BREV TIL: Mynster, Jakob Peter (1850-uu-uu)

Fra —
1850.

For den deilige Tale over Oehlenschläger ^*)K. L., 2, S. 394. bringer jeg min Tak ret af Hjertet. Oehl. har været mig kjær ligefra min Barndom, da jeg først lærte ham at kjende gjennem hans „Aladdin", og jeg er altid vedbleven at sætte netop denne Digtning høiest af alle, maaskee af en barnagtig Smag, maaskee dog ogsaa fordi man deri har ham selv saa lyslevende, med al hans dybe Følelse af Familiebaandets Sandhed og den Rigdom, Kjærligheden giver Livet — her navnlig Moderkjærligheden, som uden al Idealisation er der i al sin inderlige Virkelighed, og adler endog den simpleste af alle Mødre. Det er deiligt at see for sine Øine, hvorledes Aladdin opvoxer i denne Kjærligheds Ly, uden at paaskjønne den i sin Barnagtighed, hvorledes han lever i den og af den, — hvorledes han siden staaer i hendes tomme Stue og paa Kirkegaarden, og tilsidst, fra Lykkens Toppunkt, mindes sin Moder, bliver Barn igjen, og vil ud — „Til Morgianes Grav bag Hyldetræet." — Ja, han var en Digter efter vore Hjerter, og ofte kan man sige om ham med Claudius: En veed slet ikke, om det er et Digt eller en Historie, thi det gaaer ganske naturligt til. —