Danmarks Breve

V. Forsskåls Herbarium, dets Bearbej...

s. 80 V. Forsskåls Herbarium, dets Bearbejdelse og senere Skæbne.

Som tidligere omtalt blev Forsskåls efterladte Herbarium i Foraaret 1772 overgivet til Rottbøll. Efter Hornemann (1821) var det i en maadelig Forfatning og indeholdt maaske knap Trediedelen af, hvad Forsskål havde fundet; Forsskål havde indlagt altfor smaa Eksemplarer og tørret dem slet; de havde lidt meget paa Rejsen hertil og blev slet behandlede efter Hjemkomsten. I Stedet for at tørre dem paa ny havde man lagt dem s. 81 urørte hen paa et fugtigt Sted, og først da M. Vahl fik dem overdraget, blev de taget frem. Hvorfra Hornemann har disse Oplysninger, ved jeg ikke, men de er ikke helt rigtige. Saaledes har Herbariet ikke ligget ganske urørt før Vahls Tid, thi ikke blot har Zoëga, som alt er omtalt, men ogsaa Rottbøll benyttet Dele deraf. Muligvis er der gaaet Svind i Samlingen i de forvirrede Aar 1766—1772. Ret mystisk lyder følgende Sætning i et Brev fra Linné: »Jag undrar hwar min goda Arduini fått uti en hop af sal. Forskåhls örter« (Fries v. 2 nr. 366). Arduini var Professor i Botanik i Padova; han har, saa vidt jeg ved, ikke publiceret noget om saadanne Planter.

Inden Vahl overtog Samlingen, var et Antal Planter, der hidrørte fra Forsskål, beskrevet af følgende:

1. Linné: Opobalsamum declaratum 1764. I denne Dissertation beskriver Linné den af Datidens Botanikere meget eftersøgte Myrrhaplante, som Forsskål havde været saa heldig at finde i Arabien. Dette Fund blev regnet for hele Rejsens vigtigste botaniske Resultat. Linné havde givet Forsskål særligt Paalæg om at efterspore den mystiske Plante, der leverer det berømte Opobalsam, og Forsskål, der fandt et blomstrende Træ af denne Plante nær Oude i Jemen, blev saa begejstret over sit Fund, at han straks satte sig i Træets Skygge og beskrev det indgaaende. Han fandt, at det hørte til den hidtil kun fra Amerika kendte Slægt Amyris. Ved første Lejlighed sendte han fra Mokka 9. Juni 1763 Grene og Blomster i et Brev til Linné. Da dette Brev indeholdt en videnskabelig Opdagelse, blev det sendt til København, hvorfra det med en højtidelig Følgeskrivelse fra Bernstorff gik videre til Linné 1) . Ogsaa Linné blev meget begejstret og skrev straks den nævnte Dissertation, hvori han erkender Rigtigheden af Forsskåls Bestemmelse. Han kaldte Arten Amyris giliadensis. Den hører til Burseraceernes Familie og henføres nu til Slægten Commiphora som C. opobalsamum; det rette Navn er dog for mig C. giliadensis (L.).

Til denne Afhandling føjer Linné et Corollarium, hvori han opstiller den tidligere omtalte nye Slægt Forskålea. Han var selv af den Anskuelse, at han ved Udgivelsen af dette Skrift havde sat Forsskål det eneste Mindesmærke 2) .

2. Linné: Mantissa plantarum I. 1767. Heri beskrives en Snes Arter efter Planter, dyrkede i Hortus Upsaliensis (H. U.) og s. 82 stammende fra Frø sendt af Forsskål. De fleste af disse er beskrevne i Flora æg. arab. under andre Navne.

3. Linné: Mantissa plantarum altera 1771. Heri har Zoëga beskrevet Justicia Forskålei.

4. Rottbøll : Descriptiones Plantarum etc. 1772, og udførligere i Descriptionum et Ieonum ... Uber primus 1773, hvori beskrives nogle Arter af Forsskåls Cyperaceer.

Den videnskabelige Bearbejdelse af Forsskåls Herbarium foretoges dog af Martin Vahl, der i Aarene 1779—1783 bestemte de fleste af de bevarede Planter. Da imidlertid mange Former var ham tvivlsomme, udsatte han Offentliggørelsen af sine Resultater, indtil han var vendt tilbage fra sin store Rejse, paa hvilken han særlig studerede det nordlige Afrikas Planter, for derigennem at vinde en bedre Forstaaelse af de Forsskålske Arter. Resultatet af hans Arbejde er nedlagt i det tre Bind store Folioværk: Symbolæ botanicæ 1790—1793, hvori han beskriver omtrent 250 Arter, samlede af Forsskål. 188 af disse beskriver han som nye Arter; de fleste af disse var vel allerede publicerede i Flora æg. arab., men Vahl giver som oftest en ny Beskrivelse, andre har han ikke fundet beskrevet af Forsskål. I sit Hovedværk, det desværre ufuldendte Enumeratio plantarum 1804, beskrev Vahl endvidere nogle Forsskålske Commelinaceer.

