Danmarks Breve

ANMÆRKNINGER. Indledning. Autobiogra...

s. 171 ANMÆRKNINGER.

Indledning. Autobiografi af C. D. Biehl i Birchs Billedgallerie I, 163—201. Hendes Fremstilling af Regeringsforandringen, udg. af Prof. Holm, i Hist. Tidsskr. 3 R. V. Den væsentligste Kilde til hendes Karakteristik er vel de ikke historiske Breve til Bülow. hvilke jeg ligesom de historiske har haft til Afbenyttelse fra Sorø Akademi.

I en Supplik til Generalpostamtet (1769) om en Pension af Postkassen skriver hun: Efter salig Baron Holbergs Død maatte Nationen høre den Bebrejdelse, at den ingen Genier havde til at arbejde i det theatralske. Nogle Kjendere, som troede at finde Geni hos mig, opmuntrede mig til at gjøre et Forsøg. Jeg var saa lykkelig, at det fandt Bifald, og jeg har leveret sex originale Comedier til det danske Theater. (Generalpostamtets Prot. 1769).

Paa Dorothea Biehls Forældres Kister fandtes før 1807, da Begravelsen i St. Petri Kirkes Kapel ødelagdes ved Bombardementet, følgende Indskrifter:

Her er nedlagt det der tilhørte Støvet af Christian Æmilius Biehl, fordum Secretaire for det Kgl. Maler-, Billedhugger og Bygnings-Academie samt Inspecteur over Charlottenborg Slot. Han levede fra den 12. Sept. 1708 til den 29. Martii 1777 i et heldigt Ægteskab med Sophie Hedevig Brøer fra den 18. Janv. 1730 til den 13. Octb. 1762, velsignet med 4 Børn af hvilke to ved den bedste Faders Grav blander deres Taarer med manges, som skattede den trofaste Ven og retskafne Mand. O Død, du sønderbryder den selskabelige s. 172 Lyksalighed og lader Natur og Videnskab selv skienke Bitterheder.

For de personalhistoriske Oplysningers Vedkommende henvises i Almindelighed til C. F. Bricka, Dansk biografisk Lexikon.

Her hviler de jordiske Levninger af den i Livet saa dydige, som nu hos Gud salige Frue Sophie Hedevig fød Brøer. Hun saae Verdens Lys den 15. July Anno 1713, indtraade i Ægteskab med hendes bedrøvede Mand Secretaire Christian Æmilius Biehl d. 18. Janv. Ao. 1730, udi hvilket hun med hannem haver avlet 1 Søn og 3 Bøttre, hvoraf de to Bøttre ere gaaet foran ind i Evigheden, men Sønnen og Batteren tilligemed Faderen begræde deres store Tab, da Gud kaldede hende til sit Rige d. 13. Octbr. 1762. — —

Christian Emilius Biehls Fader var Handelsmand, Vinhandler og Theskjænker Claus Biehl, gift 1707 med Margrethe Borothea Jungvoss (død 1716). Han døde 1735 (Sjæll. Reg. 1707 26/9, 1716 7/9, 1735 23/9). En Søn af Claus var Vinhandler Christian Biehl, der 1744 ægtede Maren Schllehtkrull. — Charlotte Borothea Biehl havde Broderen Carl, Major og Bataillonschef ved fyenske Landeværn, afskediget 1808, levede 1812 i Assens, gift med Christiane Sophie Hildermann (Banske Kancellis Testamenter 1812, 173).

Side 1, Linje 1 f. n. Frederik V. sagde til Bluhme: Bas Volk liebt mich nicht, aber mein Sohn wird machen, dass man mich wieder lieben wird (Efterl. Papirer fra den revent-lowske Kreds III. 129).

2. Laurvig. Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvig, 1723—83, Admiral, bekjendt for sit usædelige Levnet (Skuespillerinden M. M. Roses Bortførelse). — Qvist, Frederik, 1714- 78, fra 1752 Hofpræst og 1754 kgl. Konfessionarius.

3. Reventlou. Bitlev Reventlow, født 1712, blev 1749 Overpræsident i Altona, 1751 Gesandt i Paris, 1755 Hofmester. 1763 Overhofmester hos Kronprinsen og Gehejmeraad i Konseillet, Aaret efter 1. Beputeret for Finanserne og 1767 Beputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet. Strax efter Tronskiftet blev han Overkammerlierre og deltog i Forhandlingerne om Afstaaelsen af den hertugelige Bel af Hertugdømmerne. I Slutningen af 1770 afskedigedes han fra sine Embeder og trak sig tilbage til sine Godser Altenhof. Glasau, Aschau, Wittenberg og Emkendorf, hvilket sidste Sted han særlig yndede. 1775 blev han Kurator for Universitetet i Kiel. Han døde 1783. Det maa erindres, at B. Biehl andetsteds fælder en mildere Bom om ham (se Indledningen), ligesom ogsaa andre for nylig fremdragne Udtalelser om ham af s. 173 Samtidige, hvis Dom fortjener at ænses, tyde paa, at en ubetinget Fordømmelse af hans Forhold til Kronprinsen ikke træffer det rette (A. Friis, Bernstorff og Guldberg 142 ff. Efterl. Pap. fra den reventlowske Kreds III. 359 f.).

Kirchof. Johan Kirchhof, gift 1761 med Kammerjomfru Frederikke Thaulow, fik 1768 Titel af Justitsraad. Hun døde 1. Juni 1801 som Enke, 70 Aar gl. (Adresseavisen). Giessing, Jubel Lærere II, 104, Blangstrup, Christian VII, 217.

Berkentin. Christian August Greve Berckentin, 1694—1758, 1722—40 dansk Gesandt i Wien, 1740—58 Medlem af Konseillet, første Deputeret for Finanserne og Direktør i General-Landøkonomi og Kommercekollegiet, fra 1755 Overliofmester hos Prins Christian. 1750—51 var han Oversekretær i tyske Kancelli.

Scliack-Rathlau, Joakim Otto, 1728—1800, fra 1755 Kammerjunker hos Kronprinsen, 1760—63 Afsending i Stockholm, 1768 første Deputeret for Finanserne, 1770 Medlem af Gehejmekonseillet, atter Statsminister 1772—88 (udførlig Biografi af L. Koch i Hist. Tidskr. 6. R. IV.)

Moltke, Anton Henrik. 1734—92, blev 1755 Kammerjunker og 1763 Marskal hos Prins Christian, 1766 Overhofmester hos Dronning Juliane Marie. — Holck, Frederik Vilhelm Conrad, 1745—1800, Gehejmeraad, Christian VII.s Yndling.

4. Sperling, Joakim Ulrik, 1741—91, død som Gehejmeraad og Amtmand over Gottorp Amt.

5. R ever di 1, Elie Salomon François. 1732—1808, fra 1760 Lærer hos Kronprinsen, fik i Novbr. 1767 Befaling at forlade Landet, vendte 1771 tilbage til Danmark, men forlod for bestandig Landet ved Struensees Fald. Hans efterladte Erindringer „Struensee et la cour de Copenhague“, udgivne 1858, er et af de vigtigste og paalideligste Kildeskrifter til Oplysning om hin Tid.

6. St. Germain, Claude Louis, Greve, 1707—78, fra Franche-Comté, tjente sig op til Feltmarskallieutenant i den kejserlige Hær, derefter Maréchal de camp i fransk Tjeneste, 1761—66 dansk General-Feltmarskal og Præses for Krigskollegiet, stilledes atter 1767 og senere 1771—72 i Spidsen for Hæren. 1775 fransk Krigsminister.

7. Moltke, Adam Gottlob, Greve, 1710—92, Kong Frederik V.s Ven og Raadgiver.

8. Danneskjold-Samsøe, Frederik, 1703—70, Chef for den danske Marine 1735—46, Generaladmirallieutenant, 1766 s. 174 Medlem af Konseillet og paany i Spidsen for Søvæsenet indtil 1767 i Oktober.

9. Le Cid. Corneilles berømte Tragedie.

10. Bülow har ved D. Biehls Fortælling om at Sophie Magdalene arbejdede paa at befordre Prins Carl og Prinsesse Louises Formæling bemærket, at dette beror paa en Fejltagelse og meddeler et Brev fra Dronningen af 14. Juni 1766, der stadfæster dette.

11. Nielsen, Georg, 1710—97, Pagehovmester, fra 1755 Lærer for Kronprinsen, Kabinetssekretær hos Dronning Caroline Mathilde, Chatolkasserer og Bibliothekar ved det kgl. Bibliothek.— Frederik V.s tre Døtre vare Sophie Magdalene, 1746—1813, gift med Kong Gustav III. af Sverrig, Vilhelmine Caroline, 1747—1820, gift med Landgreve Vilhelm IX. (siden som Kurfyrste Vilhelm I.) af Hessen-Cassel, og Louise, 1750—1831, gift med Landgreve Carl af Hessen-Cassel, førnævntes Broder.

