Danmarks Breve

III. Flora aegyptiaco-arabica. I Flo...

s. 71 III. Flora aegyptiaco-arabica.

I Flora aegyptiaco-arabica er nedlagt de botaniske Resultater, som den arabiske Rejse bragte Videnskaben, og paa den baseres Forsskåls Betydning for Eftertiden som Botaniker, skønt han, som omtalt i forrige Kapitel, er uden Skyld i dens Form og Fejl. Ved Sproget, som helt igennem er Latin, og ved Stoffets Ordning er den en ret uoversigtlig Bog, hvis Indhold kun ved et indgaaende Studium kan overses og vurderes. Jeg finder det derfor her paa sin Plads at give en Oversigt over Bogens Indhold, idet jeg dog her udelader nogle interessante Punkter, der allerede er nævnte under Kapitlet om Forsskål som Botaniker.

Bogens fulde Titel er:

Flora ægyptiaco-arabica. Sive descriptiones plantarum, quas per Ægyptum Inferiorem et Arabiam Felicem detexit, illustravit Petrus Forskål. Prof. Haun. Post mortem auctoris edidit Carsten Niebuhr. Accedit tabula Arabiæ Felicis geographico-botanica. Hauniæ 1775. Ex ofHeina Mölleri, aulæ Typographi.

s. 72 Den er i Kvartformat, indeholder ialt 378 Sider og er tilegnet Kronprins Frederik (VI). Titlen dækker ikke ganske Indholdet, som følgende Oversigt over dens enkelte Afsnit viser.

[I] Præfatio. pag. 8—32.

[II] Florula Littoris Galliæ ad Estac prope Massiliam. Accedit Florula Insulœ Maltœ. pag. I—XIV.

[a] Florula Estaciensis. — pag. III—XII.

[b] Florula Melitensis. — pag. XIII—XIV.

[III] Flora Constantinopolitana, littoris ad Dardanellos et insularum Tenedos, Imros, Rhodt — pag. XV—XXXVI.

[IV] Flora Ægyptiaca: sive Catalogus plantarum systematicus Ægypti Inferioris, Alexandriœ, Rosettœ, Kahirœ, Sues. pag. XXXVII—LXXVIII.

[a] Nova Genera. — pag. XXXVIII.

[b] Floræ ægyptiacæ idea geographico-physica. — pag. XXXIX—L.

[c] Plantarum distributio practica. — pag. LI—LVIII.

[d] Flora ægyptiaca. — pag. LIX—LXXVIII.

[V] Flora Arabie o-Yemen. Sive Catalogus plantarum Arabiæ Felicis systematicus. — pag. LXXIX—CXXVI.

[a] Nova Genera. — pag. LXXX.

[b] Floræ Arabiæ Felicis idea geographico-physica. — pag. LXXXI—XC.

[c] Plantarum distributio practica. — pag. XCI—C.

[d] Flora Arabiæ Felicis. — pag. CII—CXXVI.

[VI] Descriptiones plantarum floræ ægyptiaco-arabicæ. — pag. 1—220.

Foran Titelbladet er et af Niebuhr tegnet Kort over Jemen med Angivelse af Forsskåls Rejseruter og de besøgte Lokaliteter.

Bogen blev sammenarbejdet af Udgiveren efter de Optegnelser, der fandtes paa talrige løse Papirer imellem Forsskåls Efterladenskaber, og det er nu vanskeligt at sige, om noget af Bogens Afsnit i sin Helhed er trykt, som det forelaa fra Forsskåls Haand. Jeg skulde dog tro, at Afsnittene II, IV b—c og V b—c, samt muligvis III er udarbejdede af Forsskål, medens derimod IV d, V d og VI er kompilerede af Bearbejderen.

Afsnittene II—V indeholder først og fremmest de fem Floralister fra Estac ved Marseille (II a), Malta (II b), Konstantinopel og omliggende Kyster og Øer (III), Nedre Ægypten med Suez (IV d) og Jemen (V d).

