Danmarks Breve

Andet Afsnit. Forsskåls efterladte M...

s. 58 Andet Afsnit.
Forsskåls efterladte Manuskripter
og botaniske Samlinger.
I. Forsskåls Samlinger indtil 1772.

De af Forsskål paa Sørejsen med »Grønland« samlede marine Dyr samt de omkring Marseille og Konstantinopel og paa Malta samlede Planter overlod han det danske Gesandtskab i Konstantinopel til Hjemsendelse. Imidlertid synes det at have varet længe, inden Samlingerne blev sendt hjem, visnok ikke før 1763, og Forsskål var i Ægypten noget bange for, at de zoologiske Spirituspræparater skulde blive ødelagt ved Spiritusens Fordampning; han skrev et Par Gange derom fra Cairo. Nogle af de afsendte Plantepakker er vistnok aldrig kommet til Køben, havn.

Under Opholdet i Ægypten sendte Forsskål over Livorno med Mellemrum mindst tre Pakker med Planter, der alle ankom til Danmark i god Stand, og før Afrejsen fra Cairo hjemsendte han adskillige Kister med Dyr i Spiritus, Insekter og udstoppede Fugle. Hans Angst for, at andre skulde berøve ham Æren for Beskrivelsen af saa mange nye Arter, var Aarsag til, at han ikke skrev Planternes Navne paa Etiketterne, men kun nummererede dem, »att de ej i Danmark må skingras och plundras« 1) . Fra Suez afsendtes senere en Kasse med Naturalier; da den i Sommeren 1765 endnu ikke var ankommet til København 2) , er den s. 59 formentlig gaaet tabt; dog omtaler Brünnich i Jan. 1765, at deler ankommet nogle Naturalier, bl. a. Konkylier, fra Arabien 1) . Brünnich fortæller ogsaa, at en Gang er de hjemsendte Kasser plyndrede af Sørøvere. Direkte fra Jemen har Forsskål, foruden nogle Frø fra Djidda og Lohaia, kun sendt Grene og Blomster af Opobalsam-Træet til Linné over København.

Ved Ankomsten til Mokka kom det til Stridigheder med Araberne, som ikke vilde tillade, at de fremmede indførte Spiritus i Landet, og navnlig blev de ophidsede, da de saa, at der opbevaredes hæslige Orme og Slanger i Glassene. De slog nogle af disse i Stykker, og en Del af de indsamlede Dyr gik derved tabt. Fra denne Tid af hvilede en uheldig Skæbne over Forsskåls Samlinger, især de zoologiske. Under Rejsen op til Bjergene, da alle Ekspeditionens Medlemmer blev syge, blev Spiritusen ikke holdt vedlige, og det blev nødvendigt at kassere en Samling Fisk fra det røde Hav 2) . Niebuhr gjorde, hvad han kunde, for at bevare Forsskåls efterladte Samlinger, og det lykkedes ham at faa dem med til Bombay. Af hans Breve til Moltke fra denne By ser man, at det vilde volde ham en Del Besvær at faa sendt Kasserne af Sted, især fordi intet dansk Skib anløb den By. Til sidst valgte han at sende sine afdøde Rejsefællers Efterladenskaber med et Skib til Calicut, hvor der altid var en dansk Købmand; denne, der paa den Tid hed Scheel, vilde sikkert sørge for, at Kasserne kom sikkert med Skib til Trankebar, hvorfra de hurtigst kunde komme hjem med et af det asiatiske Kompagnis Skibe. Forsskåls Manuskripter turde Niebuhr imidlertid ikke betro til denne usikre Rejse, men han vilde selv tage dem med paa sin Hjemrejse over Land2) ; samme Hensigt har han sikkert haft med Forsskåls Herbarium, idet det ikke fandtes i de til Calicut afsendte Kasser, men senere ombestemte han sig, thi i Juli 1764 sendte han direkte til Trankebar paa et engelsk Skib ydermere to Kasser med Naturalier, Forsskåls Herbarium og de fra de kgl. Bibliotek til Forsskål og Kramer udlaante Bøger 3) . De afdødes Manuskripter vilde han ved sin Afrejse sende i en lille Kasse, nemlig 2 Bind fra von Haven, 7 Pakker fra Forsskål og 2 Pakker fra Kramer3), men om han har faaet dette gjort, er ikke oplyst; muligvis har han sluttelig besluttet sig til at tage Papirerne med selv.