12. v. Plessen, Louise, 1725—99, Datter af dansk Gesandt, senere Oversekretær i tyske Kancelli, Christian August Greve Berkentin, gift 1744 med Kammerherre Christian Sigfred Plessen, 1716—55, Amtmand over Kjøbenhavns Amt, Deputeret for Finanserne. 1741 blev hun Hofdame hos Dronning Sophie Magdalene, 1752 fik hun l'union parfaite. Hun ejede et Hus i Celle, hvor hun boede efter at have forladt Danmark og hvorhen Skæbnens Spil senere ogsaa førte Dronningen. Jvfr. Nyt hist. Tidsskrift IV., 598. En udførligere Omtale skjænkes hende i J. G. Zimmermanns Briefe, Aarau, 1830, 300. Hun roses her for sin store Forstand og vidtstrakte Godgjørenhed mod Fattige (jvfr. Liebenberg, Schack Staffeldt I, 100).

21. Frue Gram. Frederikke Louise Komtesse Reventlow, 1746—1824, Søster til Statsminister, Greve C. D. F. Reventlow, gift 1761 med Hofjægermester Chr. Fred. v. Gramm, 1737—68, 2. 1777 med Amtmand, Greve Christian Stolberg til Vindeby, bekjendt som tysk Digter, jvfr. Efterladte Pap. fra den reventlowske Kreds III. Bd. Breve fra hende fra Struenseepe rioden medd. af A. Friis i Tilskueren 1900.

22. Moltke. Christian Frederik Greve Moltke var fra Marts 1760 Marskal under Faderen Adam Gottlob Greve Moltke og udnævntes 29. Jan. 1767 til Overhofmarskal (Kringelbach, Civile Direktioner, 107, Dansk Magazin 5. R. III., 309).

23. A. Johan Henrik Ahlefeldt f 1776, Amtmand paa Gottorp.

28. Juul, Christian Frederik, til Borupgaard, 1745—1821, s. 175 blev 1768. 15. Juni Generaladjutant; 1801 Oberst og Chef for en Landeværnsbataillon (Danmarks Adels Aarbog 1890, 279). Osborne, James, 1765 Premierltnt. i norske Livregiment, 1771, 16. Jan., Prmltnt. i Garden, 1767 Jagtjunker, afskediget 21. Jan. 1772. Hans Hustru Sophie faar 1770. 20. April, Bevilling paa at leve adskilt fra Manden, da denne har tilføjet hende haard Medfart (Sjæll. Reg. 70, 500).

Dryberg. Carl August Vilhelm v. Drieberg, 1747—1825, Major ved fyenske Regiment, Generalkrigskommissær for hele Kongeriget.

30. Pilo, Carl Gustav, 1712—92, den bekjendte Portrætmaler, død som Direktør for Kunstakademiet i Stockholm. 1741, 10. April, fik han Bestalling som Ridsemester for Landkadetterne, blev 1747 Hofmaler og 1759 Informator i Tegning hos Prins Christian. Først fra Jan. 1764 begyndte han Undervisningen med Prinsen tre Timer ugentlig paa Christiansborg og Fredensborg, hvilket vedvarede til Decbr. 1765. 1771, i Marts, fik han i Stedet for de 2000 Rdlr. han havde forlangt som Erstatning for Gage han havde til Gode for Informationen 1764—65 kun 400 Rdlr. en Gang for alle (Kgl. Res. til Assign. Kontoret 1771. 16. Krigskanc. ref. Sager 1741). Han var gift med Charlotte Amalie Dorothea Desmars (døbt 6. Jan. 1720 i fransk reformert Kirke), Datter af Skuespiller D. og Elisabeth Colas.— Møyestet, saaledes tydelig i Texten. Bang har Maiestet.

33. Støvlet-Kathrine: Anna Cathrine Beuthack, døbt 12.Aug. 1745 i Kjøbenhavn. Hendes Faddere vare Prinsen af Bevern og Oberstltnt. Ingenhavens Frue. I Jan. 1768 blev hun kjørt ud af Byen og ført til Hamborg, hvor hun blev sat under Opsigt. 1769 blev hun løsladt af Struensee. Ved kgl. Ordre af 20. Juli 1770 fik hun tillagt en Pension af 500 Rdlr. paa Livstid. Den Mand, der s. A. bekvemmede sig til at ægte hende, Conrad Detlef Reinhard Maes, Advokat ved Landretten i Øvelgønne, fik 1773, 18. Decbr., tillagt en Pension af 200 Rdlr. aarlig for det Tilfælde, at han skulde overleve sin Kone. Maes blev senere Told- og Konsumtionsinspektør i Nysted paa Laaland, fra hvilket Embede han eutledigedes 1802. Ægtefællerne førte det forargeligste Liv og anklagede hinanden hos Kongen og Kollegierne. Støvlet-Kathrine løb omsider fra Manden og ægtede en Borger i Neustadt Hans Hinrich Schweder. Hun døde 25. Aug. 1805 i Pløen. Maes fremkom da med Fordringer paa den ham tilkommende Overlevelsesrente. s. 176 Finanskollegiet bemærker i sin Betænkning, at der ikke kunde gives nogen Oplysning om „hvorfra hun havde nydt Pensionen, eller naar og af hvad Aarsag den var hende tillagt“. En anden Haand har ved hendes Navn paa Betænkningen tilføjet „alias Stivelette Catharine“. M. døde 1813 i Nysted, 65 Aar gl. (Sagens Akter i Fin. Koll. Journ. Bil. 1807, 732). Jvfr. Nyt. hist. Tidsskrift IV., 610. — Hendes Fader var temmelig sikkert Prins Georg Ludvig Frederik af Brunsvig-Bevern, 1721—47. Pershist. Tidsskr. 3. R. III., 317. Blangstrup, Christian VIL, 112 f.

33. Engenhaven. Christopher Frederik v. Ingenhaven, 1703—81, Generallieutenant, Kommandant i Frederikssten, gift 1729 med Mette Margrethe Krabbe, 1704—75. De havde Datteren Benedikte Rudolphine, 1735—1803, gift 1755 med Oberst Christian Ulrik v. Sundt, 1720—75. Ingenhavens Søster Margrethe Marie Thomasine, 1705—76, fra 17. Jan. 1772 Overhofmesterinde hos Kronprins Frederik, gift 1725 med Overkrigssekretær Michael Numsen, 1686—1757. — Der deutsche Herold 1890, 7.

36. Hielmstierne, Henrik, 1715—80, Justitiarius i Højesteret.

38. Brandts Brev se Nyt hist. Tidsskr. IV., 609. —

Linje 1 f. n. Bang læser Knaster-Lorte(!). I Originalen staar Knaster Barte; det tyske Knasterbart kan oversættes ved Knurrepot eller Gnavpose.

40. Perkentin. Anna Sofie Grevinde Callenberg, f. 18. April 1719 i Kbhvn., Overhofmesterinde hos Prinds Christian, død 9. Jan. 1782, Datter af Gehejmeraad, Overhofmarskal, Landdrost i Pinneberg Otto Carl Greve Callenberg, gift 8. Decbr. 1740 med Gebhard Ulrik v. Berckentin, 1689—1766, Hofmester hos Prinsesse Charlotte, Landdrost i Pinneberg, Gehejmeraad. Han var langt ude beslægtet med ovennævnte Greve C. A. Berckentin. Struensee tilskrev hende et Brev fra Fængslet to Dage før sin Henrettelse, det er trykt i Münters Bekehrungsgeschichte, 2. Opl., 244 f.

43. Holm stedt. Anna Sophie Andreasdatter Holmsted blev viet 1. Marts 1769 til Thehandler Christian Bøhm (Trinitatis Kirkebog. Pershist. Tidsskr. 3. R. IV., 90).

44. Efter Ordre fra Struensee udførte Mandelberg en Suite Tegninger: „Les amusements du prince royal“, som skulde leveres til Preisler for at stikkes i Kobber. De fandtes senere i Dronningens Kabinet paa Christiansborg (Bilag til s. 177 Dronning Caroline Mathildes Kasseregnskab 1772). I Juni 1771 udførtes efter Anvisning af Harsdorff Rammer til tre af Sturz tegnede Billeder af Kongen, Kronprinsen og Prinsessen. C. Høyer malede i Maj 1770 to Miniaturportræter af Dronningen og fik henholdsvis 50 og 60 Rdlr. for Stykket. — 1768, 1. Okt., fik Pilo, 50 Rdlr. for et Portræt af Dronningen og samme Sum for et Pastelbillede af Kongen, 1769, 10. Jan., for to Portræter af Dronningen 100 Rdlr., 13. Febr. for et af samme 50 Rdlr. — 1769, 27. Febr. fik Juel for et Billede af Dronningen ad vivum og 2 Kopier 80 Rdlr. — C. Høyer fik 1769, 5. Juni, for et Billede af Kronprinsen i hel Figur 150 Rdlr., 9. Febr. for et Miniaturportræt af Dronningen 100 Rdlr. — For et Knæstykke af Kronprins Frederik i Pastel med 2 Hænder fik Als, 20. Aug. 1768 250 Rdlr.

