Danmarks Breve

BREV TIL: Wilhelm Frederik Laub FRA: Hardenack Otto Conrad Laub (1823-04-04)

Fra Otto Laub til Frederik og George Laub.
Roskilde, 4. April 1823.

Inderligt elskede Brødre! — — Altsaa er det idag Eders 16de Fødselsdag. Saa inderligt gratulerer jeg Eder begge! Mange have i den Alder, hvori I nu ere, mange flere Kundskaber, end I; men I have igjen et Gode, som sandelig ikke Alle, for ej at sige ikkun Faa, have. I ere fra Barndommen af vænte til at frygte og elske Gud og have set de bedste Mønstere for Eder i vore kjære Forældre. Jeg veed, at I føler det og af Hjertet takker dem for denne Velgjerning, den bedste, de kunde bevise Eder. Men ogsaa jeg vil gribe denne Lejlighed til at takke de kjærligste Forældre for den Kundskab om og Følelse for det Gode, som de have indprentet mig. Tanken om s. 9 min kjære Fader og min inderligt elskede Moder er i Fristelsen mit største Værn og bringer mig, naar jeg har fejlet, til en oprigtig Anger og „Bedrøvelse efter Gud, som virker Omvendelse“ [2 Kor. 7, 10]. (Endnu staar en Begivenhed fra vor Barndom levende for mig: Jeg havde fornærmet en af mine Brødre (hvem, erindrer jeg ikke); George kom da hen til mig og fremsagde et Bibelsted, som Fader havde forelæst ham: „Den, som ikke elsker sin Broder, som han ser, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke ser?“ Jeg blev meget forskrækket; thi jeg vilde gjerne elske Gud, men kunde dog ikke sige, at jeg elskede mine Brødre.)

Men en endnu større og vigtigere Dag forestaar Eder; med Glædestaarer ser jeg den imøde, thi jeg har det faste Haab til Gud, at det Løfte, I aflægge, stedse vil være Eder helligt. Mange Tanker gjennemstrømme i dette Øjeblik min Sjæl: ogsaa jeg har en Gang aflagt dette Løfte og lovet at være bestandig — „indtil min sidste salige Ende.“ Har jeg holdt det? — Jeg har ofte fejlet, men Tanken om Gud og mit Løfte har dog stedse været mig en trofast Støtte i Fristelsen; og med Glæde tør jeg endnu tænke paa hin Dag, da jeg aflagde det højtidelige Løfte og modtog Faders Velsignelse. Og denne· Tid vil med Guds Bistand aldrig forsvinde. — Hils min Vilhelm [Otto Laubs Tvillingbroder]. Vi ville alle fire samlede eller adskilte elske hinanden og arbejde med hinanden til at gaa frem paa Dydens Vej og gjøre vore kjære Forældre ret megen Glæde. Fader og Moder ønsker jeg af Hjertet til Lykke med Eder. Hils Tante Hanne! Hils min Søster Sanne og bed hende undskylde, at hun maa vente saa længe paa Brev! og min søde s. 10 Søster Lene og lille Broder Hans, og Johan Haae, og dem Alle

fra Eders Otto.

Jeg kommer til at kommunicere 14 Dage efter Eder, da Konfirmationen her bliver anden Onsdag efter Paaske.