Mynster, Christian Peter Gutzon BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Mynster, Christian Peter Gutzon (1854-10-16)

Fra Christian Mynster til Otto Laub.
Karise, 16. Oktober 1854.

Saa stor end Misfornøjelsen er med Ministeriet [det ørstedske], kommer der dog nu og da Et og Andet for Dagen, som Alle maa være enige om, er godt gjort, skjøndt gjort af dette arme Ministerium; og dertil hører, at det har gjort min kjære Otto Laub til Ridder. Da Jakobine s. 279forleden spurgte, hvad det skulde betyde, svarede jeg: „Naturligvis, at Ørsted dermed betegnede Dig til Biskop, om ikke i Viborg, saa dog ved en anden forekommende Lejlighed. Han har sat et Mærke paa Dig, for at ikke han selv eller en glemsom Eftermand skulde glemme sig selv ved at glemme Dig. At der i Kjøbenhavn -og Jylland og altsaa ogsaa i det Mellemliggende har været Tale og Ønske om Dig for Viborg Bispestol, veed Du vel nok. Jeg fik det sidst i Kjøbenhavn og ganske nyt i Fredags af Storm, som nylig havde besøgt flere Præster i Viborg Stift, der ønskede Dig. – – Hos Grundtvig er der dog ofte en vidunderlig Blanding af de skjønneste Højheder og de platteste Platheder, saa at det er forstaaeligt nok, at min saa normale Onkel ikke kunde døje ham. Siden jeg taler om Platheder, kan jeg fortælle Dig, at en meget dygtig Kapellan herovre i en Prædiken i Sommer spurgte, hvorfor Mange ikke gaa i Kirke, og svarede: „fordi de er storsnudede,“ og at han i et Missionsmøde sagde, at nu var det bedst at standse, „for at man ikke skulde faa mere Vrøvl, og „at man i denne Verden snart fik en Lussing paa det ene, snart paa det andet Øre!“ Ved nogle Modbemærkninger svarede han, at han ansaae det gavnligt, imellem at kaste saadanne „Brandstokke“ ind imellem Tilhørerne for at vække dem. Om det var den rette Opvækkelse, han derved naade, skal jeg lade være usagt. I Øvrigt har han jo Ret i, at man let faar en Lussing her i Verden. — —