Caroline Mathilde havde megen Interesse for Kobberstik. Sturz forskriver gjennem Gesandten Baron Diede i London 1771 Hogarths Stik for 76 Rdlr. — I Juli fik han 201 Rdlr. for Kobbere, forskrevne fra Paris. — Af Smykker Dronningen bekostede kan nævnes: Hendes Navnetræk med Krone, indfattet med Brillanter (udført af H. J. Warnich), betalt 11. Jan. 1768 med 510 Rdlr. — 30. Marts en Guldtabatière emailleret med Brillanter, udført af J. F. Fistaine, for 750 Rdlr. — 8. April et Brystbillede af Dronningen indfattet i Brillanter (af C. Fabricius) 1420 Rdlr.

44. la Tour. Han indkom med den franske Skuespillertrup, der fra 8. Okt. 1766 gav Forestillinger paa Hoftheatret. Af Personfortegnelsen til: Sancho Pança dans son isle, comédie lyrique en deux actes mélée d’ariettes (af Poinsinet med Musik af Philidor), représentée par les comédiens françois du Roi sur le théatre de la cour (trvkt hos Philibert, Copenhague 1767), ses det at Lope Tocho — paysan amoureux de la fille de Sancho Pança — fremstilledes af la Tour. Han sang endnu i Begyndelsen af 1770 i Stykket Le bal, Komedie i en Akt af Deschamps, spillet paa Hoftheatret. I Adresseavisen 1770, 9. Marts, læses: Da d’Herrer la. Tour og Casimir, kgl. franske Acteurer, agter at reyse herfra Byen den 24. d. M. anmodes alle og enhver, som have noget at fordre hos dem, at melde sig for at modtage Betaling. — Medd. af Hr. S. A. E. Hagen.

v. Eyben, Elisabeth Marie Sophie, Datter af Gehejmeraad Christian August v. E., født o. 1745, blev 1746 indskreven i St. Johannes Kloster i Slesvig, 1760 Hofdame, afskediget 1771, 26. Marts, død 17. Novbr. 1780 (Finanskoll. Journalsager s. 178 1774, 280, Luxdorphs Kalenderoptegnelser). Nyt hist. Tidsskrift IV., 613, 710. — Fritz Moltke, Grev Christian Frederik Moltke, se S. 57.

49. En Person. Om Struensee jvfr. især K. Wittich, Strnensee, ved C. Blangstrup, 1887. Christian VII. og Caroline Mathilde af C. Blangstrup, 1890. L. Kochs Afhdl. om Struensees Parti i Hist., Tidskr. 6. R. V., samt de Danske Magazin 5. R. III. Bd. 1 ff. og 307 ff. trykte Aktstykker.

51. Om Overhofmarskalinde Moltke, s.S. 57. — Gabel. Birgitte Sophie Rosenkrantz, 1746—69, gift med Amtmand Christian Carl Gabel, 1724—1800 (Hist. Tidsskr. 6. R. V. 118).

56. Frue v. der Lühe. Margrethe Komtesse Holck, 1741—1826, fra 1774 Overhofmesterinde hos Dronning Juliane Marie, gift 1. 1767 med Volrad August v. der Lühe, Gehejmeraad, Overpræsident i Kbhvn. 1705—78; 2. med General Gehejmeraad Christian Frederik v. Numsen. 1741—1811 (M. Reinhard. Familie Erindringer, 108). — Broderen Grev F. V. C. Holck ægtede 1768 Christiane de Stockfleth, 1751—68, med hvem han fik Brahesholm, Søholm og Krænkerup (Sjæll. Reg. 69, 874). 2. 1769 Juliane Sophie Grevinde Danneskjold-Laurvig, 1757—90.

57. Ida Hedevig Buchwald, 1744—1816, Datter af Gehejmeraad Frederik Buchwald til Borstel, gift 1. med Christian Frederik Moltke, Overhofmarskal, Gehejmeraad, Deputeret for Finanserne, 1736—71, hvem hun bragte Godset Trøjborg. Hun ægtede 2. Gang Kammerherre Carl Adolph v. Plessen til Gunderslevholm 1747—1810. — Liano. Sebastian de Llano y la Quadra, 1768—72, spansk Gesandt i Kbhvn., senere i Haag, f 1793 (Carl af Hessen, Memoires, 43, 72). — Frederik Ludvig Ernst Baron Bttlow, 1738—1811, blev 1768 Generaladjutant og Staldmester, Gesandt i Lissabon og Dresden gift 1762 med Anna Sophie Grevinde Danneskjold-Laurvig, 1745—87. — D. Biehls Fortælling om Baronesse Bülows Forhold stadfæstes af et Brev fra Konferensraadinde Anna Pauli, f. Kamphøvener, til Hertug Frederik Henrik Vilhelm af Glücksborg (1769, 5. Novbr.): Baronesse Bülow er intim med Warnstedt. Hendes Mand har nu ligget til Sengs i 8 Dage og vil hverken spise eller drikke eller tale med Folk. Lægerne siger, at der intet fejler ham. Hans Kones slette Opførsel, der dog ikke kan være ham noget nyt, er vel Skyld i hans Tilfælde. — Fabricius, vistnok Konferensraad Conrad Alexander Fabi'itius de Tengnagel, 1731—1805, Ejer af Enrum, Svoger til Baron Iselin. — Warnstedt, s. 179 Frederik Carl, f. 1750, fra 1766 Page, 1768 Kammerpage hos Kongen, 1769 Kammerjunker og 1770 Rejsestaldmester og Kammerherre, afskediget 1771, 14. Febr., 1776 Jægermester i Holsten. Død som Gehejmekonferensraad 1811. — Malleville. Johanne Marie Meyer, gift 28. Marts 1763 i Holmens Kirke med Thomas de Malleville, f. 1739 paa St. Croix, Kaptejn ved falsterske Regiment, var med til at arrestere Struensee 17. Jan., 1776 Generalguvernør paa de vestindiske Øer, død 22. Okt. 1798. Ægteparret blev skilt 1780, og hun ægtede 1781 Verner Greve Schulenburg, 1736—1810, til Apenburg, Winterfeld, Betzendorf o. s. v., dansk Sendebud i Dresden. Hun døde 20. Novbr. 1817 (Nyt hist. Tidskr. IV. 709, Vestindiske Sager V., 325, VI., 62, 624, 632, Vestindisk-guineisk Resol. Prot. 1796—98). — Schilden. Hans Heinrich v. Schilden-Huitfeldt til Haseldorf og Clausholm, 1745—1816, Gehejmeraad, Deputeret i Finanskollegiet, Jægermester i Holsten. — Grevinde Holst. Amalie Sophie Buchwald, 1748—1823, gift med Ulrik Adolf Greve Holstein, 1731—89, Deputeret i Generalkrigsdirektoriet og i Finanserne, Overpræsident i Kbhvn. (1771, Marts), Amtmand i Tønder. Hans Memoirer findes i Haandskrift i Rigsarkivet.

Grevinde Schimmelmann, Caroline Tugendreich Friedeborn, adopteret v. Gersdorff, 1730—95, gift 1747 med Heinrich Carl Greve Schimmelmann til Lindenburg, Ahrensburg og Wandsbeck, 1724—82, Gehejmeraad, Skatmester, den bekjendte Finansmand. — Falkenskiold, Seneca Otto, f. 1738, tjente i Syvaarskrigen i den danske, franske og russiske Hær, blev Febr. 1771 Oberst og Chef for danske Livregiment, fængslet paa Grund af sit Forhold til Struensee, løsladt 1776 fra sit Fængsel paa Munkholm, d. 1820 i Lausanne. Hans Memoirer udkom 1826.— Gählev, Christine Sophie Ahlefeldt, 1745—92, gift 1. med General Peter Elias v. Gähler, 1718—83; 2. 1792 m. General af Infanteriet Carl Alexander Greve von der Goltz, 1739—1818. (Biografi og Portræt i: Bobé, Slægten Ahlefeldt, 1899, 152 ff.)

