Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Lassen Martensen FRA: Hardenack Otto Conrad Laub (1858-12-13)

Fra Laub til Martensen
Viborg, 13. December 1858

Kjære Biskop Martensen! Jeg har i lang Tid længtes efter at høre Noget fra Dem — ikke i et Brev, thi dertil v eed jeg, Deres lid er for knap, og der vilde jeg dog ikke finde det, jeg især ønskede; jeg tænkte paa de Spørgsmaal, som i de sidste Aar ere komne i Bevægelse angaaende kirkelige Gjenstande; og jeg vidste blandt de Nulevende Ingen, der saa klart og roligt, som De, kunde lede den velmenende, men ubetænksomme Nidkjærhed (den, som ikke blot lader sig fortære for Herrens Hus, men er paa Vei til at fortære dette med) ind paa de rette Spor saaledes som De senest har gjort i den Kragballeske Sag. Noget saadant ventede jeg, naar jeg skulde faae Noget fra Dem; og naar jeg nu idag har, saa ganske uventet, faaet noget Andet, saa troer jeg dog, De veed, at denne Overraskelse ikke har været af dem, s. 10 hvorved man føler sig skuffet. Jeg har engang faaet Leilighed til, paa en Tid og Maade, saa jeg tør troe, at De hverken har glemt det, eller har kunnet tvivle om Oprigtigheden deraf, at sige Dem, at Deres Prædikener have hørt til min Præstegaards bedste, stille, hellige, uforglemmelige Glæder; jeg troer ogsaa, De forstod, at om og min salig Hustrues Glæde over dem har bidraget meget til det Værd, de have for mig, saa var jeg dog vel den, som først førte hende til dem, fordi de paa en ganske særegen Maade havde tiltalt mig. Og derfor maa jeg ogsaa strax, og inden jeg endnu har faaet Leilighed til at aabne denne Bog, De har givet mig, sige Dem min inderlige Tak for den Glæde, jeg forud veed, er indesluttet i den; og saa veed De ogsaa, at denne Tak er af en langt personligere Art, end om De havde opfyldt noget af de andre Ønsker, jeg havde havt om at høre fra Dem. At der ogsaa er mange Andre, som ville være Dem mere taknemmelige for det, som De har givet, end for noget Andet, derom kan jeg ikke tvivle. Og hvad Dem selv angaar, kan jeg ikke undre mig over, at De føler mere Drift til og Glæde ved at virke umiddelbart til Opbyggelse, end ved en Deeltagelse i Debatter, hvilken De maaskee ikke vil tillægge den samme Betydning, som vi Andre gjerne vilde, eller hvortil De maaskee mener, at Tiden endnu ikke er kommen.

Nu nærmer Julen sig og minder mig om den Tid, da jég første Gang kom i Deres Huus, om Alt, hvad der dengang var skeet med mig, om min Hustrues sidste Sygdom, da hun viste Alt fra sig, hvad der ikke hang sammen med hendes inderste Livs Historie, kunde ikke taale at see de mange Breve, jeg dengang fik, men det lille Brev fra Dem maatte jeg læse for hende. Den Glæde, som s. 11 De ved Deres Julegave har tiltænkt saa Mange, vende rigelig tilbage til Dem og alle Deres!

Inden dette kunde komme bort, har jeg læst de to første Prædikener, og maa derfor endnu sige Dem to Gange Tak. Dette Centrale — jeg mener ikke blot i evangelisk men ogsaa i oratorisk Betydning, som gjør, at man den hele Prædiken igjennem bliver paa eet Sted. og derfra faaer Alt med, dette, som man skulde tro, at Enhver paa sin Viis og uden at opgive Noget af sin Eiendommelighed kunde naae, — har jeg jaget efter i 24 Aar.

Deres O. Laub.