Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Hans Lassen Martensen (1864-05-26)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn, 26. Mai 1864

— — —. Hvor Meget er dog skeet, siden jeg sidst hørte fra Dem! Hvor tunge og uheldvarslende ere dog de Skyer, der have leiret sig om vort Fædreland! Jeg kan imidlertid ikke Andet end ogsaa her fastholde det gamle: „Med Haab, mod Haab“. Jeg kan ikke opgive Haabet om Danmarks Fremtid, og betragter jeg vor aandelige Udvikling fra dette Aarhundredes Begyndelse (fra Oehlenschlæger), kan jeg ikke andet end finde, at der i vort Folk er saa mange frugtbare Fremtidsspirer, at jeg s. 175 ikke kan opgive Troen paa, at disse ogsaa ved Guds Naade ville komme til Udfoldelse, og at der efter disse vinterlige Griser vil komme en Vaar. Ved saadanne Betragtninger søger jeg at holde mig opreist under Nutidens Trængsler. Her i Kjøbenhavn have vi imidlertid langtfra følt disse Trængsler saaledes som Jyderne. Jeg har i Sandhed tænkt meget paa Dem, kjære Biskop Laub. Vaabenhvilen vil dog vel blive forlænget. Thi hvor uhyggelig en saadan Forlængelse end monne være, vil en Fortsættelse af Krigen og en Udplyndring af Jylland dog være ikke mindre uhyggelig. — — Forøvrigt vides Intet og kan vel Intet vides om Regjeringens Stilling til dette Spørgsmaal, da Conferencen først atter træder sammen den 28de.

En europæisk Grise vil muligen med det Første kunne indtræde ved Pavens Død. Det synes efter de sidste Efterretninger dog virkelig at forholde sig saaledes, at han ligger paa det Yderste. Da vil det indslumrede Spørgsmaal om Kirkestaten og Alt, hvad dermed staaer i Forbindelse, komme op paany. Hvorvidt europæiske Griser og Krige ville blive til Gavn for os er vistnok et heelt andet Spørgsmaal.

Gud befalet, kjære Biskop Laub! Jeg tænker stadigt paa Dem. Tænk ogsaa De i Kjærlighed paa

Deres H. Martensen.