Danmarks Breve

BREV TIL: Oluf Christian Olufsen FRA: Maria Magdalene Pram (1794-02-28)

Fru Pram til Olufsen.

d. 28. Febr. 1794.

Jeg er meget uvis om, gode Olufsen, hvorledes De i dette Øyeblik, da jeg sætter mig ned for at skrive Dem til, er sindet imod mig. Formodentlig er De vred, troer mig mere end uartig, og lover saa hemmelig ved Dem selv ikke at skrive mig til, 5 s. 70 førend jeg forbedrer mig; kort sagt jeg seer, at De slet ikke kai begribe, hvorfor jeg ikke i heele fire Uger har kundet finde Tid til at svare Dem. Jeg maae sige Dem til min Undskyldning, at da Pram sidst skrev Dem til, giorde han det mig gandske uafvidende, og jeg hørte det ved en Hændelse nogen Tid derefter Hvorfor det saaledes gik, veed jeg ikke, og om han paa den Maade flere Gange har gaaet frem, veed jeg heller ikke. Fortrydelig blev jeg, det nægter jeg ikke, men, da det ikke er raadeligt i denne syndige Verden at lade sig merke med sligt af Frygt for Storm og Uveir, maatte jeg smukt beholde Fortrydelsen hos mig selv, og lade det saa passere. Et Par Postdage har Forretninger og andre Ting været i Veien, og saa er der ingen Brevskrivning bleven af. Gid De kiere Olufsen kun een Gang imellem kunde være Vidne til, hvorledes Tingene gaae hvor ilde jeg er stemt til nogen Ting, det vilde vist ikke f'ornøye Dem, men De vilde undskylde Deres stakkels Veninde, og ikke tænke ont om hende, og langt fra være vred paa hende. Vi kom da ikke til Tunis. Men ikke vidste jeg i F0rstningen, om jeg skulde glæde mig eller være bedrøvet derover. Det gik op og ned med Tanker og Følelser, alt som Vinden blæste gunstig eller ugunstigt. Dog kommer det mig for nu, som om det var best vi blev her, og jeg er ikke rnisfornøyet dermed. Gud veed om det saa bliver ved.

En stor Nyhed har vi her, som De vist ikke engang drommer om. Christiansborg Slot 1) braendte i Onsdag af fra Top til Taae. De troer maaskee jeg spøger, men det er den rene skiaere Sanhed. De maae troe, det var et rædsomt deiligt Syn at see det Kl. 1 om Natten staae i fuld Flamme fra den lave Bygning, som støder op til Gancelliet, og lige ned forbi Slotskirken, det var en Façade af Ild. som jeg aldrig har seet Lige til. llden siger man opkom i den Fløy af Slottet, som vender ud til Ridebanen og Slotstheatret, i den lille Prinds Christians Værelser, foranlediget som man mener af nogle beskadigede Rør fra Kakkelovnene.

s. 71 Lfjenge troede man, at det intet havde at betyde som i Almindelighed lid paa Slottet 1) . Man var rolig og ingen tsenkte paa at redde noget, men med et brød Ilden forfserdeligt ud af tredie Etages Vinduer, og ved Hielp af en meget stærk Blaest udbredede den sig i Hast over hele Bygningen, gik rundt omkring heele Massen og ned af den heele Strækning af Slottet ved Stranden og blev endelig standset, da Garder-Stalden var lagt i Aske, nede ved Stormbroen. Den Deel af Staldene, som gaaer om Ridebanen. Kunstkammeret, det kongl. Bibliothek, Tøyhuuset og Proviantgaarden bleve allene frelste. Nu staae de der de gyselige afbraendte høye Mure og see ret majestaetiske ud. Der var stor Nød paa Færde for at redde Cancelliet, da Luen allerede begyndte at spadsere op af Muren, men det lyktes dog tilsidst og det slap med nogle Huller i Taget. Papirer, Archivet, og alt maatte flyttes bort i største Forvirring, og der vil arbeides got for at bringe det i Rigtighed igien. Adskillige Mennesker mistede Livet og mange var i Livsfare. Informator Rønne 2) var i saadan Knibe, at han i Hast maatte beslutte at springe ud af Vinduet i tredie Etage, faldt ned paa Altanen over Slotsporten og slap med at forvride sin Arm. Man siger, at Prinds Frideriks Familie fik intet reddet uden hans Penge-Casse og hendes Juveler. Louise Auguste har atter her havt et nyt Beviis paa, hvor meget hun er yndet, alt hendes blev reddet; mange velklasdte Folk siger man var iblant de, der flyttede for hende. I Kongens Etage ere mange kostbare Meubler og Ting af Værdie blevne frelste; men Dronningen mener man har mistet betydeligt. Hun og hendes Slægt boer nu paa Rosenborg, Kongen og hans Søn med sin Familie hos Gr. Bernstorf, og Louise Aug. hos Sehimmelmann. Rosine Rothe, som i forrige Uge havde Bryllup, s. 72 maae takke sin Gud, at hun ikke fik Værelser paa Slottet som Ideen først var, hun har udstaaet Angest nok for Schouv, 1) som man i den forste Forvirring troede havde havt Rønnes Skiæbne. Søe-Etaten har viist sig saerdeles rask ved denne Leilighed og den kongel. Familie kan takke de prægtige Matroser for alt, hvad der blev frelst. Comm. Kierulf fortalte mig i gaar, at Tømmermaendene har tilbudet sig at vilde miste to Skill, daglig af deres Gage for at giøre deres til at oprette Skaden. Det er et smukt Traek af de Folk.

Vi var forleden hos Frue Lange og høytideligholdt hendes 28de Fødselsdag med et Bal, en brillant Souper, og en Sviir til Kl. otte om Morgenen. De har endnu ikke skrevet hende til, og det er ikke smukt. Lev vel. Papiret tager saa stærkt af, at jeg neppe har Rum til at bede Dem erindre mig snart med et Par gode Ord.

Marie.