Vahls Bestemmelser er foretaget efter den grundigste Undersøgelse og er saa paalidelige, at man kun i meget faa Tilfælde har fundet det nødvendigt at korrigere dem. Derimod kan man bebrejde ham, at han var mærkelig lidt hensynsfuld overfor Forsskål i sin Nomenklatur, idet han som Regel kasserede Forsskåls Artsnavn, hvis Arten var blevet beskrevet senere af saadanne Berømtheder som Linné (Spec. plant. Suppl. 1781), Retzius og Jacquin, ja, i nogle Tilfælde omdøber han ganske vilkaarlig Arten, i et Tilfælde endog en Slægt, Cadaba, som han omdøber til Strømia.

Naar man, som jeg, grundig har undersøgt Forsskåls Herbarium, indser man først ret, hvilket brydsomt og tidsrøvende Arbejde Vahl har præsteret. Det var jo ikke nok at bestemme Planterne efter de almindelig anvendte Bestemmelsesværker, de skulde helst ogsaa identificeres med Navne og Beskrivelser i Flora æg. arab., og dette har ofte været meget svært. Sagen er den, at en meget stor Del af Planterne var uden Etiketter. Saadanne findes navnlig ved Eksemplarerne fra Arabien og bestaar mest af en lille afrevet Stump Papir, hvorpaa Forsskål har skrevet Artens Navn, hvis han kendte det, eller havde givet det et nyt Navn, dens arabiske Navn og Lokaliteten. Naar disse An- s. 83 givelser stemmer med Flora æg. arab., og Beskrivelsen heri passer til den opbevarede Plante, har Identificeringen været let nok; desværre var der imidlertid ingen saadan Etikette bevaret ved et ret stort Antal arabiske Eksemplarer. Sine ægyptiske Samlinger hjemsendte Forsskål uden Etiketter af forhen omtalte Grunde, og ved de Eksemplarer, han havde beholdt for sig selv, havde han lagt en diminutiv Lap Papir med et Bogstav og et Nummer. Bogstavet betyder sikkert Lokaliteten (A = Alexandria, Ca = Cairo, o. s. v.), og Numrene er Løbenumre for hver Lokalitet. Derimod fandtes der næppe — findes i alt Fald ikke nu — noget Nummersystem, der kan tydes som det foran omtalte hemmelige Ciffersystem, hvis Nøgle kun Linné kendte. For alle disse Planters Vedkommende har Vahl kun haft en Sammenligning af Beskrivelserne i Flora æg. arab. med de bevarede Eksemplarer som Middel til deres Identificering.

Vahl ordnede Forsskåls Planter paa samme Maade som sine andre Samlinger, d. v. s. han klæbede dem op paa Papir af ret lille Format, paa hvis Bagside han dels klæbede de forefundne Etiketter eller Nummersedler, dels skrev, hvad Arten kaldtes i Flora æg. arab. og sin egen Bestemmelse, hvis den afveg fra Forsskåls. Vahl har dog sikkert nok ikke behandlet alle Eksemplarerne saadan; en Del af dem bortbyttede han som Dubletter. Hvem og hvor mange, der har modtaget saadanne Dubletter, er vanskeligt at oplyse, hvad der kunde være af nogen Interesse at vide. Af Vahls danske Kolleger har især H. C. F. Schumacher, men ogsaa N. Hofman (Bang) og J. W. Hornemann faaet et Antal Dubletter, der alle senere er havnede i Botanisk Museum. Det synes, at Hofman (Bang) særlig har faaet overladt Forsskåls Græsser, og da de fra hans Herbarium stammende Eksemplarer er de mest fuldstændige og oftere forsynet med Forsskåls originale Etiketter, er der nogen Mulighed for, at Vahl har overladt ham Bestemmelsen af Græsserne. Gennem Citater i Litteraturen har jeg faaet oplyst, at af Udlændinge har Joseph Banks i London og Jussieu i Paris faaet en Del Dubletter fra Forsskåls Samling, og muligvis er der andre, med hvem Vahl har byttet.

