Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Lassen Martensen FRA: Hardenack Otto Conrad Laub (1863-04-12)

Fra Laub til Martensen
Viborg, 12. April 1863

— — Og saa maae jeg, om end kun med et Par Ord, takke Dem for, hvad De nylig saa aabent og udførligt og snart har yttret om Diaconissesagen. Det er fuldstændigt hvad jeg trængte til at høre af Dem. s. 130 Jeg trængte ikke blot til at bestyrkes i den Beslutning, ikke for hastigt at anbefale, hvad jeg ikke kjender, men ligesaa vel til at bestyrkes i min Tillid til en Sag, som jeg dog ønskede at kunne have Tillid til, ogsaa for de Mænds Skyld, som have stillet sig i Spidsen for den. Min Forestilling om det Katholicerende ved Diaconisseanstalterne havde jeg ikke blot fra de trykte Meddelelser, men ogsaa fra det Indtryk, som Frøken N. N., der i længere Tid har opholdt sig i Diaconisseanstalten i Hannover, om hun end ikke definitivt er bunden til den, har gjort paa mig, naar hun med Varme anbefalede denne Sag, og det dog uvilkaarligt kom frem, at hun der aldeles havde opgivet al Ret til at bestemme sig selv, til at beskjæftige sig med Andet end hvad Anstalten gjorde hende til Pligt, til at stifte nogen nærmere og fortroligere Forbindelse med enkelte af Diaconisserne, fordi derved krænkedes det Forhold, hvori „Søstrene“ uden Forskjel skulle staae til hverandre, — og naar hun føiede til, at her befandt hun sig vel, men i Straszburg, hvor hun ogsaa havde været en Tid, var det hende for strengt. Jeg meente i hendes Fortællinger at skimte alle tre Munkeløfter. Men De kan have Ret i, at dette ikke er Katholsk, men Tydsk, og at det kun gjælder om ikke at optage noget Fremmed. Jeg har læst af Deres Brev for Andre, som trængte til mere Lys i denne Sag, og de have ret glædet sig over Deres Udtalelse. Jeg og de Andre her, med hvem jeg har talt om Sagen, ville altsaa bie, og indtil videre haabe det Bedste, naar først Manden er der.

— — — Endnu engang Tak for Deres rigtig kjærkomne Brev og for alt det Gode, jeg har og faaer fra Dem.

Deres inderlig hengivne O. Laub.