Martensen, Hans Lassen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Martensen, Hans Lassen (1854-11-28)

Fra Biskop Martensen til Biskop Laub.
Kjøbenhavn, 28. November 1854.

Kjære Biskop Laub! Med dybeste Deltagelse har jeg læst Deres Brev, hvori De meddelte mig Deres elskede s. 303Hustrus farlige Sygdom, ja meddelte mig, at De allerede havde taget Afsked med hende for den nærværende Verden. Et Rygte sagde mig for et Par Dage siden, at en Vending skulde være indtraadt til det Bedre, da erfarede jeg i Dag, at hun er bortkaldt. Visselig, kjære Biskop Laub, jeg kan føle med Dem!

Med inderlig Opbyggelse læste jeg Deres Brev. Ja, kjære Biskop Laub, saaledes skulle vi tage Herrens Tilskikkelser. En stor Trøst maa det være for Dem, at De har disse Erindringer fra Afskedens Time. Visselig, en Døendes Velsignelse formaar Meget; og midt i Svagheden, midt i den store usigelige Sorg maa De dog føle Dem mægtig styrket til det store Kald, hvortil De er kaldet, og hvortil det endnu blev hende givet at velsigne Dem. Klart er det, at denne Bortgang paa et saa vigtigt Tidspunkt af Deres Liv, maa have providentiel Betydning. Vi skulle, vi bør fastholde dette, om vi end ikke kunne randsage det. Men ved Guds Naade skal den Dag komme, da De skal sige: Jeg vil fryde mig og være glad ved Din Miskundhed; thi Du haver kjendt min Sjæl i Angester, Du haver set min Elendighed! — Og allerede nu vil De sige: Herren er min Hyrde, mig skal Intet fattes! Og Deres Venner ville i Forbønnen overføre Ordet paa Dem: Godt og Miskundhed skulle efterjage Dig alle Dine Livs Dage, og Du skal blive i Herrens Hus en lang Tid.

Om Bispevielsen er der gjort Indstilling, og den vil ved Resolution blive bestemt til anden Juledag. Ønskeligt var det — og om det end vil være vanskeligt, tror jeg dog, det vilde være tjenligt, om De noget betids kunde være i Kjøbenhavn. Enkelte Ting henhørende til s. 304Vielsen blive dog at aftale i Forvejen. Maaske De ved et Par Linier underretter mig om, naar De mener at kunne være i Kjøbenhavn.

Med broderlig Hengivenhed Deres

H. Martensen.