Müller, Tage Christian BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Müller, Tage Christian (1848-02-29)

Fra Samme.
29de Febr. 1848.

— Det vilde være mod de Hensyn, jeg skylder D. H., om jeg vilde tilskrive Dem, hver Gang jeg føler Trang dertil. Men naar en udvortes Anledning kommer til. som den Godhed, De har havt ved at tilstille mig den første Prædiken, De holdt efter den forevigede Konges Bortgang *), saa føler jeg dog ogsaa, at jeg ei bør lade det være. Jeg beundrer det Pund, Gud har givet Dem, og de Aandsgaver, han har bevaret hos Dem i saa høi en Alder, og jeg priser Anvendelsen deraf. — Ja, Gud give, at vi Alle ret havde „den eenfoldige Tro"; den alene styrker, den alene trøster. Saavidt min Evne tillader det, vil jeg gjerne følge de dybere Speculationcr, naar de ei svæve i Luften; de nære og forfriske min Sjæls høiere Kræfter; men i Fristelsens, i Anfægtelsens, i Sorgens Timer styrke og trøste de mig ikke. — Men Troen vil aldrig bringes til Liv i Hjerterne, uden at „Faderens Villie" der først søges fuldbragt; og det er vist en stor Misbrug af den alt Haab indsluttende Sætning: „alle Ting maae tjene os til Gode", at man ofte sætter Betingelsen: „naar vi elske Gud" i Skygge, eller mene, at den kan let opfyldes, eller er opfyldt, fordi vi ei sidde paa Spotternes Bænke, og fordi de bedre Strenge i vort Inderste tidt, flygtig nok, røres. — Maatte vi, i Alt, hvad denne Tid kan bringe over os og vort Fædreland, blive bestyrkede i „den eenfoldige Tro paa den almægtige Gud", og slippe al hedensk Tanke og Tale om „Skjebnen". —