Medens de to sidst afsendte Kasser ankom til Trankebar i god Stand, led de over Calicut sendte 12 Kasser særdeles meget. s. 60 Ved Ankomsten til Trankebar var flere af Kasserne gaaet mere eller mindre itu, Spiritusen var delvis fordampet eller løbet ud, og de deri opbevarede Dyr mere eller mindre ødelagte. Denne Samlingernes sørgelige Tilstand bevægede de i Trankebar boende Missionærer til at tage Affære. Med Guvernørens Tilladelse pakkede de flere Kasser ud og anskaffede nye, stærkere Kasser og ny Spiritus, alt paa det asiatiske Kompagnis Bekostning; men en Del maatte helt kasseres (Brev 40). Sluttelig ankom Samlingerne, efter først at have været i Kina, til København i Sommeren 1766, hele tre Aar efter Forsskåls Død.

Som rimeligt var blev Forsskåls Samlinger, efterhaanden som de ankom, overgivet til Direktøren for Naturaliekabinettet, Prof. Ascanius, til Opbevaring, og man udsatte at aabne Kasserne, til Niebuhr kom hjem. Ascanius’ Omsorg for de betroede Sager har imidlertid vistnok været mindre betryggende, thi Linné, der var stærkt interesseret i, hvad der var blevet af Forsskåls Samlinger og Manuskripter, og som ved Juletid 1764 skrev til Spengler 1) og Brünnich 2) derom, fik fra den sidste det Svar, at Samlingerne var hos Ascanius, og at det var ønskeligt, at det ikke var saadan, at en stor Del af Fiskene især er ødelagt af Raaddenskab ved at staa for længe 3) . Foranlediget herved gik Linné en mærkelig Omvej for at faa at vide, om Brünnichs Frygt var begrundet, og for om muligt at faa videre Ødelæggelse standset. Han skrev til sin tidligere Elev M u r r a y i Göttingen 4) , rimeligvis i 1765, og anmodede ham om at bede Michaelis, der kender de Danske, at skaffe Underretning om, hvorvidt de Forsskålske Sager misrøgtes. Michaelis sendte Linnés Forespørgsel til Bernstorff, der svarede 5) , at han egentlig ikke var underrettet om, hvordan de Forsskålske Naturaliers Tilstand er, men han tror dog, at det af Linné hørte Rygte er forkert, da han ikke kan antage, at den [d. v. s. Ascanius], hvem Samlingerne er betroede, vil lade dem lide »væsentlig Skade«.

Indtil Niebuhrs Hjemkomst var der ingen i København, der tog sig af de arabiske Samlinger; Spiritusen fordampede fra Dyrene, og Herbariet blev angrebet af Fugtighed. Linné, der var s. 61 utrættelig til at spørge efter dem, fik det Svar fra Zoëga, at ingen taler om Forsskåls Samlinger, og heller ikke ved jeg, hvor de er eller i hvad Tilstand 1) . Først da Niebuhr i 1767 var kommen hjem, blev Samlingerne taget frem, men endnu gik der lang Tid, inden der blev taget nogen Bestemmelse om dem. Endnu i 1768 ved Zoëga ikke, hvad der skal gøres med dem1), og først i Januar 1770 kan han meddele Linné, at han nu har har gennemset saavel Forsskåls Planter som hans smukke og akkurate Beskrivelser1).

