Martensen, Hans Lassen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Martensen, Hans Lassen (1855-10-04)

Fra Biskop Martensen til Biskop Laub.
Kjøbenhavn, 4. Oktober 1855.

Af Deres venlige Skrivelse ser jeg, at De, kjære Biskop Laub, ikke er tilbøjelig til at gjøre noget Skridt i den omtalte Sag; og da Biskop Lautrup er stemt paa samme Maade, har ogsaa jeg besluttet, for Tiden ikke at foretage Noget. Jeg behøver vel ikke at sige Dem, at jeg fuldelig erkjendre Betydningen af Deres Grunde, der ogsaa for mig vare de første Grunde. Men jeg kunde paa den anden Side ikke afvise Ørsteds Anskuelse: at det maaske i sin Tid ikke uden Grund vil kunne dadles som falsk Passivitet, at man ved aldeles ingen Remonstration at gjøre ligesom har samtykket i en aabenbar Uret, der visselig har mere end blot personlig Betydning, og at Ret dog bliver Ret, hvad enten Forholdet hører til de lavere eller de højere, og at, uagtet Alt, hvad en tom Idealisme kan indvende, de virkelige Samfundsforhold, i hvilke vi ere stillede, ikke tillade at betragte s. 312Spørgsmaalet om en anstændig Lønning som uvæsentligt og selve Embedet uvedkommende. Det glæder mig derfor under alle Omstændigheder, at jeg har bragt Sagen under fælles Overvejelse, og at det er ifølge fælles Beslutning, at hine første Grunde faa Overvægten.

Med broderlig Hengivenhed tilønsker jeg Dem fremdeles Herrens rige Velsignelse i Embede og Hus.

Deres H. Martensen.