Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Christian Peter Gutzon Mynster (1854-12-02)

Fra Christian Mynster til Otto Laub.
Karise, 2. December 1854.

Min kjære Otto! Gud styrke og trøste og glæde Dig og alle dem, smaa og store, som sørge med Dig! Jeg veed det jo nok, at Du sørger med Dine Børn og Sødskende og den gamle Moder som de, der have Haab, s. 285 takkende Gud og Faderen i Jesu Navn for alle disse Ting, som Du har gjennemlevet med Din Sanne i alle disse rige Aar. Ja, det var rige Aar; og Mange kjendte Eders Rigdom og glædede sig med Eder; men det var en Rigdom, som hører til Guds Rige; og Guds Rige er ikke af denne Verden. Derfor ere Rigets Børn Fremmede og Udlændinge paa Jorden; Borgerskabet er i Himlen, og der er Rigdommen gjemt, Din og Din Sannes og Eders Børns uforvisnelige Rigdom; og i den Rigdom vil Du og Dine Børn vedblive at leve Prøvedagene igjennem indtil Gjensynstimen der, hvor hun venter Eder. Og derfor havde din forklarede Sanne Ret, da hun lagde Haanden paa Dit Hoved og sagde:;Du skal være glad; Du har endnu meget at udrette i Verden, og skal se Glæde baade paa Din Gjerning og paa Dine Børn.“ Og Mange skulle glædes med Dig i Din Gjerning, glædes med Dig og Dine Børn i den gamle Glæde; og blandt de Mange er ogsaa jeg og Stella, der havde trot at skulle forny Bekjendtskabet i Haagerup, og saa i Viborg; men det bliver saa henlagt til bedre Steder. Kunde jeg dog være med Dig paa Tirsdag! men jeg tør ikke. Dog ville vi nok være hos dig, som vi nu ere det og have været det hvert Øjeblik i alle disse Ventedage. Tak, kjære gamle Ven, fordi du tænkte ogsaa paa mig, saa at Du kunde skrive mig dette Brev til, der vil blive mig et af de kjæreste iblandt de mange velsignede. Hils dem Alle, og Frederik, den Trofaste!

Din Christian Mynster.