Grundene til dette Smøleri var flere. Niebuhr var travlt beskæftiget med at udarbejde sin Rejseberetning, og han var desuden ikke Naturhistoriker, saa at han selv kunde bidrage til Bearbejdelsen af sin afdøde Vens Samlinger; forøvrigt ses det ikke, at han har interesseret sig meget derfor. Vigtigere er det dog, at Bernstorff i September 1770 blev styrtet af Struensee og derved ikke mere kunde gøre sin Indflydelse gældende i en Sag, der laa ham paa Hjerte. Den arabiske Rejse, som han havde faaet sat i Værk, var for Offentligheden bleven en stor Fiasko; at dette imidlertid var forkert, vilde en Offentliggørelse af Rejsens store Resultater have bevist; men Bernstorff fik altsaa ikke den Glæde at være med til det sidste Arbejde. Af størst Betydning var det dog, at Struensee snart skred til en Omordning af Universitetets Forhold. Han hidkaldte den bekendte Biskop og Botaniker Gunnerus fra Trondhjem for at han skulde udkaste en Plan til Universitetets Nyordning. Af de Bestemmelser, der blev truffet, har særligt de haft Betydning for Naturhistorien, der gik ud paa, at saavel den botaniske Have som Institutet paa Charlottenborg skulde overdrages til Universitetet. Dette medførte betydelige Personskifter, idet saavel Ascanius som Oeder gik af og afløstes af Brünnich og Rottbøll, og Zoëga gik over til anden Virksomhed 2) .

At de ledende Naturhistorikere under de usikre Forhold 1770—1772 ikke havde Lyst til at beskæftige sig med de ægyptisk-arabiske Samlinger, er naturligt. Gunnerus tog sig under sit Ophold 1771—72 i København ogsaa af disse Samlinger, vistnok efter Opfordring fra Linné, og han talte med Entomologen Prof. Fabricius om at faa dem taget frem og ordnede 3) . Linné blev glad ved at høre dette; han havde været meget bange for, at de Herrer Danskere skulde lade Forsskåls og Königs Sam- s. 62 linger ligge hen, uden at Offentligheden fik det mindste at vide om dem. Han kendte ret vel Ascanius’ Søvnighed, »utan all drift« 1) . Endelig kunde Gunnerus i April 1772 meddele Linné, at Forsskåls og Königs Dyr og Mineraler nu var anbragt hos Brünnich i Universitetets Museum, og at Forsskåls Planter var overgivet til det Kjøb. Societet, d. e. Videnskabernes Selskab 2) . Herimod strider en Notits hos Brünnich (1782 p. XXXI, nota), at da de zool. Saml. i Marts Maaned 1772 overflyttedes til Universitetets Naturteater, havde Rottbøll allerede forud overtaget den arabiske Urtesamling, og den findes nu hos ham (altsaa 1782), og Niebuhr meddelte Linné 1776, at Forsskåls Manuskripter og Herbarium blev overgivet til Oeder, som ved sin Afgang som Professor overgav dem til Rottbøll 3) .

Endelig var Forsskåls Samlinger kommet under betryggende Forhold efter flere Aars Vanrøgt, og Bearbejdelsen af dem kunde begynde. Det ligger uden for min Opgave her at følge de zoologiske Samlingers senere Skæbne; efter Oplysning af afdøde Prof. H. Jungersen findes de endnu eksisterende Eksemplarer fordelt i de forskellige Afdelinger i Universitetets zoologiske Museum, og endnu findes noget af Forsskåls »Fiskeherbarium«. Forsskål tørrede sine Fisk imellem Papir, som man tørrer Planter. Insekterne blev allerede tidligt bestemte af Fabricius og publicerede i hans Systema entomologiæ 1775. Forsskåls zoologiske Manuskripter blev udgivet af Niebuhr 1775: Descriptiones animalium. etc; om dette Værk se Gosch p. 442—447. Herbariets videre Skæbne er skildret i et følgende Kapitel.

Endnu i dette Kapitel nogle Ord om de F r ø, Forsskål sendte fra Konstantinopel, Ægypten og Lohaia til Oeder, Linné, Miller (London), Jussieu (Paris), Burmann (Leyden) og Sauvages (Montpellier). I Botanisk Museums Arkiv findes en gammel haandskreven Plantekatalog, der er kaldt Aegyptiaca Forskålii. Dette langt senere paaklæbede Navn dækker imidlertid ikke Bogens Indhold, der bestaar af flere Serier af Numre, ud for nogle af hvilke der er skrevet Plantenavne, aabenbart til forskellig Tid. s. 63 Der er ingen nærmere Forklaring til disse Navne, hvoraf mange er streget over og erstattede af andre, heller ikke ses det, hvem der har skrevet Katalogen. Paa Bogens to første Blade, som fra først af har været ubeskrevne, samt paa det sidste findes dernæst en Planteliste paa 230 Numre, med Overskriften: Aegyptiaca Forskålii. Det var min første Tanke, at denne Liste var en Fortegnelse over de tørrede Planter, Forsskål havde sendt hjem fra Ægypten, men dette kan imidlertid ikke være Tilfældet, thi i intet Tilfælde svarer Numrene i Listen til dem, der endnu er bevaret i Forsskåls Herbarium. Efter en grundig Gennemgang af den hele Katalog, er jeg kommen til det utvivlsomme Resultat, at Katalogen er en Fortegnelse over de Plantearter, der er saaede i den botaniske Have ved Amalienborg, og at den saaledes stammer fra Oeders Tid, rimeligvis delvis skrevet af ham. Den som Aegyptiaca Forskålii betegnede Liste er da uden Tvivl en Afskrift af den Fortegnelse over afsendte Frø, som Forsskål har indsendt. Et Par Eksempler viser Listens Indhold:

