Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Hans Lassen Martensen (1863-11-04)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn, 4. November 1863

Inderlig og hjertelig Tak, kjære Biskop Laub, tor Deres indholdsrige Brev. Jeg veed Ingen, der saaledes forstaaer at læse, som De, og De veed ikke, i hvor høi Grad De har glædet mig ved Deres Betragtninger i Anledning af Skriftet og Sagen. Særligt har glædet mig hvad De har skrevet om Stemningen i Skriftet. Jeg kan virkelig sige, at jeg har arbeidet det i god Stemning, den, i hvilken man udelukkende kunde lade Ideen raade. Det Meste deraf har jeg udarbeidet under et landligt Ophold i Ordrup i Eftersommeren, hvor jeg var ganske uforstyrret. Rigtignok har Correcturlæsningen og Udgivelsen foraarsaget, at jeg har maattet opgive en Efteraarsvisitats, s. 145 jeg havde paatænkt. Men jeg har trøstet mig ved, at ogsaa dette kunde betragtes som en Embedsgjerning.

Grundtvigs rimede Prosa i D. Kirketidende har naturligviis ikke kunnet tiltale mig. Det kunde dog med Rette ventes, at han vilde tage denne alvorlige Sag paa en anden Maade, og det forekommer mig, at selve hans Partie maatte fordre det af ham. Kommer han ikke med Andet, og vil Partiet indslaae den samme Tone, kan det kun betragtes som en Falliterklæring. Jeg nægter ikke, at jeg vel havde ønsket et Modskrift fra Grundtvig selv, for at jeg atter kunde komme til at replicere, og det nu, da Publicums Opmærksomhed er vakt, kunde blive slaaet yderligere fast, at den saakaldte kirkelige Opdagelse kun er en Illusion, et Skin, som man i lang Tid med Urette har taget for en Virkelighed. Uden Tvivl vil man nu med al Kraft kaste sig over Præstefriheden og allerede indbringe et Forslag derom ved den forestaaende Rigsdag, hvor det dog forhaabentlig ikke vil finde Bifald. — —

Jeg troer, at jeg ved Leilighed — og jeg vilde ønske, at Grundtvigianismen vilde give mig den — bør udtale mig om det hele Kirkeforfatningsspørgsmaal. Men medens den critiske Deel af et saadant Skrift (Critiken over „Præstefriheden“ og den paa democratisk Basis stillede Synode) ikke vil være synderlig vanskelig, vil det Positive være desto vanskeligere. Men Grundtanken, hvorfra der maa gaaes ud, er efter min Mening det Spørgsmaal: Hvorledes er en Ordning af den danske Kirke under de nuværende Forhold muligt?

Lev nu vel, og Tak, hjertelig Tak for Deres mig s. 146 saa dyrebare Venskab, hvilket jeg med hvert Aar lærer at skatte høiere. De vil bevare mig det fremdeles!

Deres hengivne H. Martensen.