Danmarks Breve

II Forsskåls efterladte Manuskripter...

s. 64 II Forsskåls efterladte Manuskripter og deres Udgivelse.

De af Forsskål efterladte Papirer og Manuskripter, som Niebuhr førte med sig hjem, fyldte 7 Pakker og bestod af en Dagbog og over 1800 større og mindre løse Blade (Descr. animal. Fortalen). Foruden disse efterladte Papirer havde Forsskål sammenarbejdet sine botaniske og zoologiske Iagttagelser i Ægypten, og inden Afrejsen fra dette Land sendte han Manuskriptet til Grev Moltke med Anmodning om, at det snart maatte blive trykt, og i to Breve til Linné anmoder han denne om at skynde paa Trykningen 2) . Han var nemlig bange for, at hans Fjender i København skulde forhindre Offentliggørelsen af hans Arbejde, der indeholdt Beskrivelser af alle nye Dyr og Planter (17 nye Planteslægter og s. 65 ca. 170 nye Arter) samt en »Flora Alexandrina et Cairinu«. Dette Manuskript ankom imidlertid aldrig til København 1) , maaske paa Grund af Skødesløshed hos de Købmænd og Skibskaptajner, der skulde sørge for dets Hjemsendelse 2) , saa man var jo ude af Stand til at efterkomme Forsskåls Ønske om snarlig Trykning.

De efterladte Papirer forblev i Niebuhrs Varetægt (og Eje?), og da man intet hørte om dem, blev den lærde Verden utaalmo-dig, og navnlig var Linné utrættelig med sine Spørgsmaal, og han tilbød Hjælp til at tyde det Talsystem, hvorunder Forsskål muligt havde skjult nogle af sine Opdagelser 3) (se foran S. 28). Han henvendte sig endog direkte til Bernstorff om denne Sag, og Ministeren svarede ham 1770 4) , at Sagen ligger ham paa Hjerte, og at, saavidt det staar til ham, skal Udgivelsen af Rejsens Resultater fremskyndes saa meget som muligt, men Stikningen af Kobbertavlerne tager længere Tid, end ønskeligt er.

Niebuhr var dog saa meget optaget af Udarbejdelsen af sine egne Rejseværker, at der endnu hengik nogle Aar, inden han kunde faa Tid til at beskæftige sig med Forsskåls efterladte Papirer. Indholdet af disse har været af meget forskellig Art. Forsskål interesserede sig jo ikke blot for sit egentlige Fag, Naturhistorien, men han noterede op om Sprog, Historie, Folkeskikke, Sygdomme, osv., ja, kort sagt, alt, hvad der var ham nyt og interessant. En Del af dette ikke naturhistoriske Stof an-vendte Niebuhr i sine Rejseværker og altid med Angivelse af sin Kilde. For at give en Ide om, hvilke Emner Forsskål har gjort Optegnelser om, skal jeg nævne nogle af dem efter Niebuhrs Værker.

I »Beschreibung von Arabien« 1772: pag. XLIII—XLVII. Besvarelser paa en Række af de af Michaelis stillede Spørgsmaal om den rette Forstaaelse af flere i Biblen omtalte Ting.

» 36 og 40. Om mohammedanske Skikke.

» 84—88. Liste over Udtalen af arabiske Ord i Jemen og Kairo.

» 88—89. Om Kopternes Religion, deres Biskopper, m. m.

» 137—138. Om Spedalskhed.

» 187—189. Uddrag af to arabiske Bøger, som han havde gennembladet i Mokka, og som handler om Jemens ældre Historie.

» 220. Priser paa en Række Varer i Mokka.

s. 66 I »Reisebeschreibung« I. 1774: pag. 91—94. Liste over Navne paa Byer og Landsbyer mellem Cairo og Alexandria og flere Steder.

Forsskåls Dagbog er desværre ikke kendt. Skønt det var paalagt de rejsende at hjemsende Afskrifter af deres Dagbøger, forsømte de dette; alene Forsskål havde sendt sin indtil 6. April 1761, og den var meget lovende (Brev 37 og 38), men jeg har desværre ikke kunnet finde den imellem de fra Ekspeditionen hjemsendte Papirer. Det siges, at den yngre Bernstorff i 1774 traf Anstalter til at faa Dagbogen trykt 1) , og Niebuhr har selv meddelt, at det var hans Hensigt at udgive Dagbogen, naar han havde afsluttet sin Rejseberetning 2) ; den vilde have fyldt 12—14 trykte Ark, endda med Udeladelse af det naturhistoriske Stof. Dagbogen blev imidlertid ikke udgivet, og hvor den findes nu, om den eksisterer, ved jeg ikke. Lüdtke (1910) nævner den ikke imellem Niebuhrs efterladte Papirer, der findes i Kiels Universitetsbibliotek.