I disse Lister optælles de af Forsskål fundne Arter, som han havde bestemt. Det fremgaar af hans efterladte Herbarium, at han havde fundet nogle flere, men da han ikke har givet dem s. 73 Navn, har Udgiveren ikke kunnet faa dem med i Listerne. Foruden de latinske Navne indeholder Listerne de græske eller arabiske Navne paa Planterne og hyppigt korte Karakterer og Bemærkninger om deres Anvendelse. Endvidere er Lokaliteterne angivet ved stærke Forkortelser, som for de ægyptiske og arabiske Lister tillige henfører Arten til Lokalitetens Art, f. Eks. betyder Cd ved en Art, at det er en Ørkenplante fra Cairos Omegn. Mest udviklet er dette System med Forkortelser i den arabiske Liste, hvor Bogstaver angiver Jordbundens Karakter og Bjerghøjden.

Antallet af fundne Arter og af nye Slægter og Arter i de fem Lister er følgende:

Antal Arter Nye Slægter Nye Arter Heraf beskrevet i Descriptiones

II a. Fl. Estac 265 13 2

II b. Fl. Melit 87 3 2

III. Fl. Const 481 1 73 27

IV. Fl. Ægypt 576 20 206 187

V. Fl Arab 693 33 361 323

Af de 54 nye Slægter gælder de 24 endnu, af de 656 nye Arter gælder ca. 300 endnu under Forsskåls Navn.

Som man ser, er Antallet af Arter fra Ægypten og Arabien ikke stort. Naar man tager i Betragtning, at en ikke ringe Del af de optalte Arter er dyrkede paa Marker eller i Haver, ser vi, at selv i Ægypten har Forsskål kun fundet omtrent en Tredjedel af de der voksende vilde Plantearter, saa Niebuhr har langt fra Ret, naar han i Fortalen (pag. 16) vover at tro, at Forsskål har »exhausted« Cairos og Alexandrias Floraer. De 693 Arter fra Jemen er ogsaa et ringe Antal; i 1890 samlede Schweinfurth i 80 Dage i de samme Egne 930 Arter. Men, som sagt, Floralisterne indeholder heller ikke alle de Arter, Forsskål fandt.

De nye Slægter og de allerfleste Arter er beskrevne i [VI] Descriptiones etc., der er delt i 8 Centurier; desuden findes heri supplerende Beskrivelser af en Del Arter, som Forsskål troede var kendt af Linné. I Centurierne I—VI findes kun Beskrivelser af Planter fra Ægypten og Arabien, i VII er nye Kryptogamer fra alle de besøgte Egne beskrevne, saaledes ogsaa nogle Alger fra Øresund; Cent. VIII er et Supplement til I—VI, samt indehol- s. 74 der desuden Beskrivelserne af de nye Arter fra Konstantinopel og Malta.

Mangelen af et Register gør Brugen af Flora æg. arab. besværlig, men værre er det, at denne Splittelse af Stoffet i Floralister for sig og Beskrivelser for sig har medført en Række Inkonsekvenser fra Kompilatorens Side. Derved er en rigtig Citering af Bogen bleven vanskeliggjort, og jeg tror næppe, at der findes noget systematisk botanisk Værk, der saa ofte er blevet forkert citeret.

Det er muligt, at Ordningen af Beskrivelserne i Centurier har været Aarsag til, at det synes ganske tilfældigt, hvilke nye Arter, der er medtaget i Descriptiones, idet Bearbejderen har bestræbt sig for at faa en Centurie fyldt samtidig med Afslutningen af en af de Linné’iske Klasser. Dette er ikke lykkedes i VII. Cent., der kun indeholder 61 Arter; den er saa fyldt ud med korte Beskrivelser af en Del ubestemte og unavngivne Planter. Hyppigere er det dog hændt, at der er blevet for mange nye Arter for en Centurie, og det overskydende Antal fra hver Centurie er samlet sammen i et Supplement, Cent. VIII. Men derved er der ikke blevet Plads til alle de nye Arter. Beskrivelserne af Resten har Bearbejderen saa faaet med ved at indføje dem efter Artsnavnet i Floralisterne. Denne Metode har været til stor Skade, idet flere af disse godt gemte Artsbeskrivelser har været overset af saa godt som alle Botanikere efter Vahl og før Ascher-son.

