelig foran denne Samling, som hendes Aands og Hiertes mangeaarige fortroligste Ven, at trykke dit sanddrue Indsegl paa, hvad der er vidnet om hende. — Jeg skriver dette med en Pen, som hun har indviet, paa det Pap, der 24 Timer før hendes Hedengang tiente hende til Pult, for sidste Gang skriftlig at tolke mig sine kierlige Følelser. —

Samlingen, som vil blive et Par Ark, er afskrevet, og ligger til Schul$$*es; den indeholder Oehlenschlägers, Ingemanns, Lunds, Sagens, Fr. Bruns, Davids, Guldbergs, og endelig et vakkert utrykt Stykke af Provst Schmidt. Jeg har dvælet dermed, deels for at vente paa et Par Efterskulkere, som, efter at have, saa at sige, mældt dem selv, alligevel ere udeblevne (Avolent paleæ leves! siger Tertullianus); deels og, fordi jeg vidste, at Juul osv. var din travle Tid, og deels fordi jeg, i Mangel af ethvert Portrait af hende, gierne vilde lade hendes lignende Silhouette stikke forved denne liden Samling, og altsaa oppebiede et Besøg af hendes „Kunstadjudant", Architect Hansen den yngre. Dertil kommer, at da Samlingen kun er og skal blive „Manuskript for Venner", er den ikke for dem, hvem den kan komme for silde; hvoraf naturligviis fremdeles følger, at du ganske efter din Leilighed, og i din fulde Mag, kan opfylde din gamle Vens indstændige og hiertelige Bøn.

s. 152— Mange, mange Hilsener til din Hustru, hvis fulde Værd for dig jeg saa usigelig føler paa en Dag som denne! Mange, mange lykkelige Aar med hinanden! — det er den Velsignelse, en gammel Ven af Hiertet med Taarer lyser over Eder i dette Øieblik, og som inderlig og hiertelig gientages af Eders Veninde hiin Side Stiernerne.

Din gamle
oprigtige, høiagtende og erkiændtlige
Rahbek. *)