De naturhistoriske Optegnelser har været af meget forskellig Art. En Hovedbestanddel var sikkert Beskrivelser af Dyr og Planter, ofte udførlige og ofte nedskrevne paa Stedet, hvor Fundet blev gjort, eller snart efter; desuden var der en Række Noter af geografisk, geologisk, biologisk og agronomisk Indhold. Sine Optegnelser af denne Art fra Ægypten sammenarbejdede Forsskål til en sammenhængende Skildring, og en noget lignende om end meget kortere om Arabien fik han færdig før sin Død. Da Niebuhr derfor begyndte Forberedelsen til Udgivelsen af sin afdøde Vens Manuskripter, fandt han kun de nævnte Skildringer i trykfærdig Stand, medens Resten var løse, uordnede Beskrivelser af Dyr og Planter. Da han hverken selv var Naturhistoriker eller særlig stiv i Latinen, fandt han sig ikke kyndig nok til selv at kompilere Forsskåls spredte Optegnelser, men maatte søge Hjælp dertil.

I Aarene 1775—1776 udkom da ved Niebuhrs Foranstaltning de tre store Værker, der gaar under Forsskåls Navn:

1. Descriptionens animalium etc. 1775.

2. Flora aegyptiaco-arabica. 1775.

3. Icones rerum naturalium. 1776.

Niebuhr udgav disse Værker paa egen Bekostning; Udgivelsen har været ham kostbar, og han følte sig utilfreds med Resul- s. 67 tatet 1) . Grunden hertil var, at han overfor Offentligheden stod som den ansvarlige Udgiver, og da der inden længe rejstes berettigede og væsentlige Anker mod Bøgerne, især Floraen, saaledes navnlig af Martin Vahl (1790) og af Filologer, at de gengivne arabiske Navne paa Dyr og Planter ikke altid er rigtige (Lagus p. 48), følte han Bebrejdelserne rettede mod sig, medens de rettelig skulde ramme hans Medhjælper, den egentlige Bearbejder.

Hvem var nu denne Bearbejder? Herom giver Bøgerne ingensomhelst Oplysning. Man finder hist og her i dem Fodnoter med Angivelse af, at de stammer fra Editor, og efter deres Indhold hidrører de sikkert nok fra Niebuhr, om end vel oversatte til Latin af Bearbejderen. Fortalerne er uden Underskrift. Efter det i Noten citerede Stykke er de ikke skrevet af Niebuhr, hvad der imidlertid næppe er helt rigtigt, han har dog rimeligvis i alt Fald givet Udkastet til dem. I Floraen har Niebuhr selv foretaget den Ændring, at den Slægt, som Forsskål havde tænkt skulde bære hans Navn, er udeladt, det eneste Punkt, siger han, hvor han har vist sig utro overfor sin afdøde Ven 2) . Denne Niebuhrs Beskedenhed kunde han godt have sparet sig, thi hans Navn er ikke mindre end tre Gange anvendt til Planteslægter (Niebuhria Scopoli 1777, Necker 1790 og De Candolle 1824).

Man ved med Sikkerhed, at Tekstforklaringen til Icones er forfattet af Botanikeren Johan Zoëg a 3) , og det er en udbredt Antagelse, at han ogsaa har været Bearbejderen af Flora aegyptiaco-arabica. Saaledes siger Warming i sin Litteraturforteg- s. 68 nelse om ham: »Skrev Texten til Forskåls Flora ægyptiacoarabica, som Niebuhr udgav 1776«; Chr. V. Bruun siger det samme i Bibliotheca Danica (2. Bd. p. 194). Ascherson nævner et Par Steder (f. Eks. 1884 pag. 293), Zoëga som Bearbejderen, men han har rimeligvis haft sin Viden fra Warming. Det af Warming nævnte Aarstal 1776 kunde tyde paa, at han har forvekslet Flora æg. arab. med Icones. Efter mine Undersøgelser er jeg imidlertid kommet til det Resultat, at Zoëga ikke har kompileret Flora æg. arab., og mine Grunde herfor er følgende:

Niebuhrs Søn fortæller 1) , at hans Fader overdrog Redaktionen af de Forsskålske Værker til en Svensker, hvem han derfor betalte et meget betydeligt Honorar. Denne Svensker var et mærkeligt Menneske, der bl. a. nødte Niebuhr til at lade Fortalen udkomme i sit eget [d. v. s. Niebuhrs] Navn, en Eftergivenhed, som Niebuhr senere har ærgret sig over. Hvem denne Svensker har været, der ikke vilde lægge Navn til, har jeg ikke faaet oplyst. Der er nogen Sandsynlighed for, at den yngre Niebuhr har blandet forskellige Ting sammen; det var Zoëga, der ikke vilde have sit Navn i Icones 2) , og det er muligt, at den yngre Niebuhr har troet, at Zoëga var en Svensker, fordi han havde været Linnés Elev. Alt i alt givër hele denne Fremstilling os intet Holdepunkt for, hvem Bearbejderen har været, men i ethvert Tilfælde leder den ikke Tanken hen paa Zoëga.

Det synes, at Zoëga har begyndt paa Bearbejdelsen af Forsskåls Planter. At han har set baade dem og Beskrivelserne fremgaar af hans Brev til Linné 8. Januar 1770 3) , men at han ikke har gjort meget ved dem, er sikkert. Kort efter mistede han sin Plads ved den botaniske Have, da denne overdroges til Universitetet, og Rottbøll blev Professor trods de Anstrengelser, der blev gjort for at knytte Zoëga varigt til den Videnskab, han som Linnés dygtige Elev ventedes at kunne udrette betydeligt for. Alle Forhaabninger, man nærede til ham som Botaniker, blev imidlertid skuffede; hans Ansættelse som ministeriel Embedsmand 1771 havde til Følge, at han fremtidig lagde Botaniken til Side. Han fulgte ikke med i Faget, hvorfor han ikke vilde have sit Navn i Icones i 17762). At han havde begyndt Bestemmelsen af Forsskåls (og Königs) Planter, ser man deraf, at han omkring 1770 sendte Linné Beskrivelser af et Par nye Arter af Slægten Justicia, men han er formentlig ikke kommet ret langt med dette Bestemmelsesarbejde; Slægten Justicia er en af de allerførste i det Linné’iske System. Den ene af disse Arter kaldte han J. Forskålei, s. 69 og den var samlet af Forsskål i Arabien. Beskrivelsen optoges af Linné i Mantissa plantarum II p. 173—174, 1771 (J. Forskoklei!). Den samme Art er beskrevet i Flora æg. arab. p. 4 som J. paniculata. Ved ingen af de to Beskrivelser anføres det andet Navn. Hvis Zoëga nu senere har bearbejdet Teksten i Flora æg. arab., maatte han have vidst, at J. paniculata Forsk, var identisk med hans egen tidligere J. Forskålei, men ingen Antydning af en saadan Viden findes i Flora æg. arab. Det er desuden ikke rimeligt, at en uddannet Botaniker som Zoëga vilde have forsyndet sig i den Grad mod de simpleste Prioritetslove, som sket er i Flora æg. arab. Det er paafaldende, at i Tekstforklaringen til Icones, der, som omtalt, skyldes Zoëga, nævnes altid det rigtige Navn paa Planten ved Siden af det Forsskålske, og der optælles endvidere 17 Forsskålske Arter, der rettelig bør bære andre Navne. Zoëga har altsaa været klar over, at ikke alle Forsskåls Arter var nye, og denne Viden maatte dog formentlig være at spore et eller andet Sted i Flora æg. arab., hvad der ikke er Tilfældet. Det eneste nyere Linné’iske Navn, der nævnes, er Forskålea, og at netop dette er nævnt, skyldes de særlige Omstændigheder, der knytter sig til dette Navn, og som omtales i et følgende Kapitel.

Endvidere kan anføres, at Zoëgas Biograf i 1789 ikke med et Ord antyder, at Zoëga har hjulpet Niebuhr med andet end med Tekstforklaringen til Icones. Samme Biograf fremhæver (p. 180) Zoëgas uegennyttige Tænkemaade i Pengesager; det er imidlertid aabenbart, at Niebuhr var fortrydelig over, at hans Medhjælper ved Udgivelsen forlangte et betydeligt Beløb for sit Arbejde 1) . — Selv om de her anførte Grunde ikke giver det sikre Bevis for, at Zoëga ikke har været Niebuhrs Medarbejder, synes de mig dog at tale meget stærkt derfor.

Saavidt det kan ses nu, er hele Stoffet i Fl. æg. arab., bortset fra Fortalen og nogle Fodnoter, trykt uforandret som det fandtes i Forsskåls Manuskripter; kun Ordningen af Stoffet skyldes Bearbejderen.

