Danmarks Breve

BREV TIL: Jakob Peter Mynster FRA: Nikolai Fogtmann (1833-10-07)

Fra (Biskop) Fogtmann.
Aalborg7de Octbr. 1833.

Deres Høiærv.’s venskabelige Skrivelse af 15de Julii modtog jeg nogle Dage, før jeg reiste fra Ribe, og glædede mig meget derover. Det var det sidste Brev, som jeg i Ribe fik fra Kjøbenhavn. Jeg har ofte tænkt paa at besvare det; meu jeg har derved paany mærket, hvad jeg ellers ofte har havt Leilighed til at mærke, at man ved at tænkepaa at gjøre noget kommer, som Jean Paul siger, ligesaavidt som den, der drømmer, at han flyver. —

Hvad Kolding Skole angaaer, da tillader jeg mig at yttre den Mening, at denne Skole mere hensigtsmæssig kunde være i Lemvig eller Thisted; thi den Egn er af alle danske Egne meest blottet for eller fjernet fra lærde Skoler. Derimod behøves en lærd Skole i Kolding neppe; thi Kolding-Egnen er ikke langt fra Ribe og Fredericia eller Horsens, hvor lærde Skoler findes, og dertil kommer, at Kolding, s. 171 som ligger paa Grændsen af Slesvig, ikke har, for at bruge et Handelsudtryk, noget Opland paa den ene Side, da Slesvigerne neppe sætte deres Børn i en jydsk Latinskole. Dersom jeg ikke havde havt andet at bestille, var jeg indkommet med et Forslag desangaaende under Vacancen i Rectoratet ved Skolen; men nu blev det derved, at jeg tænkte derpaa. Dog har jeg nu her tilladt mig at sige min Mening derom og at yttre et i den nordvestlige Deel af Jylland almindeligt og vel grundet Ønske, at der maatte blive en lærd Skole oprettet i denne Deel af Landet. Naar alt blev overveiet, vilde Thisted uden Tvivl befindes at være det meest passende Sted for en saadan Skole.

Det har fornøiet mig at læse om Schleiermachers Ophold i Kjøbenhavn. Især var det godt, at han modtoges paa en ganske anden Maade end Wegscheider; thi han er en ganske anden Mand. Schleiermacher er en stor Theolog; men han bliver dog ofte besnæret af de fine Traade, som hans Skarpsindighed udspinder. Dersom han ikke havde været Præst og som saadan forpligtet til at prædike, var han uden Tvivl bleven en stor Sophist.

At man maa ønske og bidrage til, at „Dansk Litteraturtidende“ kan bestaae, det er især blevet mig klart ved Recensionen over Stridsskrifterne fra Slagelse. Disse vare temmelig urigtigt og meget partisk bedømte i „Maanedsskrift for Litteratur“, men Recensionen i Litteraturtidenden er grundig og billig. Den sammesteds begyndte Recension af Heibergs Skrift „om Philosophiens Betydning“ synes ogsaa at være meget opklarende *) . Det er besynderligt, at Maanedsskriftet har iagttaget Taushed derom, skjøndt dette Skrift just er eet af dem, som Redactionen efter sine egne Grundsætninger især s. 172 skulde tale om. D. H.’s Afhandling i „Dansk Ugeskrift“ *) har imidlertid behaget det heibergske Skrift den farligste Deel af sin Braad.

Hidindtil har jeg, Gud være lovet, fundet mig tilfreds her i Aalborg. Jeg føler mig her friere i min Virksomhed, og har saaledes opnaaet, hvad jeg ønskede. I oeconomisk Henseende har jeg tabt betydeligt ved Byttet; men det vidste jeg iforveien. Det har især været mig meget kjært, at Tage Müllerblev min Eftermand i Ribe. Det er ogsaa muligt, at han der kan komme ud af sine Skrupler; thi han faaer der saa mange forskjellige Ting at tænke paa, at der ikke bliver Tid til Grublen.

Den lærde Skole her i Byen er i god Orden og nyder almindelig Tillid. Alle Lærerne ere duelige og ordentlige Mænd, hvilket er en sjelden Lykke for en Skole. Det er mærkeligt, hvilket Røre der bliver ved at være i Litteraturen om den lærde Underviisning. Efter hvad jeg har erfaret om Overlærer Hages Skrift, kan jeg ikke vel forstaae, hvorledes han,esterathave udgivet dette, vil kunne komme ud af det med sin Rector. — Hvad den megen Tale om Latinens Afskaffelse ved Examina angaaer, da maa jeg tilstaae, at jeg er af den Mening, at Latinen helst maatte afskaffes ved Examina, naar Latinen skal være saa slet, som den er i de Flestes Specimina og Svar; men det er et andet Spørgsmaal, om de ikke burde lære bedre Latin.Dog kunde dette velikke skee, med mindre der lærkes endnu mere Latin i Skolerne, og der læstes mere paa Latin ved Universitetet. Det er virkelig et meget indviklet Spørgsmaal, som jeg ingenlunde tør paatage mig at besvare.

Naar jeg for min Deel skriver Latin, bliver jeg let noget heftig. Derom vidne de vel stærke eller heftige Udtryk, jeg tilstaaer at have brugt i mit Program fra forrige s. 173 Aar *) . Det kommer nok af, at Romerne vare stridbare Folk; og det romerske Sprog, den latinske Stiil synes mig virkelig at have stor Liighed med en fuld Krigsrustning. —

D. H’s.
ærbødigst-hengivne
Fogtmann.