Danmarks Breve

Brevvexling mellem Ægteparret Pram o...

s. 1 Brevvexling

mellem

Ægteparret Pram og Oluf Christian Olufsen

under dennes Udenlandsrejse 1793—96.

Meddelt af

H. Ehrencron-Müller.

Særtryk af Personalhistorisk Tidsskrift Femte Række, II.—IV. Bind.

(26de—28de Aargang.)

Kjøbenhavn.

Det Hoffensbergske Etabl.

1907.

s. 2 s. 3 De her meddelte Breve, der paa et Par Undtagelser riser, alle findes bevatet i den saakaldte Bøllingske Brevsamling paa det store kongelige Bibliotek, indeholder adskilligt af Interesse og yder navnlig endel ikke uvæsentlige Bidrag til en Levnetsskildring af Pram, hvis Liv og Virksomhed er altfor lidet belyst i Forhold til den Rolle, han ubestrideligt spillede i vor Literatur i Slutningen af det 18de Aarhundrede. Samtidigt bringer de ogsaa et og andet af Interesse med Hensyn til Olufsen, men endel deraf er allerede bleven benyttet af Professor Johannes Steenstrup i dennes smukke Skildring i „Fra Fortid og Nutid" 1892.

For Forslaaelsen af Brevene vil det være nødvendigt at meddele et Par Oplysninger om Brevskriverne, idet vi iøvrigt henviser til den ovenfor nævnte Livsskildring for Olufsens Vedkommende og for Prams til nærværende Tidsskrift 4. R. IV, hvor jeg har meddelt hans Breve til Kammerherre v. Warnstedt, samt til Dr. phil. F. Rønnings lille Artikel i Biografisk Lexikon.

Pram, der 1781 var bleven ansat som Fuldmægtig i Økonomiog Kommercekollegiet i Bureauet for udenlandske og Konsulat-Sager, havde Aaret efter aegtet sin Forlovede, Jfr. Maria Magdalene Erichsen, en Datter af den bekendte Projektmager, Lægen Johan Gottfried Erichsen. Hans økonomiske Kaar, der allerede ved hans Giftermaal var yderlig slette, forværredes i Aarenes Løb og det hjalp kun lidt, at han 1786 blev Arkivar i Kommercekollegiet og Søpasskriver, hvilken sidste Stilling dog senere i Krigens Tid indbragte ham adskillige Sportier. Han var og blev en daarlig Husholder, og det var tildels for at forbedre sine Kaar, at han i 1795 stærkt tænkte paa at søge Embedet som Konsul i Tunis, hvorom endel af de nedenfor anførte Breve handler. Ægteskabet bragte ham heller ikke den Lykke, som ban havde ventet, dertil var han og Konen altfor forskellige Naturer. s. 4 Hun var en stille, sværmerisk, meget følsom Karakter, men tillige, vistnok paa Grund af Sygelighed, til Tider noget vranlen og pirrelig; til Gengæld var han meget hidsig og opfarende og ude af Stand til i Længden at bære over med hendes Luner. Det kan da ikke undre, at, da den første Forelskelsesrus var bortdunstet, kom det ofte til alvorlige Scener i det Pram'ske Hus. En Tid søgte og fandt Fru Pram Trøst i et varmt, stærkt erotisk farvet Venskabsforhold til Baggesen, der besang hende som „Seline" i flere af sine smukkeste Digte. Paa den Tid, hvorfra de her meddelte Breve stammer, var denne Kærlighed imidlertid et tilbagelagt Stadium, og paa en Maade havde den unge Olufsen indaget Baggesens Plads i det Pram'ske Hjem, omend dette Forhold aldrig fik den Understrøm af Glød, som Baggesens og Selines havde haft. Olufsen var, saavidt man kan skønne, allerede 1789 som 25aarig ung Mand bleven indført hos Prams, hvor han sluttede et varmt Venskab med begge Ægtefællerne. Der kan vel næppe være nogen Tvivl om, at han har været noget forelskct i Fru Pram, men paa den anden Side har han sikkert efter Evne benyttet sin Stilling i Huset til at bidrage til en bedre Forstaaelse mellem Ægtefolkene og ved mere end én Lejlighed gydt Olie paa de oprørte Bølger. Slet saa slemt, som man efter enkelte Udtalelser i Prams Breve kunde tro, har det nu næppe heller staaet til mellem ham og Hustruen; han har ofte i et Anfald af daarligt Humør og Ærgrelse over en virkelig eller indbildt Krænkelse ladet sig forlede til at bruge Udtryk, som han senere næppe vilde have staaet ved. I andre Breve omtaler han hende ogsaa paa en ganske anden Maade, saaledes især i det smukke Brev efter Københavns store Ildebrand, og i det Hele maa hans Udtalelser angaaende hans ægteskabelige Forhold vistnok behandles med megen Varsomhed. Det vides ogsaa, at Samlivet mellem Ægtefolkene i Aarenes Løb bedredes betydeligt.

Allerede 1790, da Olufsen foretog en Studierejse til Norge, sendte han endel Breve til Fru Pram, som endnu ikke er offentliggjort.

Efter at være vendt tilbage til København syslede han med forskellige literaere Arbejder og skrev blandt andet det bekendte Lystspil „Gulddaasen", der blev en stor Succes og som, da det var fremkommet anonymt, gav Anledning til mange Gisninger om, hvem Forfatteren kunde være. Ogsaa herom indeholder de her offentliggjorte Breve endel, thi, som det vil ses, havde han i hvert Tilfælde paa det Tidspunkt, hvorfra Brevene stammer, betroet sig til sine to Venner. Som bekendt har der i nyere Tid været rejst Tvivl om Olufsens Forfatterskab til Gulddaasen, men dog sikkert uden Føje. Samme Aar som Lystspillet udkom og opførtes blev Olufsen valgt til Lærer ved det Classenske Agerdyrknings-Institut, der skulde anlægges paa Korse- s. 5 litze paa Falster, og for at han kunde uddanne sig til denne sin fremtidige Virksomhed blev der tildelt ham et Stipendium til at foretage en Udenlandsrejse. Denne førte ham til Tyskland, Schweiz, England og Skotland og herfra hjemsendte han de Breve, som nedenfor findes aftrykt. Endel af dem har vel tidligere været offentliggjort i Østs Materialier til et dansk, biographisk-literarisk Lexicon, men de er med Redaktionens Billigelse optaget her, da det ovenfor nævnte Værk nu er temmelig sjældent og de vel heller ikke godt kunde savnes her. For nogle af dem gælder det ogsaa, at Øst i sin Gengivelse har udeladt endel Udtryk, som muligvis den Gang kunde virke stødende men som nu naturligvis er indsat paa deres Plads.