Det andet af Forsskåls Værker, der har botanisk Indhold, leones rerum naturalium, bestaar af 43 Tavler, stukne i Kobber og (i nogle Eksemplarer) kolorerede efter Baurenfeinds originale Tegninger. Nogle af disse var udført med stor Omhu, andre ikke helt udført, men selv disse har Niebuhr ladet stikke akkurat, som de forelaa, da han som Ikke-Naturhistoriker ikke vovede at fuldføre dem, fordi det ved Illustrationer af denne Art kommer saa s. 70 meget an paa Detailler 1) . Tekstforklaringen, der, foruden en kort Fortale, er Bogens eneste Tekst, er som omtalt forfattet af J. Zoëga efter Forsskåls Notitser. De første 20 Tavler illustrerer Planter, ialt 27 Arter, for en stor Del sukkulente Arter (Chenopo-diaceer og andre). Tavlerne giver ret gode Habitusbilleder, men næsten ingen Analyser.

Modtagelsen af Flora œgyptiaco-arabica var i Begyndelsen meget velvillig, som de forskellige Anmeldelser udviser. Overfor det meget nye, der bragtes Videnskaben, oversaa eller undskyldte man de øjensynlige Fejl, som snart maatte blive aaben-bare. Men senere blev Omtalen mindre rosende, og navnlig rettede Martin Vahl i Fortalen til sine Symbolae (1790) en skarp Kritik imod den Maade, hvorpaa Værket var blevet udgivet. Nogle Hovedpunkter i denne Kritik er følgende : Man kunde have ventet meget af Forsskåls næsten utrolige Flid, hvis han havde faaet Lov til at udgive sine Iagttagelser og Opdagelser selv. Hans Værker, udgivne af Niebuhr, er behæftede med adskillige Fejl (paa et andet Sted: vrimler af Fejl), fordi de kun indeholder Forsskåls Marknoter, som uundgaaeligt maa være meget mangelfulde med Hensyn til Planternes Bestemmelse. En meget væsentlig Fejl blev begaaet, da Forsskåls efterladte Beskrivelser blev udgivet, uden at de forud var sammenlignet med selve Naturgenstandene. Fejl, begaaede under Rejsen, hvor de næppe er til at undgaa, samles sammen i Bøger uden at blive rettede. En Sammenligning af Optegnelser med Naturalier havde saa meget lettere kunde gøres, som baade Dyre- og Plantesamlingerne findes i vor By. Var dette sket, vilde baade de Fejl være und-gaaede, som skyldes den, der fik den Opgave at bringe Forsskåls chartulæ i Orden, og de, som Forsskål selv under Rejsens Vanskeligheder ikke har kunnet undgaa, samt ogsaa de, som selve Bogens Fremkomst allerede har fremkaldt og maaske i Fremtiden vil fremkalde.

Som det fremgaar heraf, bebrejder Vahl ikke Forsskål noget; de mange Fejlbestemmelser fra Forsskåls Side er undskyldelige, bl. a. fordi den rejsende umuligt kan medtage al den Litteratur, som er nødvendig, naar man vil bestemme Planter med Sikkerhed. I sin Fortale roser Vahl tværtimod Forsskål flere Gange, og det er klart, at han læsser Skylden for alle Værkets Mangler over paa dets Bearbejder.

Vahl har fuldstændig Ret i sin Kritik. Navnlig hans Hovedanke, at der ikke skete den mindste Sammenligning mellem Op- s. 71 tegneiser og Samlinger, kan fuldt ud underskrives. At dette ikke skete, har medført, at Flora æg. arab. indeholder Beskrivelser af en lang Række nye Slægter og Arter, som ikke var nye, da Værket udkom. Det er dels saadanne, som Forsskål ikke har kunnet identificere med ældre Linné’iske Arter, paa Grund af disse Beskrivelsers Mangelfuldhed, men navnlig er det saadanne, som er beskrevet i Tidsrummet fra Forsskåls Død til 1775. Det vilde have været let for en dygtig Bearbejder at undgaa at bebyrde Botaniken med en Række unyttige Synonymer, saadan som det skete.

Trods alle de Fejl, som Flora æg. arab. saaledes er altfor fyldt med, er den alligevel et af vor. botaniske Litteraturs klassiske Hovedværker. Fejlene er senere rettede, om end paa meget spredte Steder, og det gode og lødige er tilbage. Igennem næsten et helt Aarhundrede var Forsskåls Værker dem, der gav os den bedste og mest udtømmende Skildring af det sydlige Arabiens, og delvis ogsaa af Ægyptens Dyre- og Planteverden. Hans Flora fortjener derfor fuldt vel at gennemgaas i et særligt Kapitel.