Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Martensen, Hans Lassen FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1856-10-13)

Fra Laub til Martensen
Viborg, 13. October 1856

Kjære Biskop Martensen! Jeg maa strax bringe Dem min Tak for den lille Bog ^*)I Anledning af Pastor Grundtvigs Oplysninger om „Alterbogs- Daaben.“, De har givet mig og alle danske Præster og Menigheder, som jeg modtog igaar og læste med stor Glæde og Tak for, at De i disse bevægede Tider sidder paa Sjællands Bispestol. Begivenheden med Kragballe kjendte jeg kun af usikkre og ufuldstændige Rygter; navnlig havde jeg ingen Anelse om, at Grundtvig paa saadan Maade havde Deel i den; det er af stor Vigtighed, at den, saaledes documenteret, er kommen frem for Dagen. Jeg behøver ikke at tilføie, at De i Eet, og Alt har udtalt min Betragtning af denne Sag. Da jeg havde læst Kr.’s Yttringer uden at ane, hvad der saa snart vilde komme, sagde jeg til en Ven, som just var tilstede: „Skulde Kr. blive kaldet til Præst her i Stiftet, skrev jeg øieblikkelig til ham, at jeg kunde ikke ordinere ham, før jeg fik en nøiere Forklaring.“ Men fordi jeg har meent det Samme, som De, derfor er det ikke sagt, at jeg kunde handlet saa besindigt, endnu mindre kunde udtalt saa klart, hvad jeg meente. For s. 6een Ting maa jeg særlig takke Dem: det er den anerkjendende og kjærlige Maade, hvorpaa De — uagtet Protestens Alvor og Bestemthed — taler om Grundtvig, hvorved De ikke kan forfeile Veien til hans Venners Hjerte; og det gjælder jo ikke blot om at vinde Seier, men at vinde Mennesker, som man nødig vilde see gaae bort. Gid nu den øvrige Debat om denne Sag maa føres i den samme Sindigheds og Sagtmodigheds Aand! Derpaa har det jo tilforn manglet.

Om jeg, den uvante Kjæmper, vil komme til at tage offentlig Deel i denne Debat, maa beroe paa Omstændigheder, som endnu ikke ere tilstede. Men paa en anden Maade, som falder mig naturligere, har jeg dog allerede gjort Noget. Jeg har nemlig, strax efterat have læst Grundtvigs Stykke, skrevet til Birkedal, hvis Stilling til Sagen det var mig magtpaaliggende at vide, fordi han er Præst i min første Menighed, og fordi han har stor Indflydelse paa saa mange Præster i Fyen og længere omkring. Han har paa mit Spørgsmaal, om han heri stod paa Grundtvigs Side, svaret med et Nei, som vel har kostet ham Meget, men som jeg dog troer, staaer fast; og efter hans Yttringer maa jeg mene, at hans Kjærlighed til mig har bidraget Noget til, at han er kommen paa det Rene med sig selv. Kun protesterer han imod, at jeg her taler om „Gjendaab;“ og derfor har det glædet mig meget, at De heri staaer ved hans Side og med saa megen Klarhed har viist Forskjellen. Saaledes har De ogsaa gjort det lettere for mig at opfylde den Bøn, hvormed B. slutter, at jeg vil bidrage, hvad jeg formaaer, til at formilde Dommen over Grundtvig. At Deres Skrift maa gjøre et godt Indtryk paa B., derpaa er jeg vis; men det maa da overbevise s. 7Enhver om, at det ikke er Dem, der har reist „Stormen,“ eller endnu vil det.

Deres O. Laud).