Steffens, Henrik BREV TIL: Mynster, Jakob Peter; Bang, Oluf Ole Lundt FRA: Steffens, Henrik (1840-uu-uu)

Fra Steffens.
(Berlin 1840.)

Kiære Mynster og Bang!

Tilgiver mig, at jeg skriver til begge under eet. Jeg har en saa stor Mængde Breve at skrive og er en saa slet Brevskriver, at jeg næsten er i Fortvivlelse.

Men hvorledes kunde jeg forsvare det for mig selv, dersom jeg undlod at takke Eder og Eders Familier for alt det Gode, s. 216jeg og min Kone og Datter have nydt i Eders Huse? Mit ungdommelige Liv traadte frem i. al sin Livlighed, da du, kiære Mynster! styrtede i mine Arme — du med Hornemann og Thorwaldsen de eeneste, som vare tilovers fra hiin mig saa uforglemmelige Tid. Min Reise var dennegang saa utroelig riig, som jeg ingen har oplevet — Hoffet, Familien, Venner, Naturforskerne, Norge, Stænderforsamlingen — Alt foreenede sig for at opvække en Vrimmel af vexlende Indtryk, svin man blot pleier at opleve dem i sieldne, herlige Drømme. Men i denne Vrimmel træde det fortroelige Venskab, den inderlige Kiærlighed, med hvilken I begge modtoge os, og de skiønne Timer i Eders Huse fornemmeligen frem. Hvor inderlig glæder min Kone sig over at have fornyet gamle Bekiendtskaber, og min Datter over at have lært at kiende sin Faders Familie. De ville aldrig glemme den kiærlige Modtagelse, de fandt — de ventede en saadan, men som de fandt den, oversteeg den deres Forventning. — I kiære, elskede Beslægtede, modtager vores hiertelige Taksigelse. Det er en velsignet Følelse saaledes at leve i fierne, elskede Beslægtedes Erindring.

Vi leve endnu bestandig i den Forventning, at see Eder her. Hvor lykkelige vilde vi skatte os ved at see Eder i vor snevre Boelig, som rigtignok hverken er en Bispegaard eller en Hospitals-Læges prægtige Vanning.

— Jeg ønsker og haaber, at denne sidste Reise til mit Fædreneland skal stifte en Foreening imellem os, som aldrig ophører. Vi kunne vel altid finde Tid til nogle saa Linier. Jeg skriver om kort Tid igien, uden at vente paa Svar.

Gud velsigne Eder —

Eders troefaste
Steffens. ^*)Om sin sidste Reise til Danmark og Norge har Steffens fortalt i 10de Bind af „Erindringerne." Hans Breve fra de følgende Aar, indtil hans Død 1845 — som rigtignok ere korte og næsten kun berøre private Anliggender — ere danske.

s. 217s. 218s. 219s. 220(Af et Brev fra 1841).

— Du veed vel, kiære Mynster, at jeg kan vente Schellings Hidkomst til Berlin. Hvor underligt, at jeg skal slutte mit Liv, som jeg begyndte det i Tydskland. Endnu er det ikke afgiordt, om han bliver her for bestandig; dog haaber jeg det. Vi deele det Haab, at vort Samliv skal bringe videnskabelige Frugter.