Værre end denne inkonsekvente Ordning af Stoffet er et Sjuskeri, som Bearbejderen har gjort sig skyldig i, og som har været Aarsag til megen noménklatorisk Forvirring. Det er det almindelige, at i Descriptiones intet Arts navn anføres ved Beskrivelsen af de nye Slægter, hvilke Beskrivelser e r Artsbeskrivelser og ikke Slægtsdiagnoser. Artsnavnet findes derimod som Regel i Floralisterne, f. Eks. pag. 63 Navnet Catha alene, men p. CVII Catha edulis, pag. 66 Mæsa alene, pag. CVI Mæsa lanceo-lata. Disse Artsnavne har været oversete af omtrent alle Botanikere før Ascherson., og Udgiverne af de senere Udgaver af Linnés systematiske Værker, særlig Gmelin og Roemer et Schultes har givet saadanne Arter nye Navne. Et særlig ondartet Tilfælde paa Sjuskeri er sket under Slægten Arnebia (pag. 62) ; den beskrevne Art hedder tetrastigma ligesom paa pag. LXII, men pag. 63 kaldes den tinctoria. Jeg skulde tro, at tinctoria er Forsskåls Artsnavn, medens tetrastigma er en Karakter, der hører til Diagnosen.

s. 75 Foruden Beskrivelserne vrimler Descriptiones med Bemærkninger om Arternes praktiske Anvendelse, deres medicinske Brug og meget andet, som jeg ikke her skal komme ind paa. Enkelte af disse Noter af mere botanisk Indhold er tidligere omtalt.

Forsskål interesserede sig meget for den praktiske Botanik, og han udarbejdede Lister over de Arter, der fandt Anvendelse i Landbrug, Havebrug m. m. I Afsnittene IV c og V c findes saadanne Lister med adskillige Oplysninger over Kornsorter, Frugttræer, Skyggetræer, Prydplanter, Foderplanter, medicinske Planter, Træ til Brændsel (Ligna fabrilia), Farveplanter, spiselige Planter, m. m.

Endelig er der endnu i Bogen de mere sammenhængende Afsnit IV b og V b, der giver en aabenbart fra Forsskåls egen Haand stammende Skildring af Nedre Ægyptens og Jemens Naturforhold. Disse Skildringer har jeg omtalt i forrige Afsnit Kap. V; her skal jeg kun tilføje, at i V b findes korte Beskrivelser af de Lokaliteter ved det røde Hav og i Jemen, som Forsskål besøgte og botaniserede paa.

Jeg skal hermed slutte denne Oversigt over Indholdet af Flora æg. arabica. I en særskilt Afhandling vil jeg give en Fortegnelse over alle af Forsskål beskrevne Plantearter med de nugældende Navne. Man vil se deraf, at det var et meget betydeligt Antal nye Arter, Forsskål har gjort Videnskaben bekendt med, og det er netop paa Grund af dette store Antal af nybe-skrevne Arter, at Flora æg. arab. trods sine mange Fejl, altid vil hævde sig en fremtrædende Plads blandt den beskrivende botaniske Litteraturs Hovedværker. Bogens øvrige Indhold har kun historisk Interesse. Floralisterne er forældede, og Forsskåls plantegeografiske og morfologiske Strøbemærkninger har været saa lidt paaagtede, at de ingen Rolle har spillet for den botaniske Videnskabs Udvikling. Men hans Plantebeskrivelser vil altid være den originale Kilde, hvortil man maa søge, naar man beskæftiger sig med de af ham først beskrevne Arter.