Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Hans Lassen Martensen (1866-03-27)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn27. Marts 1866

— — —. Jeg har yderligere beskjæftiget mig med Deres Prædikener, og der fundet den samme stille og dybe Opbyggelsens Aand, som jeg allerede i mit Foregaaende har omtalt. De vil imidlertid, at jeg isærdeleshed skal sige Dem, hvad jeg har savnet. Jeg kan hertil kun svare: intet Væsentligt, Thi dersom jeg vilde sige, at jeg ønskede færre Reflexioner og Digressioner og mere Concentration, Mere for Anskuelsen og Synet, saa vilde denne Fordring være urigtig, fordi den vilde kræve en anden Individualitet; Netop i Reflexionerne udtaler sig s. 201 hos Dem ofte noget særdeles Opbyggeligt, som en anden Behandlingsmaade ikke vilde kunne faae frem. Vi komme tilbage til, at Gaverne ere forskjellige, og at Enhver maa tale med sin Tunge. Dette ville vi med Herrens Bistand ogsaa gjøre i denne Paaskehøitid.

Jeg har i denne Tid læst Hauchs Julian den Frafaldne. En stor Idee og herlige Partier i Udførelsen. Det er skjønt og glædeligt at see en Forfatter i denne Alder at have en saadan Aandens Kraft og Friskhed.

Roeskilde Domkirke haaber jeg nu at have faaet heldigt besat med Gude til Domprovst og med Tolstrup til anden Præst, begge fortræffelige Mænd, der sikkert vilde kunne arbeide sammen til Velsignelse for Menigheden og for sig selv. Anciennitetsprincipet burde ved denne Leilighed vige for Hensynet til Embedets og Menighedens Tarv, hvad ogsaa altid har været Tilfældet. Glædelig og velsignet Paaske!

Deres hengivne H. Martensen.