Schröter, Johan Hendrik BREV TIL: Forchhammer, Johan Georg FRA: Schröter, Johan Hendrik (1824-10-05)

Qualboed. 5te Octbr. 1824.

Højstærede Hr. Doktor.

Jeg er i Aftes hiemkommen fra en Reise, som kom mig uformodentlig paa, og jeg er i en Stemning, som maaskee volder at jeg besværer Dem med et Andragende, som jeg ikke vel til nogen anden kan henvende mig om; De kiænder for en Deel mine Sognefolks Characteer og Oplysningsgrad, og at det har været og er mit Ønske: at bidrage til at Oplysning tiltager men jeg erfarer alt meer og meer hvor ringe mine Evner ere.

Følgende vil oplyse Dem hvorfor jeg er i denne Stemning. I Løverdags d. 2dea October kom Bud fra Byen Hove: at en Deel Vrag drev om i Bugten især Tiæretønder, men at intet fandtes af noget Skib.

s. 151Sysselmand Eversen reiste efter sit Embede strax afsteed, men da Vejen er slem og Vejret var slet, vilde jeg ikke reise med samme Aften. Efter Gudstienesten d. 3de reed jeg derop, og erfarede af de fundne Papirer at et Danskt Skib kaldet Lilla Gusta ført af Capt. F. Wallis var totalt forliist. Alle var i Arbejde med at biærge af Last og Vrag, og 3 Mænd vare fundne og begravede om Løverdagens Morgen og en samme Dag. Ved nøjere Udspørgen fik jeg at vide: at 2de af disse udentvivl Capt. Wallis selv og en Passageer vare optagne paa Søen tæt ved en Baad eller den mindste Skibsjolle, som flød kæntret, de flød i Vandet med Hovedet op; sank vel sommetider under, men kom strax op igien. De vare aldeles ikke stive, og da de bleve førte i Land kunde Støvlerne uden Besvær trækkes af dem, de var lidt stødte omkring i Ansigtet og disse smaa Saar blødte lidt.

Jeg troer derfor det maaskee havde været mueligt at faae dem til Live, og havde jeg havt mindste Formodning om: at Skibet havde stødt der, skulde jeg sikkert reist derhen strax og forsøgt saavidt mig bekiændt og mig mueligt, men den ulykkelige Overtroe voldte at Mændene bleve liggende ude om Natten og siden puttede i Kirkegaarden med Klæderne paa og et par Fiæle omkring. Nogle syntes vel da jeg nu talte med dem, at det havde været bedre, der var giort Forsøg med at faae dem til Live, men andre meente, at de underjordiske eller saakaldte Huldre Folk og Vætter derved fik Anstød og vilde giæste de levende, saa det var bedst de fik den Død Gud havde bestemt dem, maaske vil De sige? det var en let Sag at udrydde slig Overtroe? men jeg tør med Overbeviisning sige, det er vanskeligere end man troer. At mine Sognefolk have en temmelig tiltroe til mig, haaber jeg De har erfaret, men der møder saa mangt som man mindst formoder; da jeg forestillede dem, at sligt var ubeviisligt og Oldtids Fordomme, at Trolde Vætter og Huldre Folk var kun nedarvede Digtninger fra vore hedenske Forfædre, fremlagde et par ellers fornuftige s. 152og reedelige Mænd mig 2de fra Bibel Selskabet ved mig selv bekomne Bibler af Udgaven 1819, og bade mig forklare sig det 34te Capitels 14de Vers af Esaiases Prophetie, samt Paraleelsteederne Esaias 13 og Jeremias 50, hvad Ziim Jim skulde betyde, ja at Skovtrolde og Vætter som dem adskillendes fra de første, beviste at andet forstodes ved disse, og om det ikke betydede Riiser og Huldrefolk?