Struensees Broder: Carl August Struensee v. Carlsbach, 1734—1804, Deputeret i Finanserne, preussisk Statsminister. (Allg. deutsche Biographie, Keith, Memoirs 1,254).— Borck, Adrian Heinrich, Baron, Gesandt i Kbhvn. (L. Wahlström, Sveriges forhållande till Danmark 1788—89, 97.) — Scliimmelmann, Traugott, Greve, 1756—78, Kammerherre, Søn af ovennævnte H. C. S.— Hornemann, Ulrikke Antoinette Pauli, s. 180 død 1780, gift 1755 med Justitsraad Ole Hornemann, Told- og Konsumtionsinspektor, 1718—79 (F. Hornemann, Efterkommerne efter Hans Hornemann 46 f.). — v. Krogh. Antagelig Frederik Ferdinand v. Krogh til Aastrup. 1737—1829, der 1766 blev tjenestgjørende Kammerjunker, 1768 Kammerherre og Rejsestaldmester, 1773 Hofjægermester, 1790 Gehejmeraad.

Om Hoicks og Fru v. der Lühes Afskedigelse haves detaillerede Oplysninger i Brevvexlingen mellem Konferensraadinde A. Pauli og Hertug Frederik af Gliicksborg (i Rigsarkivet): 1769, 5. November: Grev Holck er endnu stadig Kongens Yndling, foruden ham ogsaa Kammerpage Warnsted og Livmedicus Struensee. Tiden vil lære, hvem der faar Overtaget. Baronesse Bülow holder sig til Warnstedt og bereder sin Mand al mulig Sorg. — 1770,12. Juni: Grev Holck holder sig endnu nogenlunde. De unge Damer er opsatte paa at styrte den dydige og værdige Overliofmesterinde, skjønt det vilde være mere anstændigt at efterligne hende. — 19 Juni: Hoffet er endelig afrejst igaar. Ved Afrejsen var alt med Grev Holck atter godt igjen, og Publikum ønsker i høj Grad, at det maa vare ved. Et Par Dage før skal Konseillet sammen med mange andre have søgt at skaffe Konferensraad Struensee af Vejen, men forgjæves. Man siger, at Struensee vil gjøre sig selv til Hofmester hos Kronprinsen. Da han ikke ejer en Gnist af Dyd og Religion, saa er Alverden yderst forskrækket derover. — 4 Juli: Den stakkels Holck har modtaget Efterretningen om sin Afskedigelse med største Resignation og synes kun at være mindre bedrøvet derover end jeg og hans andre sande Venner. Hele Publikum, der holder af Holck paa Grund af hans gode Hjerte og Elskværdighed, ere meget bedrøvet over hans Fald, og alle brave Folk opfyldt af Skræk og Skam over, at Kongen har brudt sit givne Løfte og frataget ham Expektancen. Vore Udsigter her ere nu sikkert saare uhyggelige, da man frygter for en fuldstændig Omvæltning i Ministeriet og i alle Stænder. Den stakkels Greve gaar ligesaa nøgen derfra som han kom til Hoffet, alt hvad han ejer, vil næppe kunne slaa til til at dække hans Gæld, skønt han arvede 70,000 Rdlr. med sin første Kone, og Kongen foruden Pretiosa lidt efter lidt har givet ham ligesaa meget i rede Penge. Af denne Aarsag som ogsaa fordi han ikke har søgt at vinde Dronningen kan man ikke undskylde ham, om endskønt han ellers er bleven ulykkelig for den retfærdige Sags Skyld, idet han sammen med Konseillet har s. 181 modarbejdet Struensee, hvilket dog nu var for sent, da Dronningen har vundet Kongens hele Tillid og ligesom sine Favoriter er i Besiddelse af stor Dristighed. Den omtalte Person (Støvletkathrine), der har været i Tugthuset i Neumünster, er sat paa fri Fod, hvilket Dronningen skal have foranlediget paa Forslag af Brandt. Kongen skal have antaget en ung Mand fra Slesvig til sin store Hund. Han bærer en Løberhat med Begyndelsesbogstaverne af Navnet Gourmand en chiffre. Man kan frygte alt af vor Herres Forstand, han, der under en anden Hofmesters Ledelse vilde være bleven den bedste Herre af Verden. — 1. Aug.: Holck har iforgaars afskediget næsten alle sine Tjenestefolk og har begivet sig hen til Enkegrevinde Laurvig og derpaa til Faderen paa Lolland.

58. Rantzau. Om Schack Carl Rantzau-Ascheberg se Biogr. Lexikon. Hans Ungdomshistorie er endnu kun sparsomt belyst. 1734, 2. Apr., blev han Fændrik ved Grenaderkorpset. 1742 tog han paa russisk Side Del i Krigen mod Sverig, var i Juli s. A. i Russernes Lejr under Feltmarskal Lascy og Generalerne Løvendal og Keith og tog Del i Belejringen af Frederikshamn, der overgav sig 29. Juni (Udfærdigede Haandbreve, Aug. 1742, Krigskancelliet. Malmström, Sveriges politiske historia III, 77). Kort efter blev han Kompagnichef i Grenaderkorpset. Jfr. Thümmel, Reise in die mittäglichen Provinzen von Frankreich IV, 64 f. Hist. Tidsskr. 3 R. VI, 95, 6. R. III, 730 ff. Briefwechsel zwischen Lessing u. seiner Frau, 1870, 261.

59. Bernstorf. Han fik Afsked 15. Sept. 1770. 24. Sept. udgik Ordre til Konseillet om at udarbejde en Plan for dets Indretning. 27. Dec. opløstes Konseillet.

60. Baron B. Om Bülow se S. 172.

62. Prinds Friderich. Jfr. T. B. Colds Afhandling om Arveprinsen i Dansk Tidsskrift 1899, 193 ff.

63. Sophie Magdalene. Da Enkedronningens „økonomiske Forfatning viste sig at være saa derangeret, at al Kredit var tabt, og den paadragne Gjæld at være saa stor, at ingen vidste at opgive dens Beløb“, nedsattes en af Skatmester Schimmelmann, A. P. Bernstorff, Classen og Henrik Levetzow bestaaende Kommission. Da dennes Arbejder vare afsluttede, viste det sig, at hele Gælden beløb sig til 172,000 Rdlr. Kongen betalte hendes Gæld med en Tønde Guld paa de Vilkaar, at Hirschholms Distrikt efter Dronningens Afgang skulde tilhøre Kongen for den nævnte Sum, skjønt det var s. 182 det dobbelte værd. Ogsaa det øvrige Beløb af Gjælden 72,000 Rdlr. betaltes af den kgl. Kasse forskudsvis, mod at Summen skulde betales tilbage i Løbet af 6 Aar (Fin. Koll. Journal Bilag 1811, 1938).

Om Enkedronning Juliane Marie se Afhandlingerne af Prof. Holm i Hist. Tidsskr. 6. R. V. og 7. R. II. Bd.

64. Sarti, Giuseppe, 1729—1802, fra Faënza, kom 1753 til Kbhvn. som Kapelmester ved Mingottis Operaselskab, 1755 kgl. Kapelmester. Efter Christian VII. s Regeringstiltrædelse blev han Overkapelmester og overtog 1770 den kgl. danske Skueplads i Entreprise. 1775 blev han paa Grund af Embedsforseelser dømt til at have Bestilling og Gods forbrudt, hvilket formildedes til Landsforvisning. 1779-81 var han Kapelmester ved Bomkirken i Milano, derefter til 1802 Direktør for den italienske Opera i St. Petersborg. — 1772, 29. Maj, nedsattes en Kommission, bestaaende af Konferensraad G. Nielsen og Etatsraad F. C. Sevel til at behandle hans Bo. — J. T. Pflüger bortlejer til ham fra 1771, 14. Maj, til næste Nytaar sit Landsted i Hirschholm bag Alleen til Udserød for 120 Rdl. (Bok. vedr. Sartis Gjæld, Kancelliets Skabssager XI, 128). Sartis udførlige Plan til Omdannelsen af Kapellet 1770, 20, Okt., i Assignationskontorets kgl. Res. 1770, 68. — Sarti var Lærer for Dronning Caroline Mathilde i Sang og Musik. — Af en 1771, 18. Juni, indleveret Regning for de til Dronningen kopierede Noder ses det, at denne sang Partier af følgende Operaer: Ipermnestra (Pasticcio af Sarti, komponeret for Rom 1766), Il ratto della sposa (af Pietro Guglielmi, opført her 1770, 4. Nov.), Gli artigiani (af Sarti, jvfr. Kgl. Bibl. Beretn. III, 336; opført her 16. Bec. 1770), La contadina in corte (af Antonio Sacchini), Bidone abbandonata (af Sarti, opført her 1762), Bemofoonte (Pasticcio af Sarti, komponeret for Florenz 1753). Endvidere nævnes Lection til Claveer, 11 Buetter, Sangene Amo te solo, Son confusa, Va lusingando amore (af Bidone), Occhi belli, Non ho piu pace o. s. v. — Be i Parenthes tilføjede Bemærkninger skyldes Hr. S. A. E. Hagens Velvilje.

