Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Mynster, Christian Peter Gutzon FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1834-09-19)

Kjøbenhavn, 19. September 1834.

Du har Ret, kjære Christian! Der burde ikke ske saa lang Standsning i vor Korrespondance. — —

Og hvorom skal jeg nu først skrive til min kjære Præsteven, uden om hans nye Biskop? At Du er glad og har skrevet et smukt Brev til ham om Din Glæde, veed jeg af Heger; og at Jeg er det, veed Du uden videre. Men at vi virkelig gik her i en Slags Angst, at Stemann skulde gjøre Flovser, vil Du maaske have ondt ved at tro. Kunde Du komme herind til Ordinationen, saa kunde vi To den Dag ikke have meget godt af hinanden, men maaske en anden Dag. Maaske har Du ham til næste Sommer som Visitator hos Dig. — —

Om min Familie kunde jeg fortælle Dig en Mængde, som vilde interessere Dig, fortælle siger jeg, ikke skrive. Jeg har levet 3 herlige Uger derovre i Fryd og Gammen s. 37(Vilhelm er der endnu), og prædiket 1 Gang. Stakkels Frederik kunde ikke komme med denne Gang. Jeg fandt mange Skrantende men ingen Forknytte, og saaledes kan Du gjøre Dig et Billede af et Ferieliv halvt i Frørup og halvt paa Sludegaard. Den sidste Dag, jeg var hjemme, blev forunderlig oplivet ved et Brev fra den retskafne Rektor i Horsens, Dr. Mülertz. Derved blev Broder Hans’s Fremtid afgjort. Han er en god, forstandig og flittig Dreng, men for gammel til at gaa længere hjemme. Om 8 Dage skal han nu prøve, hvad det er, første Gang at rejse hjemmefra. Han skal være i Huset hos Mülertz’s selv for en utrolig billig Betaling.

Kort efter at jeg igjen var kommen i Ro herovre, blev Ryslinge Kald, 7 Fjerdingvej fra Frørup, vakant. Du kan tænke, det har givet os nok at tænke paa og at skrive om. Jeg tror, at Kaldet er meget bedre, end de mene, som ville raade mig fra at søge det. Johan Haae, Esbensen og Flere anbefale mig det; men selv om det var meget mindre, saa forstaar dog altid nogle Faa, og deriblandt Du, kjære Ven! hvorfor jeg maa og bør og kan ikke Andet end af al Magt at søge det, og bede alle mine Venner forene deres Ønsker med mine, og deres Glæde med min, om jeg skulde faa det. — —

Igaar Aftes besøgte Frederik og jeg en Mand, som i Løverdags kom til Frørup fra Hesselager (Pastor Munck fulgte med for at se „Fyns frommeste Præst“). Af denne Mand, Ernst Claussen, fik vi en hel Del friske Efterretninger. Om ogsaa Fader, Moder, Tante Hanne og Flere næsten bestandig skrante, saa kan man dog, som Du vel mærker, kalde Tilstanden derhjemme glædelig. —

Din Ven Otto Laub).