Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Hans Lassen Martensen (1864-06-11)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn, 11. Juni 1864

— — — For menneskelige Øine blive Udsigterne vistnok mørkere og mørkere. Skulde det virkelig komme til en saadan Udsondring af Holsteen og Deling af Slesvig, at dette skal afstaaes til Preussen eller Augustenborgeren, da vil jeg jo vistnok kun med den dybeste Sorg betragte en saadan Afgjørelse. Dog haaber jeg, at andre og taaleligere Vendinger endnu kunne indtræde, og at Christian d. 9de dog endnu kan blive Pierre over det Hele. — — Vi maae oppebie, que nôtres destins s’accomplissent, henstillende Alt til Ham, som har vore Tider og Skjæbner i sin Haand. Selv ved den uheldigste Afgjørelse kan der jo i Historien, som Fortiden lærer, blive „atter Dag“. Med Hensyn paa Schepelern har jeg naturligviis aldeles Intet at indvende imod, at De, kjære Biskop Laub, ordinerer ham. Jeg maa desuden paa Grund af hans personlige Forhold til Dem og Deres, finde dette at være aldeles i sin Orden, og Noget, som han og Deres Datter ikke bør undvære som en dyrebar Livserindring. — —

Der tales om, at Krigen skal begynde paany, dersom Tydskland ikke gaaer ind paa Delingen ved Slien, hvad det naturligviis ikke gjør, da det derved vilde indrømme os hele Sprogrescriptet. Jeg seer imidlertid ikke, hvad Krigens Fortsættelse skal føre til, dersom vi ikke faae Hjælp, hvortil der jo ikke er Udsigt.

Herren være med os, og lader os vedblive at holde os nær til ham!

Deres hengivne H. Martensen.