Martensen, Hans Lassen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Martensen, Hans Lassen (1866-01-03)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn, 3. Januar 1866

Glædeligt og lyksaligt Nytaar, kjære Biskop Laub, og Tak for Deres Venskab i de henrundne Aar, og særlig Tak for den tilsendte Prædikensamling *). Jeg har endnu kun kunnet komme til at læse enkelte Prædikener, nemlig den lste, 4de, 6te og 15de, og med Glæde og Opbyggelse. Jeg har deri atter mødt den christelige Aand og det christelige Gemyt, der giver sig Vidnesbyrd i enhver af Deres Udtalelser, og ikke kan Andet end finde Gjenklang hos dem, der ville Evangeliet. En særegen Tilfredsstillelse har den 15de Prædiken skjænket mig. Jeg finder, at De i Behandlingen af den vanskelige Text, over hvilken s. 200man finder saa lidet Tilfredsstillende, har været meget heldig og truffet Sagens Midtpunkt. De har ved at gaae ud fra Christi Forbillede med indtrængende Kraft hævdet den store Sandhed, der kun altfor ofte glemmes, at Kjærligheden alene har Ret til at dømme, medens Dom og Kjærlighed i Verden ere adskilte. Ganske fortræffeligt er hvad De siger S. 203: „derfor er Verden aldrig frimodig i sin Dom — fordi den ikke selv vil dømmes med den samme Dom“. Vor Tid kunde tilvisse trænge til flere ethiske Prædikener i denne Retning. Jeg glæder mig til efterhaanden at gjennemgaae den hele Samling. — — —

Endnu engang: Tak for Deres Venskab, hvilket jeg tager over med mig i det nye Aar. Herrens Velsignelse være over Dem, kjære Biskop Laub, over Deres Gjerning og Deres Huus!

Deres hengivne H. Martensen.