65. I Ridedragt. B. Biehls Fortælling stadfæstes ved et Brev fra Professorinde Ø. V. Sneedorf, f. Thestrup, til den senere Grevinde F. Reventlow, f. Beulwitz (1770, 2. Juni): Un trait qui a choqué un peu, est que la premiere journée que la défunte (Sophie Magdalene) fut à voir sur la parade la jeune reine est venue de Friderichsberg à cheval avec des s. 183 bottes et des terribles culottes à peau avec une fraque, elle lui a ainsi pris en vue (Arkivet paa Brahe-Trolleborg).

Hertuginden af Bourgogne indførte Moden for Damer at ride overskrævs. 1707 red hun med et stort Følge af Damer alle paa denne Maade til Versailles. Under Ludvig XV. fik denne Skik mere Indgang, saavel ved Promenaderidt som paa Jagten, og hans Døtre lærte at ride saaledes. Den historiske Amazone Frederikke Sophie Vilhelmine af Preussen, gift 1767 med Prinsen af Oranien-Nassau red overskrævs med lange Støvler og Kjolen hængende over Hesten for og bag (Racinet, le costume historique, XVIII siècle. Figaro illustré 1899, Mars).

Schumann, Charlotte Vilhelmine Dorothea, Kammerfrue hos Enkedronning Sophie Magdalene, født 30. Okt. 1716, død 15. Juni 1779 paa Kokkedal. L. S. Schmettau fortæller i sine Erindringer om hendes store Indflydelse paa Dronningen : „Alle Hofsnogene, smaa og store, besøgte hende og gjorde Kur til hende. Det hørte til god Tone, at Damerne og Kavalererne og næsten alle, der kom til Hove, gjorde hende deres Opvartning. Om Eftermiddagen saa man næsten altid Generaler, Prinser, blaa Riddere o. a. hos hende. Hun var meget forstandig og kundskabsrig og forenede med stor Elskværdighed baade Verdenskløgt og Høflighed“. Skiftet efter hende viser et ualmindeligt rigt Bo med de kostbareste Sager og sjældne Bøger (Preetzer Wochenblatt 1838, 50, 330. Hirschholms Skifteprotokol. Birkerød Kirkebog).

66. Brambilla. Antonio Brambilla faar 1770, 4. Maj, Tilladelse til i 3 à 4 Uger for Penge at lade se sine ekvilibristiske Kunster (Sjæll. Reg. 70, 513). 1771, 10. Maj, faar han Bevilling paa at vise sine gymnastiske Kunster i Danmark.

68. Høyeste Ret. Om Instruxen af 7. Dec. 1771 se S. Vedel, Den dansk-norske Højesterets Historie, 301. Forf. berigtiger her D. Biehls Meddelelser. Af Højesterets hidtidige tolv faste Assessorer blev samtidig med Udstedelsen af den nye Instrux kun tre afskedigede, Kofod-Ancher, T. Klevenfeldt og Weyse, og disses Afskedigelse skete ikke efter Struensees Initiativ, men efter den nedsatte Kommissions Indstilling.

75. Horn, Frederik, 1708—81, Prokurator ved Overretten og fra 1739 ved Højesteret, 1750 Medlem af Theaterdirektionen, 1761 Borgmester og Politimester, 1766 Direktør for Fattigvæsenet, 1771 Justitiarius i Hof- og Stadsretten (Pershist. Tidsskr. I., 291 ff.). — Bornemann, Vilhelm, 1731—1801, blev 1771 Politidirektør og 1774 Generalauditør.

12

s. 184 77. Rothe, Thyge Jesper, 1731—95, fra 1759 Arveprins Frederiks første Lærer, senere Kommitteret i Generaltoldkammeret, Borgmester i Kbhvn., Deputeret i Finanskollegiet og Amtmand i Segeberg, bekjendt som filosofisk og nationaløkonomisk Forfatter.

78. Linje 2. Ogsaa Reverdil (Mémoires 232, 328 f. o. s. v.) og Land greven af Hessen (Mémoires 61) afviser dette Rygte som ugrundet (Hist. Tidsskr. 4. R, II., 686). — Om Kronprins Frederiks Barndom se Hist. Tidsskr. 6. R. III.

79. Numsen, Frederik, 1737—1802, Broder til ovennævnte C. F. Numsen, General, død i russisk Tjeneste.

80. En preussisk M in ister, Joachim Erdmann v. Arnim.

82. Den franske Minister: Marquis de Blosset. — Ludvig XV. døde 10. Maj 1774. — Charlotte Amalie, Prinsesse, 1703—82, Datter af Kong Frederik IV.

83. Numsen, Benedikte Øllegaard Margrethe, 1742—1809, Hofdame hos Prinsesse Louise, Hofmesterinde, Stiftsdame i Vallø, gift 1777 m. Gehejmeraad, Amtmand Johan Rudolf Bielke, 1746—1813 (Danmarks Adels Aarbog IV., Wad, Vallø 152). — Dronning Juliane Maries Fødselsdag var 4. September.

84. Haxthausen, Clemens August, Baron, 1738— 93, fra 1769 Premiermajor, højstbefalende ved Livgarden til Fods, senest General, Chef for sjæll. lnf. Reg. og Kommandant i Kbhvn.—Gregers Christian Haxthausen, Greve, 1732—1802, Statsminister 1789—95, 1766 Civildeputeret for Generalkommissariatet for Søetaten. — Winterf eld t, Jørgen Balthasar, 1732—1821, Admiral, Chef for Søkadetakademiet (Pershist. Tidssk. 4. R, I., 153, Hist. Tidsskr. 4. R. II., 726). — Braem, Gotthard Albert, 1710—88, Deputeret i det høje Krigsraad, blev efter 17. Jan. 1772 Præsident i Kbhvn., maaske som Belønning fordi han anonymt havde tilskrevet Brandt Breve, i hvilke han opfordrede ham til at styrte Struensee. — Beringskjold, Magnus Bering, f. 1731, blev 1756 gottorpsk Hofraad og 1758 adlet af den tyske Kejser, 1763 dansk Generalkrigskommissær, Ejer af Rønnebæksholm, havde væsentlig Del i Katastrofen 17. Jan., blev derefter Kammerherre; arresteret 1781 for Højforrædderi, sad indtil 1785 fangen i Citadellet, derefter paa iBergenhus, død 1804 i Stavanger (jvfr. Grundtvigs Afhandling Hist. Tidsskr. 5. R. I.)

86. Hesselberg, Hans Jacob Henning, 1734—1809; 1771 Oberstltnt. ved danske Livregiment, arresteret 17. Jan. 1772 paa Grund af sin Opsætsighed mod Köller-Banner under Juleaftensfejden, s. 185 senest General, Chef for bergenhusiske Regiment og Kommandant paa Bergenhus Fæstning. Hans Moder Beate Hedevig Gude var Søster til Henrik Gude, 1703—82; han blev 1764 Chef for Dronningens Livregiment, arresteret 17. Jan., 1774 Generallieutenant. — Om Juleaftensfejden se især C. L. Løvenskiold, Den kgl. Livgarde til Fods, 215—25. Efterladte Papirer fra den reventlowske Kreds IL, 24 ff. — Undall. Andreas, 1738—95, 1763 Kaptejn i sjæll. nat. Inf. Reg., Chef for Jægerkorpset paa Sjælland, Kammerherre og Kommandant paa Bornholm, Oberst, senest i Kristianssand (Medd. af Hr. Oberstltnt. Hirsch).

90. Kadorf. Ulrik Augustin v.Kardorff, 1748—1816, Kammerherre, Oberst og Chef for det holstenske Skarpskyttekorps (Masch, Gesch. der Familie v. Kardorff. 1850, 261).

Med C. D. Biehls Fremstilling af den kardorfske Sag kan jævnføres følgende Referat (Ref. Sager, Gen. Komm. Koll. 1772, 14. Jan.): Kommandanten, Generalmajor v. Gude indberetter, at da Slotsvagten af Garden skulde afløses 24. Decbr. havde flere Officerer trængt sig meget ubeskedent ind paa ham og hindret Afløsningen. Paa hans høflige Anmodning gik de dog alle bort med Undtagelse af v. Kardorff, der frækt blev staaende, og da G. spurgte ham, hvorfor han ikke gik, svarede K., at han vel nok havde Lov til at staa der. Efter gjentagen eftertrykkelig Paamindelse fra Generalen vendte han sig brummende om og gik bort. Den følgende Nat, da danske Livregiment stod paa Post fik Oberstlieutenant Hesselberg Ordre til at paase, at Skildvagterne blev respekterede af Pøbelen. Forskjellige Officerer havde blandet sig i Trængslen foran Vagtstuen. Hesselberg opfordrede dem til at fjærne sig, hvilket de ogsaa gjorde med Undtagelse af Kardorf. Paa Oberstens gjentagne Paamindelse svarede hin, at han ikke havde at befale over ham. Hesselberg opfordrede ham til at følge med ind i Officersvagtstuen og møde for sin Oberst, v. Koller. Kardorf viste en fræk Opførsel, og da Kommandanten truede med at lade ham fængsle, erklærede han at ville lægge Kaarden fra sig. Strax efter meldte han sig som Arrestant paa Hovedvagten. — Gude indstillede K. til Kassation og et Aars Fæstningsstraf, General Grev Rantzau og Braem foresloge en Formildelse af Dommen. Kongens Vedtegning lyder: Er soll auf ein Jahr auf Friederichstehn gesetzt, aber nicht cassirt werden. Allerede 22. Jan. blev han fuldstændig benaadet.

