Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Henriksen Pram FRA: Oluf Christian Olufsen (1794-09-27)

Olufsen til Pram *)

Bernden 27. Septbr. 1794.

Du har megen Uret, gode Pram! ifald Du er vreed for min lange haardnakkede Stiltienhed. Skulde nogen være vreed s. 101 derfor, saa er jeg selv nsermest dertil, siden jeg har lidt meest, fordi jeg har været nødt til at tie. Jeg har allerede berettet Din Kone, at jeg har i fire Uger været arresteret her i Bern af en Quartanfeber, 1) som hindrede mig paa den allerærgerligste Maade af Verden fra at besee Biergegnene i Canton Bern. Nu da Feberen synes at være borte, vil jeg ikke lade det komme an paa at faae den igien; jeg giver altsaa Slip paa alle videre Biergreiser, og iler om et Par Dage tilbage til Tydskland over Basel. Endskiøndt jeg herved mister den interessanteste Deel af Schweitz, og formedelst Franskmændenes Indrykken i Savoyen ikke kan eller tør nærme mig til Chamouny, saa er jeg dog ret vel fornøiet med det, jeg allerede har seet af det udskregne Helvetien, hvilket ikke er noget lille Stykke, da det foruden Cantonerne Schaffhausen og Zürich indbefatter de smaa Cantons Appenzell, Glarus, Schweiz, Lucern og en stor Deel af Rhindalen. Jeg har giennemvandret alle disse Egne til Fods, og klavret lysteligen paa Biergene. En af de fornemste Behageligheder, denne Reise har givet mig, var Leilighed til at sammenligne de norske og de schweizerske Alper, endskiøndt denne Sannnenligning paa mange Steder berøvede mig een af de vigtigste Egenskaber, nemlig Nyhed. Det er gandske vist, at Schweiz i det Hele er skiønnere end Norge. Det mildere Klima giør ikke allene Dalene langt frugtbarere, og Biergene begroede

Basel den 2. October.

ede til en langt slørre Høide; men Vegetationen er tillige meer rig og afvexlende her end paa de skaldede norske Bierge. Biergene her ere ogsaa ulige hoiere, ikke blot relativ, men absolut, da Schweitzes Grundflade er allerede henved 1000 Alen over Havet; dog er i det Hele en Reise i Norge aldeles ikke tilovers, naar man har giennemvandret Alperne, jeg i det mindste vilde langt hellere nok en norsk Reise end en Schweizersk. Blev Norge hiemsøgt af den Mængde unge Enthusiaster, som ingen Ting have seet, af poetiske Reisende, og Darner, og engelske Ignoranter, som Schweitz, saa vilde dette saa ubekiendte og mis- 7* s. 102 kiendte Land blive ligesaa bemalet, besiunget og beundret. Rhinfaldet ved Schaffhausen, en af Hovedscenerne i Schweitz, er efter mine ringe Tanker ikke synderlig meer beundringsvkiendærdigt end den øverste Hoffosz paa Ringerige, og jeg har ingen Schweizersk Udsigt seet, der kan sættes i Lighed med den fra Kanten af Krogskoven ud over Tyrifiorden. Den norske Almue er alletider ligesaa interessant som Alpebeboerne, og sikkerligen langt meer ufordservet. Hyrdelivet i Sæterne har fuldt saa megen Arcadisk Reenhed som i Sennerne. For Mineralogen, Geognosten og Rotanikeren ere begge disse Lande lige vigtige, for saavidt staaer Norge altsaa ikke tilbage. Et andet Spørgsmaal derimod er, om begge disse Landes Indbyggere ere lige lykkelige? Dette kan jeg ikke besvare. Den norske Natur er karrig, men den sehweizerske Bonde har allerede Smag paa en Luxe, for hvis Tilfredsstillelse den helvetiske Natur snart vil blive for arm.

Jeg staaer nu her, som Du seer, paa Kanten af Schweiz, hvor jeg ikke bliver staaende længe, da jeg lykkeligviis er bleven min Feber qvit. Jeg har aldrig havt et smukkere Værelse end her. Den skiønne Rhin strømmer lige under mit Vindue, mod Vesten seer jeg langt ind i Depart, du haut Rhin. Den franske Fæstning Hünningen ligger omtrent 11/2 Fierdingvei herfra. Med min Kikkert ser jeg Frihedstræet. Skilvagterne paa Volden, Kanoner, Piketerne langs Rhinen. Paa den nordre Side staaer en lille østerrigsk Leier med et par Regimenter i. Det vrimler her af Citoyens med Nationalcocarder. Nogle af de gode Herrer ere lidt tølperagtige, men de ser ud til at være Skriverkarle og Kiøbmandsdraenge, og dette kan undskylde dem. Emigranter taales ikke i Canton Basel; i Bern har man dem endnu, men det vil ikke vare længe, før de blive bortjagede; og sandt at sige er det ikke meer end billigt, thi deres Antal er saa stort og voxer daglig saa stærkt, at, om det skulde saa blive ved, maatte Bernerne selv emigrere for at giøre Plads.

Baggesen og hans Kone opholde dem i de Rousseauiske Egne ved Vevay, ved Genfersøen. De ere begge, som Frue Hal- s. 103 ler 1) sagde mig, ikke meget friske. Han vil nu giøre en Reise til italien, og derpaa komme hiem.

Naar kommer jeg hiem? Jeg længes sandt at sige efter Danmark, eller, meer egentlig, jeg er keed af at reise, eller træt, eller overmættet, jeg veed ikke selv hvad det er. Sagen er, at jeg trænger til Hvile; jeg behøver en Stilstand af nogle Maaneder for at samle nye Interesse for det Nye. Den evige Spænding er Opmærksomhedens og Iagttagelsesaandens Grav. Af den Aarsag længes jeg efter Engelland, hvor jeg dog haaber at kunne bortdøse nogle Uger. Men hvorledes kommer jeg til Engelland? Jeg iler i det Haab, at Franskmændene dog vel levner saa bred en Strimmel af Holland, som jeg behøver for at reise paa.

Du bør ikke forundre Dig over, at jeg troer, Du gierne vil giøre mig en vigtig Tieneste. Jeg føier her hos en Fortegnelse paa nogle Karter, som faaes hos Mumme paa Børsen. Disse ønsker og beder jeg sendte til Mr. von Zach, 2) Major au Service de S. A. S. le Due de Saxe-Gotha, à Seeberg, par Gotha; saa snart som muligt, da han skal bruge dem. De maa sendes med den Agende Post, og, som jeg formoder, frankeres til Hamb. Det vilde være bedst, om de bleve indpakkede i en Casse, og indsvøbte i Voxdug, hvilket Boghahdlingen besørger. Sagen er nu, om Du vilde have den Godhed at lade mig indtil videre være i Din Gield for de 4—5 Rdl., de koste; men denne Commission er mig meget magtpaaliggende, og derfor har jeg maattet give den i Din Haand. — Lev lyksaligt, gode Pram. Din hengivneste

Olufsen.