Efter Vahls Død 1804 købtes hans Herbarium, et af Datidens største og værdifuldeste, af Regeringen og overgaves til Botanisk Museum. De Forsskålske Planter, der ejedes af Vahl, blev i en Aarrække delvis opbevaret særskilt, dels interkaleret i Vahls øvrige Samling. I de første Tiaar blev de ikke sjældent Genstand for sagkyndig Undersøgelse; saaledes har Mertens og Agardh bestemt Algerne, G. Bentham har under et Ophold s. 84 i København 1830 undersøgt Labiaterne og vel andre Familier, og der er Vidnesbyrd om, at Herbariet har været benyttet ved den monografiske Behandling af de første Familier i De Candol1es Prodromus. Under Prof. Hornemanns Direktion blev nogle Eksemplarer udlaant, og derved er desværre en Del af dem forsvundet. I 1818 laante saaledes Professor Kaulfuss i Halle Pteridofyterne fra Vahls Herbarium, derimellem de Forsskålske Eksemplarer. Af Breve fra Kaulfuss til Hornemann 1) ser man, at Kaulfuss endnu ikke har faaet sendt Planterne tilbage, men han vilde straks sende dem. Dette har han enten ikke gjort, eller ogsaa er de gaaet tabt paa Vejen, thi de findes ikke nu i Botanisk Museum. Kaulfuss har omtalt og nybeskrevet en Del af de af Forsskål og Vahl beskrevne Bregner i sin Enumeratio filicum 1824.

I 1843 begyndte J. F. Schouw en Nyordning af Botanisk Museums Herbarier, som indtil da havde været fordelte i en Række Specialherbarier (Joh. Lange p. 51 ff.), idet største Delen af disse forenedes i et Generalherbaruim, og den da planlagte Ordning er i Hovedsagen bibeholdt til vore Dage. Medens Rottbølls, Vahls, Schumachers og fleres Herbarier blev indlemmede i Generalherbariet, skete dette mærkelig nok ikke med det særskilte Forsskålske Herbarium, hvorfor har jeg ikke kunnet faa oplyst. Det synes næsten, at det skyldtes en Forglemmelse, og at Eksistensen af den lille Samling har været gaaet Museets Embedsmænd helt af Glemme. Efter Joh. Langes Fremstilling (p. 52—54) skulde man slutte, at ogsaa Forsskåls Herbarium blev indlemmet i Generalherbariet, thi intet Steds omtaler han, at et saadant eksisterer, men derimod (p. 53), at der i det interkalerede Vahlske Herbarium fandtes Originalerne til de talrige af Vahl beskrevne Arter (deriblandt de Forsskålske), medens i Virkeligheden de fleste af disse sidste fandtes i det separate Herbarium Forsskålii. En anden Grund til at tro, at dette har været forlagt og glemt, er den, at jeg intet Steds i Litteraturen fra Aarene 1840 —1880 har fundet Vidnesbyrd om, at Systematikere nogensinde har set de deri bevarede Originaleksemplarer.

Omkring 1880 genfandt Prof. Warming dette lille Herbarium Forsskålii i Botanisk Museum, og da han straks var klar over dets store Værdi, udvirkede han, at det blev sendt til Berlin, hvor P. Ascherson, den mest betydende Kender af Ægyptens Flora, sammen med andre Berliner-Botanikere paatog sig en Revision af de bevarede Eksemplarer. Om sit Arbejde hermed og s. 85 om de Forsskålske Arter har Ascherson skrevet et Par mindre Artikler (1884 og 1889), og i sit sammen med G. Schweinfurth udarbejdede større Værk Illustration de la flore d’Égypte (1887—1889) har han offentliggjort en Del af de ved Revisionen vundne Resultater. Det er dog hovedsagelig kun de ægyptiske Arter, Ascherson har genbestemt; kun et ringe Antal af de arabiske har han forsøgt paa at identificere.

Siden da har dette lille Herbarium Forsskålii været opbevaret særskilt. Det bestod af c. 900 Blade, der var nummererede og ordnede efter det naturlige System. Det har i nyere Tid været ret hyppigt benyttet af forskellige Botanikere.

Da jeg i 1915 af tilfældige Aarsager fik Anledning til at gennemse dette Herbarium, blev min Interesse for det vakt i høj Grad, og med Hr. Museumsinspektør Ostenfelds Tilladelse begyndte jeg da en Omordning og en Revision af det hele Herbarium. Under dette Arbejde fandt jeg, dels at Herbariet ikke indeholdt alle Forsskåls Planter, dels at der deri fandtes en Del Eksemplarer, som ikke er samlet af Forsskål. Jeg fandt saaledes, at der ikke fandtes et eneste Eksemplar af de store Familier Compositæ og Leguminosæ. Det viste sig nu, at talrige Forsskålske Eksemplarer af disse og andre Familier fandtes i Generalherbariet, og derfra har jeg søgt dem frem, alle jeg har kunnet finde, og paa den Maade er der nu dannet et nyt Herbarium Forsskålii, der for Øjeblikket indeholder c. 1300 Eksemplarer. Disse er nu anbragte paa en til deres Værdi svarende betryggende Maade, idet Eksemplarerne af hver Forsskålsk Art er lagte i tætsluttende Kapsler af stivt Karduspapir, der er opklæbet paa Museets almindelige Kartoner. Arterne er ordnede efter Flora æg. arab.