12*

s. 186 Om Kardorff skriver D. Biehl andetsteds: Imidlertiid er det dog meget besynderligt, at Kadorff ved saa mange Begivenheder skal være et Tvistens Æble, og at alle hans Beskyttere har det med saa megen Heede for ham. Havde Struensee været mindre paastaaende, og General Banner taget sig Kadorf mindre nær, saa var den syttende Januarii aldrig bleven saa betydelig en Dag i den danske Historie, som den er. Forgieves var han, salig Johansen og Sames hver for sig, bleven anmodet om at træde i Forbundet, men da Kadorff Juule Aften blev arreteret af Hesselberg, og Banner ikke formaaede at faae ham løs. saa begyndte han at vakle, imidlertid giorde han dog endnu den 14de det sidste Forsøg hos Struensee paa at faae Kadorffs Dom formildet, som var at han skulde casseres for Fronten, men da al hans Veltalenhed var forgieves, da Struensee paa hans Forestilling, at det vilde forbittre hele Militær Etaten, svarede ham: at om det end skulde koste hans Hoved, saa skulde Kadorffs Dom underskrives og expederes den 17de, saa tog Banner lige fra ham til den, der forhen havde søgt at faae ham med, og de bleve i en Hast enige, og den 17de befriedes Kadorff fra Fængslet og bragte Struensee i det.

Det vil maaskee synes Dem underligt, at saa ubetydelig en Aarsag kunde frembringe saa stor en Virkning, men De kan forlade Dem til at det er intet løst Rygte, men den urygge-ligste Sandhed. Før den Tiid kiendte jeg Banner meget vel. han besøgte mig ofte, og Tavshed var ingenlunde hans Gave, jeg har selv endnu den samme vigtige Dag hørt og seet ham med en triumpherende Mine sige: Lad ham nu faae Kadorffs Dom underskreven om han kan. Min stærke Hukommelse, min Gave til at lægge sammen og den ubrydelige Tavshed, som jeg stedse vedligeholdt enhver, der betroede mig noget, har forsynet mig med saa mange og betydelige Anecdoter til denne store Revolution, som maaskee meget faa har, og Efterslægten vil savne; thi de som veed dem, vil sikkert ikke bringe dem for Lyset, og af alle dem jeg kiender, var der kun een, jeg vilde betroe dem til, og min øvrige Tiid kan ikke blive saa lang, at det jo var for tiilig at lade dem findes efter mig.

90. Keith, Robert Murray, f. 1730, først Officer, 1769 brittisk Sendebud i Sachsen, 1771 i Kbhvn., 1772 i Wien, 1773 Generalmajor og 1781 General, 1781 atter i Wien, 1789 Gehejmeraad, s. 187 død 1795 (Leslie Stephen, National biography. Gillespie Smyth, Memoirs of R. M. Keith, 1849).

97. Gnldberg. Om ham henvises især til A. Friis, A. P. Bernstorff og O. H. Gnldberg, 1899. — Jessen, Nikolai Jakob, 1718—1800, død som Etatsraad og Toldkæmmerer, fik af Partikulærkassen udbetalt 400 Rdlr. aarlig „med Hensigt til hans Tjeneste 17. Jan.“ (Hist. Tidsskr. 4. R. II., 696 f.). — Banner. Georg Ludvig v. Køller, 1728—1811, Pommeraner af Fødsel, tjente i Syvaarskrigen i den hessiske Hær, 1760 Oberstltnt. ved falsterske Regiment, 1766 Chef for Regimentet, en af Hovedmændene for Sammensværgelsen mod Struensee, og blev til Løn for sin Optræden 17. Jan. adlet med Navnet Køller-Banner og udnævnt til Generalltnt. og Deputeret i Generalitetet, 1773 Kommandant i Rendsborg, afskediget 1777, død i Altona (D. Biehl talte med Banner 18. Jan. og var allerede før godt bekendt med ham. Danske Magazin 5. R. IV. 99.)

97. Om den 17. Januar se Wittich, Struensee, ved Blangstrup, 104 ff. Authentische Aufklärungen, Germanien 1788, 91— 103 indeholder en særlig detailleret Beretning. Om Forfatteren til dette interessante Skrift, der før mentes at være af Sturz, hedder det i et hidtil utrykt Brev fra F. Warnstedt (Chr. VII.s Kammerpage) til dennes Søster, Grevinde S. Schulin (1788, 18. Juli): „Efter at have læst og nøje prøvet det nye Skrift om 17. Januar har jeg udfundet Forfatteren. Det er af Oeder, hvis klare, jævne og korrekte, men noget tørre Stil hist og her er bleven udpyntet enten af Sturz eller af Schløzer. Jeg er saa overbevist derom, især ved Gangen i Fortællingen, at jeg tør vædde tyvemod én, at jeg ikke tager Fejl. Der er ingen Fejl med Hensyn til Motiverne og de skjulte Aarsager til Begivenhederne undtagen i den første Tredjedel af Bogen, d. v. s. i den Tid, da Oeder endnu ikke var ansat og indviet i Sagerne“.—Eickstedt, Hans Henrik f. 1715, avancerede i den danske Hær 1732—69 fra Kornet til Generalmajor, kaldtes 1771 med sine Dragoner fra Næstved til Kjøbenhavn af Struensee, men droges af Juliane Marie over paa dennes Parti og havde væsentlig Del i Begivenhederne 17. Jan., udnævntes til Belønning til Statsminister, General af Kavalleriet, Chef for Hestgarden og Kommandant i Kbhvn. 1773 blev han Overhofmester hos Kronprins Frederik, afskediget 4. April 1784 og udnævnt til Overkammerherre. død 1801 paa sit Gods Boltinggaard (Museum 1893, II., 245, Hist. Tidsskr. 3. R. IV.. 431 f.).

s. 188 98. Schack, Engel Carl Ernst, f. 1750, fra 1764 Page og 1771 Kammerpage hos Christian VII., 1778 Gehejmeraad, 1780 Overhofmarskal, afskediget ved Regeringsskiftet 1784 og udnævnt til Amtmand i Flensborg Amt, 1787—99 Overpræsident i Kiel, død 1811 paa sit Gods Nüstrow.

100. Rantzau. Om hans vaklende Holdning og hans Tanke at røbe Sammensværgelsen for Struensees Broder jvfr. Reverdil, Mémoires 333; Høst, Struensee, 505 ff., Hist. Tidsskr. 3. R. IV., 432 f. jvfr. Danske Mag. 5. R. III.. 30 ff., 323. — L. 14. Palaiet: Prinsens Palais.

106. Navnene paa de Officerer, der alle avancerede en Grad, vare: Oberst Ludvig Køller (Banner), Oberstltnt. Chr. Henr. Mushardt, Majorerne Johs. Chr. Trappaud og Chr. Berbant, Kaptejnerne Carl Ludvig Waltersdorff, Chr. Ulr. Carl Pingel og Thomas Malleville, Premierlntterne Holger Bjørn, Chr. Fred. Beck, Ulr. Adam v. Biilow og Joh. Gottlieb Penecke samt Sekondltnterne Dan Henr. Wolframsdorff, Fred. Chr. Rehbinder, Joak. Fred. Franck, Joak. Verner v. Eyben, Peter Chr. Bay, Lor. Jak. v. Heinen og Joh. Joak. Oldenburg (Medd. af Hr. Oberstltnt. Hirsch).

107. Gyldencrone, Christian Vilhelm, 1748—1808, blev sammen med Beck 1760 Fændrik i Infanteriet, 1773 Kaptejn i Kronprins Frederiks Regiment, Generaladjutant, afgik 1783 med Behold af sin Gage, 1791 Oberstltnt. — Beck(en), Christian Frederik, 1743—1813; ledede 1807 som Oberst og Chef for norske Livregiment Udfaldet i Classens Have, død som Generallieutenant; hans Beretning om Dronningens Fængsling i Hist. Tidsskr. 3. R. IV., 95. — Den for Dronningen udstedte Arrestordre er meddelt sammesteds 7. R, II., 213 ff., jvfr. 4. R. II., 717.