48. Fabae ex Graecia. Arab. Féhr. Semina Cairi venatia. Phalaris canariensis?

55. Suaeda baccata novi generis ut capsulae. Alexandr. in siccis. Succulenta.

95. Holcus saccharatus? In Aegypto vocatur Dúrra Bárali. Seritur in agris circa Cairem. Cibus gallinarum et pauperum.

Jeg slutter nu af Katalogens øvrige Indhold, at disse Forsskålske Frø er dels udsaaede i nye Bed i den botaniske Have, dels udsaaede paa Steder, hvor andre Planter var gaaet ud eller taget op. Man vil maaske deraf kunne se, hvor mange Arter, det er lykkedes at faa til at gro, og det synes ikke at være mange. Dette bekræftes af Oeder, der meddelte Burmann 1) , at de fleste af de modtagne Frø ikke har spiret, men imellem de spirede er der nogle nye Arter. Han har faaet Befaling til at lade afbilde de nye Arter 2) ; om dette blev gjort, vides ikke.

At min Tydning af den omtalte Navneliste er rigtig, fremgaar ogsaa deraf, at ganske de samme Navne genfindes i de Lister paa Frø, som Forsskål sendte Linné til forskellige Tider. Da det ses af Notitser i Fries’ Udgave af Linnés Brevveksling (VI p. 148, 156, 161), at disse Lister findes endnu, henvendte jeg mig til Dr. Hult i Upsala, som med stor Elskværdighed sendte mig en Afskrift af dem. Man ser af dem, at Forsskål fra Konstantinopel har sendt Frø af 74 Arter, fra Cairo af 128. Disse sidste (nr. 75— s. 64 201 i Forsskåls Liste) findes alle i Aegyptiaca Forskålii, men medens denne indeholder Lokaliteter og Voksested, bestaar Listen til Linné kun af blotte Navne, hvoraf mange med Spørgsmaalstegn, hvad der viser, at Forsskål i mange Tilfælde har været i Tvivl om sin Bestemmelse og har spurgt om Linnés Mening. Aegyptiaca Forskålii har 230 Numre paa Frø sendt fra Ægypten, hvilket er omtrent 100 flere end i Listen til Linné; Forsskål har dog sikkert ogsaa sendt disse Frøpakker til Linné, men enten har denne ikke modtaget dem, eller Listen over dem eksisterer ikke mere, thi den næste Liste sendt til Linné fra Lohaja indeholder Numrene fra 317 til 347; Navnene paa de herunder opførte Planter findes til Gengæld ikke i Aegyptiaca Forskålii.

De sidst samlede Frø fulgte med de øvrige Samlinger paa den lange Rejse hjem, men paa Grund af Ascanius’ Smøleri blev de ikke taget frem, før Brünnich i 1772 fandt dem og overgav dem til Rottbøll 1) ; de var da rimeligvis alle ødelagte.

Hvad Fornøjelse de andre Modtagere af Frø har haft af dem, meddeles der kun meget lidt om (et Par Linier i Breve fra Burmann til Linné), og naar Linné undtages synes ingen af dem at have publiceret noget om dem. Linné synes at have været heldigst; adskillige af de modtagne Frø spirede, og han beskrev i 1767 omtrent 20 nye Arter, der havde blomstret i Upsala botaniske Have.