Jeg kunde ej svare andet end at Fortolkerne vare ueenige om hvad Ziim og Jim betydede og derfor havde beholdt de Hebraiske Ord, samt at Propheten havde fulgt de Begreber som Iøderne havde, da han propheterede om Babels Undergang, men derved gav jeg dem iust Vaaben i Hænderne mod mig selv. Svaret var: saa har jo Propheten ikke villet udrydde den Troe Iøderne havde, i det mindste styrket nogle i den og dog det er [en] Canonisk Bog er den jo indgiven af Guds Aand. Hvorfor er det da uforstaaeligt endog for de lærdeste? Jeg kunde ikke svare dem bedre end at det var en Spaadom som altid er mørk, og at vi nu var for langt efter dens Opfyldelse for ret at forklare den. Svaret var: hvorfor har Oversætterne forstaaet somt og ikke alt, og der staaer de skal synge med hinanden og raabe til hinanden, derfor maae det være samme Slag, som vore Huldrefolk. Jeg søgte at vende Samtalen ved at spørge dem vilde I ikke alle været glade om de havde kommet til Live. Det veed Gud vi vilde, var Svaret, men De vilde vist ogsaa blevet bekymret ifald vi maatte angive for Dem at Huldrefolk og Giengangere plagede os og Synd for Gud troe vi ikke det kan være da vi ikke vidste bedre. Da have I dog hørt mig tale derom og I veed at Pigen nu er gift og har 2 Børn som jeg Gud skee Lov fik til Live, da hun var død af Kulde. Det har vi baade undret over og glædet os ved, men vi kan ikke erindre hvordan man skal bære sig ad, vi glemme det snart, som siges os om slige Ting, men det var Pigens Lykke, at De vare tilstede og disses Skiæbne at De ikke kunde komme.

s. 153Jeg vilde derfor anmode Dem, hvis nogen fattelig liden Afhandling er trykt om Skindødes Redning, da at anskaffe os nogle især om Druknede og Forfrosne, var der een saadan i hver Bye kunde maaskee denne Oplysnings Deel meget fremmes og fleere reddes. At vi ville faae en bedre Oversættelse af det gamle Testamente haaber jeg, men jeg kan ikke nægte det havde været bedre om Bibel Udbreedelsen havde ikke skeet for efter den var skeet. Almuen hænger dog ved det Mystiske og finder Overtroe bestyrket, i Bibelen vil man forgiæves arbejde mod den, især hos devote Folk.

Asseurandeurerne af dette splinternye Skib have lidt et betydeligt Tab, der er kun biærget 70 heel Tiæretønder og 50 Beegtønder efter Anseende 1/i af Vraget, nogle Vandfade og Ryslæders Hude og dog var Skibet 126 C. L. stort det kom fra Archangel til Livorno. Urigtigheden af Søekaartet voldte vel Tabet. Det som fandtes skiøndt ganske forrevet og tilsmurt af Tiære anlagde Sydenden af Suderøe paa 61 0 32m N. B. da dog Capt. Borns Kaart sætter den til 610 18m. Jes Holte har nok været Styrmand og saa nok en Holsteener. Skibet er vel enten fra København eller Altona. En Barometermager Manasse Baumann fød i Würtzburg var Passageer hans Passer fra Kiøbenhavn til Abo derfra til Petersborg og Moscow og til Archangel og en Sundheds Pas fra den danske Consul i Archangel fandtes alle men ingen egentlige Skibspapirer. Hans Sundhedspas var dateret d. 16. August 1824. Blandt andet havde han nogle Hebraiske Smaaskrifter hvorpaa ingen Puncter vare trykte, jeg troer de maae være fra det Londonske Selskab til Iødernes Oplysning; saa vidt jeg forstaaer maae det være: En Røst i Ørknen til Israels Børn, det andet en velmeent Hilsen til Israels Børn, det er trykt i London 1820. Det havde jeg mindst ventet at see ved slig Lejlighed. Et Hygrometer findes der ogsaa en Plan til, og nogle Excerpter og Recepter vil give mig lidt Moerskab i Vinter.

Mit forrige Brev vil give Dem nøjere Underretning om Steenkulflöts med meere, og da De vel modtager begge s. 154paa eengang vil jeg ej videre vedrøre end at jeg længes efter at beriige mine faa Kundskaber ved Deres Afhandlung.

Cassen haaber jeg De modtager da formodentlig alt er i eet Skib. Maaskee bliver der Lejlighed herfra eengang endnu i Aar om Auction skal holdes over det biergede saa jeg maaskee da faaer tilsendt Dem noget af det som manglede i Cassen.

Lev vel og undskyld dettes Uordentlighed.

Deres hengivne

Schröter.