108. v. Hobe, Levin Ludvig, 1700—81, avancerede i den danske Hær i Tidsrummet 1722—75 fra Sekondlieutenant til General. 1768—81 var han Kommandant i Citadellet.

109. Gab el, Johan Jakob, en født Meklenborger, nævnes 1757 som Værtshusmand i Ny Kongensgade 35. Senere blev han beskikket til Leverandør hos St. Germain. Ved Tilbagemarschen 1762 mistede han mange Varer, Resten gik tabt med Isbaaden over Beltet. Han udnævntes derefter til 1. Pikeur ved Landevejene, fra hvilken Stilling han dimitteredes 1767. Aaret efter blev han overordentlig ridende Postmester i Hamborg. 1771 overdrog Overpræsident Grev Holstein og Struensee ham at indrette et Hus til Beværtning af Standspersoner s. 189 personer og Logis for Rejsende. Skjønt han i Forvejen ejede et stort Hus, kjøbte han dog den schulinske Gaard paa Østergade, ombyggede den og møblerede den som Hotel. Da Gabel tabte alle sine Ejendele ved Pøbelens Overfald den 17. Jan. gik Huset atter tilbage til Schulin, der efter en nødvendig Reparation solgte Gaarden til Kammerherreinde Schnell for 21000 Rdlr. Gabel udnævntes i det følgende til adjungeret Toldforvalter i Glückstadt, i hvilken Stilling han blev indtil 1805 (Kbhvns. Skattemandtal 1757, Generalpostamtets Resol. Prot. 1768, 8. Apr. Fin. Koll. Journ. Bil. 1790, 2001. Tegningen af Gabels Gaard fra 1772 i Fin. Koll. diverse Sager, Bygningsvæsenet vedr. 1771—78).

114. En værdig Mand: formodes at være Christian Ludvig Schütz, 1735—1812, Gehejmekonferensraad, var 1771 Deputeret i tyske Kancelli.

118. Pleckenberg: Daniel Blechingberg, Kammerraad, Slotsfoged, viet 1770, 28. Marts, i Slotskirken, til Christiane Sophie Frederikke Bruun.

Dronning Caroline Mathildes Kammerjomfruer, hvis Navne ere kjendte fra Forhørene over hende, vare:

1. Ellen (Engel) Marie Arensbach, af en gammel Præsteslægt, af hvilken alt Erik Nielsen A. 1650 var Præst i Asperup, Datter af Rektor og Præst i Vordingborg Johan Jensen Arensbach. Hun er døbt 26. Nov. 1724 i Vordingborg, fulgte 1772 Dronning Caroline Mathilde til Kronborg og døde 18. Juni 1788. Hendes Broder Frederik Ludvig Arensbach (dbt. 2. Maj 1732, dimitteret 1750 til Universitetet, indtraadte 1755 i Hæren, afgik 1757 som Kornet i Livgarden til Hest og stod derefter 6½ Aar i preussisk Tjeneste som Lieutenant ved Dragonerne, 1764 Sekondlieutenant ved det slesvigske Regiment, afskediget 1767, udnævnt i Okt. 1771 til Divisionskvartermester i Flaaden, en Stilling som han havde ønsket sig, „for at være sit Fædreland til Nytte i en Forretning som udfordrede mindre Legemskraft“, men døde allerede 26. Marts 1772) er bekjendt som Johannes Ewalds Ven (Skatkammerets Pensionskasse-Reglement 1788. Søetatens kgl. Resolutioner 1778, 258. Hist. Tidsskr. 3. II. VI., 95 f., 500). 2. Christiane S. F. Bruun, Kammerjomfru indtil 28. Marts 1770, se ovenfor. 3. Anna Bruun, Søster til forrige. 4. Anna Charlotte Mar grethe Horn, gift 20. Marts 1771 med Raadmand Balthazar Schiøtt. 5. Sara Gabel, Datter af Johan Jakob Gabel, gift 1773 med Sekretær Dragun (Pershist. Tidsskr. 4. R. II., 357).

s. 190 Uldall, Peder, 1743—98, Højesteretsadvokat, Generalfiskal, bekjendt som Caroline Mathildes og Struensees Defensor.

120. Scheibe, Christian Frederik, 1713—1830, blev 17(36 Sekondltnt. i falsterske Regiment, forflyttet i Sept. 1772 til norske Livregiment, senest Oberst ved Marineregiment.

121. Om Kongens Angst 17. Jan. jvfr. Hist. Tidskr. 4. R. II., 730.

123. Kongens Foræring. Talen er om en Anvisning paa 132,000 Rdlr., hvoraf der skulde tilflyde Struensee og Brandt hver 60,000 Rdlr., Dronningen 10,000 Rdlr. og Falkenskjold 2000 Rdlr. Ifølge Generalfiskal Wivets Indlæg skal den for begge Grevers Vedkommende oprindelig kun have lydt paa 6000 Rdlr. for liver (Reverdil, Mémoires 412 f., frikjender Struensee for dette Falsum).

125. Struensees og Brandts Henrettelse fandt Sted 28. April, jvfr. Ltnt. Normanns Beretning til Hertugen af Glücksborg i Slesvigske Provinsialefterretninger Ny Række IV., 337 (Original i Rigsarkivet paa Tysk).

Brandt. Enevold Brandt, født 7. Sept. 1738 i Kjøbenhavn, blev 1755 Hofjunker, 1760 Kammerjunker, 1769 Kammerherre ; i Sept. 1771 ophøjedes han i Grevestanden og blev i Nov. s. A. Grand maître de la garderobe. Hans Fader var Carl v. Brandt, Ejer af Godset Teichhof i Oldenborg, som han solgte 1713, blev 1731 Kancelliraad ved Overretten paa Gottorp, senere Kabinetssekretær hos Dronning Sophie Magdalene og Konferensraad, gift i 2. Ægteskab 1733 med Else Berregaard, f. 19. Juli 1715 i Roskilde, død 24. Maj 1793 i Glückstadt (gift 2. Gang med Gehejmeraad Georg Vilhelm Friherre Søhlenthal). Det var Brandts Moder der gik i Forbøn for ham (Pershist. Tidsskr. 2. R. IV., 23, Herlufsholm Skoleprogram 1891, 17. Acta A XVII., 78, Statsarkivet i Slesvig).

126. Ravaillak, Henrik IV.s Morder Ravaillac blev henrettet 27. Maj 1610 under frygtelige Pinsler.

127. Schumacher, Andreas, f. 1726, fra 1757 Sekretær i tyske Kancelli og Legationssekretær, 1767 Kabinetssekretær, 1771, i Marts, Deputeret i danske Kancelli, 1768 Konferensraad, Amtmand i Segeberg fra 1773, død 1781. I et Brev til Grev H. Schack af 1790 12/1, findes følgende Oplysninger om hamr „Schumachers Livshistorie var ret æventyrlig. Han var Frederik V.s Legekammerat; hans Plejemoder gav ham en Gang en legemlig Revselse, der krænkede ham saa meget, at han flygtede s. 191 til Halle. Undervejs tiggede han sig frem ved Hjælp af sine Kundskaber i Latinen. I Halle var han flittig og ernærede sig tarveligt ved at skrive Kollegier af for bemidlede Studerende. Herfra rejste han til Stettin og sejlede derpaa til St. Petersborg, hvor han i en Avis læste et Avertissement fra Grev Miinnich i Sibirien, der søgte en Huslærer. I Sibirien tilbragte han flere Aar. Da Frederik V. senere gjennem Moltke fik at vide, at S. boede i St. Petersborg, kaldte han ham til Danmark. S. var en slet Mand, thi han var utaknemmelig og vilde ikke kjendes ved de Folk, der havde gjort ham godt.“

129. Om Dronningens Afsked med Datteren jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. II., 822. I O. L. Bangs Votum hedder det: „Førend Dronningen tiltraadte sin Rejse til Kronborg var det første, hun sagde, da Jfr. Arensbach meldede hende, at Grev Rantzau med nogle Officerer var der: Hvor er Greven, hvor er Greven? Derpaa løb hun i bare Særk strax ned ad den forlorne Trappe til Struensees Værelser for at søge Greven, men da hun alene fandt hans Kammertjener, som og var arresteret, sagde hun til Vagten, de skulde skaffe hende Greven under deres Livs Fortabelse. Paa Kronborg har hun en Gang om Natten spurgt Jfr. A., hvor Greven var, og da hun svarede: Han er i Castellet, sagde Dronningen: Mon han er i Lænke og faaer noget at spise, mon han ved, jeg er paa Kronborg? Saaledes var Dronningens Hukommelse endnu chargeret med en indre Erindring af denne Greve.“