Hvilke Arter, der nu findes i Herbarium Forsskålii, vil fremgaa af en særlig Afhandling. Det kan ikke undre, at Planterne under den ublide Behandling, de til Tider har været underkastet, har lidt en Del. Dog er vel nok Flertallet af de bevarede Eksemplarer taaleligt gode, nogle endog fortrinlige, men der er jo ogsaa adskillige, som er insektædte eller paa anden Maade mere eller mindre ødelagte. Men trods disse Mangler er det dog min Mening, at kun meget faa ældre Herbarier har større Værdi for den systematiske Botanik end Herbarium Forsskålii, og det er min Tro, at det nu, paa den Maade det er anbragt, ved omsorgsfuld Bevarelse og forsigtig Benyttelse maa kunne bevares langt ud i Fremtiden som et haandgribeligt Vidnesbyrd om Forsskåls Virksomhed.

Medens man nu med Sikkerhed ved, hvorledes omtrent alle s. 86 Forsskåls ægyptiske Arter skal forstaas, mangler vi endnu meget i vort Kendskab til de af ham beskrevne arabiske Arter, om det er gode Arter alle, eller om senere beskrevne Arter kan identificeres med dem. Forsskål var den første, der samlede Planter i Jemen, og der gik omtrent 80 Aar, før nogen Europæer foretog nye Indsamlinger der. Dette vidunderlige Land med den glohede Tehâma og de febersvangre Bjerge har lige til den nyeste Tid hørt til de Dele af Jordkloden, der har været daarligst botanisk undersøgt, ja, er det vel endog den Dag i Dag, til Trods for at det ligger saa nær det stærkt befærdede Røde Hav og ikke langt fra den-engelske Koloni Aden. I 1836 rejste den franske Orientalist P. E. Bottai Jemen og samlede en Del Planter, hvoraf Algerne og Pteridofyterne er bestemte af Decaisne (1841), medens ingen samlet Bestemmelse af hans Phanerogamer er publiceret.

I 1887 berejste Franskmanden Deflers omtrent de samme Egne som Forsskål. Hans Rejseberetning, Voyage de Yemen (1889), indeholder en Bearbejdelse af de fundne Planter. Han forsøgte paa at identificere flere af disse med Forsskålske Arter, men da han kun kendte disse af Beskrivelserne i Flora æg. arab., er mange af hans Identifikationer meget problematiske, ja ikke sjældent ganske forkerte.

G. Schweinfurth, der sammen med Ascherson havde udgivet en Liste over Ægyptens Plantearter og under dette Arbejde havde lært Forsskåls Herbarium at kende, satte sig i 1889 det Formaal ved en Rejse til Jemen at undersøge, hvad de Forsskålske arabiske Arter egentlig er, og da navnlig at forsøge paa at komme til Klarhed over de Arter, hvoraf der intet Originaleksemplar findes. Schweinfurth havde paa sine egne Rejser i de øvre Nilegne, i Abessinien og Eritrea genfundet flere af Forsskåls Arter, og det forekom ham rimeligt, at en Del af de i disse afrikanske Egne fundne og som ny beskrevne Arter vilde vise sig at være identiske med Arter, beskrevne af Forsskål (Schweinfurth 1889, 1891). Han rejste derfor ved Nytaarstid 1889 til Jemen og botaniserede i 80 Dage i de samme Egne som Forsskål 127 Aar før, og samlede i den Tid 930 Arter af Karplanter. Han siger selv, at han ønskede, at hans Rejse maatte blive betragtet som en Pietetsakt overfor Forsskål, og derfor uddeltes hans Dubletter under Titlen »in memorian Divi Forskalii«, og han paastaar, at det lykkedes ham ved autentiske Eksempler at identificere Størstedelen af de Forsskålske Arter. En Del af sine Resultater har Schweinfurth publiceret i 1894—1899, men desværre er denne Publikation aldrig ført til Ende.

Deflers og Schweinfurth rejste i Jemen i fuldstændig Ro, men s. 87 fra Midten af 1890’erne har Landet været i Oprør mod det tyrkiske Regimente og meget farligt at færdes i for Europæere; de faa, der i de senere Aar har rejst i Landet (f. Eks. W. B. H a rris og A. Beneyton), har ikke været botanisk interesserede, og siden Schweinfurths Rejse er vort Kendskab til Landets Flora kun blevet meget lidt udvidet. Der vilde derfor være meget at gøre for en Botaniker, der vilde fortsætte Forsskåls og Schweinfurths Arbejde i Jemen, naar Landet efter Verdenskrigens Ophør forhaabentlig falder til Ro, og dette Arbejde vilde være en smuk Opgave for en yngre Botaniker fra det Land, der udsendte Forsskål og derved skabte Grundlaget for vort Kendskab til det lykkelige Arabiens Natur og Planteverden, fra Danmark.