Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Hans Lassen Martensen (1868-04-18)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn, 18. April 1868

— — — Hvor mange Uqvemsord vi end have maattet høre for denne (Fælledsudtalelsen), ville vi dog ingenlunde fortryde hvad vi have gjort, men altid deri kunne finde en stor Beroligelse, i hvad der saa skeer.

Den fortræffelige Fleertalsbetænkning af Landsthingets Udvalg har De sikkert læst. For Kierkegaard er det meget uheldigt — for os Alle uforklarligt —, at han i sin Betænkning som Biskop (der er trykt, tilligemed de andre, i Rigsdagstidenden) har villet have Kirkecommissionen først, og som Minister er gaaet den aldeles modsatte Vei. Det er lykkeligt for ham, at han har trukket sig tilbage, thi i den mundtlige Debat vilde han sikkert være kommen tilkort. Allerede Udvalgsbetænkningens alvorlige Paatale af dette Punkt er meget ubehagelig for ham.

Forøvrigt mener man, at Loven alligevel vil gaae igjennem, fordi Grev Frijs vil byde Ministercrisis og saaledes true den igjennem. Men selv om dette lykkes ved saadanne Midler, med denne Minister, efter Kierkegaards Bankerot, vil denne Lov til alle Tider være behæftet med en uudslettelig macula. Men Landsthinget vil derved tabe sin moralske Anseelse i Nationen. Man vil ikke mere kunne have Tillid til dets modererende Indflydelse, og derved tabe Tilliden til selve vor nye Forfatning, der jo netop ved dette moderamen skulde, have sit Fortrin. — — —

Deres hjerteligt hengivne H. Martensen.