130. Wohlert, Hans Friederich, født i Holsten, studerede Kirurgi i Kbhvn., først Regimentsfeltskær ved Hestgarden, senere Svend hos Operatør Clausen ialt i 5 Aar, rejste til Berlin og forsynedes paa Grund af sin usædvanlige Længde med Sikkerhedspas; udnævntes, hjemvendt 1739, til Kirurg ved Hestgarden. 1747 i Christian VI.s sidste Levedage fik han Bestalling som Hofkirurg med 500 Rdlr. til sig og tre Svende (Tyske Kane. Indk. Sager 1/8 1729. Kgl. Res. til Assignationskontoret 1767, 49). Han blev afløst af Kølpin i Sept. 1767. Nyt hist. Tidsskrift IV., 615. — Den berømte Læge J. G. Zimmermann i Hannover, der behandlede Frederik den Store paa Dødslejet meddeler i et Brev af 28. Juni 1773: I denne Maaned blev det besluttet ved Hoffet i Kjøbenhavn at kalde mig derhen for at tage Sæde i et Consilium medicum for Kongen af Danmark. Men den tiltænkte Kaldelse paafulgte dog ikke, hvad der ikke undrer mig, thi for det første maatte s. 192 jeg have indhentet Tilladelse til denne Rejse i London, og for det andet kunde jeg paa Gjennemrejsen ikke have undgaaet at indfinde mig hos Dronning Caroline Mathilde, og navnlig dette sidste har man antagelig i Kjøbenhavn været bange for. To Aar senere skriver han: 10. Maj stod jeg ved Dronningen af Danmarks Dødsleje i Celle. Hun bukkede under efter kun sex Dages Sygdom. Hun gik Døden imøde med største Fatning (J. G. Zimmermanns Briefe, Aarau 1830, 185, 217).

Sarti, se S. 176. 1770, 12. Febr., faar han udbetalt 200 Rdlr. for nogle italienske Voxblomster og Kobberstykker, han har overrakt Dronningen.

129. Moratorium, Jærnbrev, et Kongebrev, derfor en Tid beskytter en Skyldner mod hans Kreditorer. — Bielcke. Henrik Christopher Frederik Bielke, 1739—89, Hofmarskal, Amtmand i Tønder. — Crone. Johan Vilhelm Frantz Friherre v. Krohne, f. 1738, Søn af en kurpfalzisk Major, blev 1761 Hofmarskal hos Prinsesse Henriette Marie, 1768 Gehejmeraad hos Kong Stanislaus August af Polen, kom 1770 til Danmark uden at faa den ham i Udsigt stillede Ansættelse her i Landet, var derefter i sachsen-hildburghausisk Tjeneste, kom i Celle i Berøring med Dronning Caroline Mathilde og udgav et anonymt Skrift med Titlen Weissagung etc., i hvilket han spaaede, at Dronningen vilde vende tilbage til Danmark. 1777 var han atter i Danmark, hvor han forlovede sig med Henriette Juliane v. Grambow, en Datter af General V. L. v. G. Hendes Familie modarbejdede Giftermaalet og fik udvirket en Kabinetsordre, der tvang ham til at hæve Forbindelsen. Krohnes Protest herimod havde en Arrestordre tilfølge. Han løslodes dog atter, fik en aarlig Pension og døde 1787 i Berlin, i hvilket Aar han forsvinder fra Skatkammerets Pensionslister.

130. von der Lühe, se S. 56. — Fædder, Christian, 1710—93, først kgl. Lakaj, senere Hoffurer og Hofskriver, 1719 Viceborgmester, 1757 Theaterdirektør, 1772 Politimester, 1788 Borgmester.

135. En Mand o. s. v. Reventlow.

137. En Konge af Spanien. Her tænkes vistnok paa Philip V.s Forhold til Sangeren Carlo Farinelli (1705—82). — Laurent, Pierre, Hofdansemester, indkaldt af Ditlev Reventlow fra Operaen i Paris o. 1752. Han skriver 1781 til Kongen: Jeg har ved mit Talent bidraget til at opdrage to Slægtled af den kongelige Familie og ledet alle Baller og Fester ved s. 193 Hoffet i 35 Aar. Jeg har uddannet alle Elever ved Theatret af begge Kjøn, der endnu er til Pryd for Hoffet og Byen. Før mig var den gode Dans slet ikke eller lidet kjendt her, det er mig som har bibragt Danskerne Smagen derfor. — (FinansKollegiets Journal Bilag 1784, 188, Rigsarkivet.)

138. Reverdil ansaa selv Hoick for at være den, der styrtede ham, men St. Germains samtidige Afskedigelse og Carl af Hessens betydelige Indflydelse gjør det sandsynligt, at ogsaa denne har Andel i hans Fald (Reverdil, Mémoires, 105).

139. Medlidenheden . . . mod Dyr. Et Exempel paa Kongens Grusomhed i saa Henseende fortælles i Nyt hist. Tidsskr. IV., 720.

140. Hans Kammertjener. Om Kirchhof se ovenfor S. 167. — Skoebørstens Dyrkere. I sit 1771 udgivne Skrift „Lovtale over Skoebørsten“ revsede Caspar Peter Rothe Lakajismen (E. Holm, Hovedtræk af Trykkefrihedens Historie, 30).

148. Smettau. Herman Valdemar Schmettau, Rigsgreve, 1719—1785, fra 1764 kommanderende General i Norge, lod 1771 trykke „det eneste ugudelige Skrift“, der fremkaldtes af Trykkefriheden, Blätter aus Liebe zur Wahrheit geschrieben.

150. Rosenkrantz, Iver, 1674—1745, Statsminister.

157. Baade Stampe og F. C. Rosenkrantz deler J. Bülows og D. Biehls Opfattelse, at Christian VII.s moralske Ødelæggelse skyldes Landgreve Carls skadelige Paavirkning. Selv har denne dog i sine Erindringer søgt at rense sig for disse Beskyldninger. Det maa bemærkes, at Reverdil i saa Henseende fælder en meget gunstig Dom om ham; Suhm, H. A, Holstein og fl. fralægge ham ligeledes Ansvaret, andre sympathetiske Domme om Landgreven ere samlede i: J. C. Lavaters Rejse til Danmark, 1898. Det synes lidet trolig, at en Mand med saa strænge moralske Grundsætninger som A. P. Bernstorff kunde have sluttet sig saa nøje til Prins Carl, hvis denne havde været saa udsvævende som D. Biehl paastaar; hendes Udtalelser maa stærkt drages i Tvivl.

159, L. 17. Jvfr. Reverdil, Mémoires, 54, hvor han selv siger, at han fik Kongen til at underrette Konseillet om det paatænkte Giftermaal.

160. Kragenskiold. Johan Christopher Krag, f. 1724 i Magleby paa Langeland, adlet 1759 med Navnet Kragenskiold, Kaptejn ved Kronprinsens Regiment, Major af Infanteriet, død 14. Juli 1789. Han var Søn af Sognepræst til s. 194 Tranekjær og Tullebølle Dines Christian Frantsen Krag og Kirstine Zumbildt, Ejerinde af Hjortholm, som han arvede efter Moderen (begravet 12. April 1780, 78 Aar gl. i Fodslette Kirke). K. blev viet 8. Juli 1768 i St. Petri Kirke i Kbhvn. til Sophie Dorothea Charlotte Eigtved, døbt i samme Kirke 7. Aug. 1750, bisat 28. Nov. 1770 i Kaasernes Begravelse i Fodslette Kirke. Hun var Datter af Hofbygmester, Kirkeinspektør, Oberst Nicolai Eigtved, 1701—51, og Christine Sophie Walther 1726—95 (om hvilken se Tilskueren 1901, 233).

163, Linje 1 f. n. Biilow har indklamret de følgende Linjer som Tegn paa sin Misbilligelse.

161. To Frøken Piper. Bang læser fejlagtigt Piger (!). Overretsadvokat Anton Frederik Piper i Slesvig, senere Etatraad og Ejer af Hohenlied, havde i sit Ægteskab med Ida Birgitte Voltelen Døtrene Frederikke Sophie, g. m. Vicelandkansler Lor. Nik. Kafen v. Schmieden, og Ida Birgitte, f. 1718 i Slesvig. Der sigtes her vistnok til disses yngre Søstre. — Rabe. Kammerfrøken Margrethe v. Raben. — von Kroghen se S. 171. — Knuth: Frederikke Juliane Marie Komtesse Knuth, 1756—1801, Datter af Gehejmeraad Eggert Christopher Knuth til Knuthenborg, gift 1771 m. Kammerherre, Amtmand, Baron Michael Herman Løvenskiold.