Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Lassen Martensen FRA: Hardenack Otto Conrad Laub (1871-09-13)

Fra Laub til Martensen
Viborg, 13. September 1871

Kjære Biskop Martensen! Inden jeg begynder en Visitatsreise, maa jeg i et Par Linier bringe Dem min hjertelige Tak for den rare Dag, jeg i forrige Uge tilbragte hos Dem *) . Vi fik dog talt en heel Deel sammen, skjøndt der bagefter, hvad vel altid maa blive Tilfældet, — er Meget tilbage, som ikke kom med, f. Ex. Tilstandene i den store Verden, og hos os. En særlig Glæde var det mig at samles med Deres Familie, ogsaa med dem, som jeg ikke saae, da jeg var hos Dem i Deres s. 254 Hjem, hvorved det dog var et Savn, at min Familie ikke efter den oprindelige Bestemmelse kunde faae Deel heri. Forøvrigt er der ogsaa noget Interessant ved at mødes paa et Sted, hvor ingen af Parterne er hjemme, og hvor det Fremmede bidrager Sit til, at man slutter sig nærmere sammen, som i den tømrede Veranda udenpaa Hotellet, hvor vi tilbragte den meeste Tid, som med sin deilige Udsigt vil være mig uforglemmelig. Endnu maa jeg nævne den Bevidsthed, at jeg var paa min smukke Fødeø, og der med Dem gjorde nærmere Bekjendtskab med en af dens berømte Egne, som jeg tidligere kun var faren igjennem. Tak for det Alt, kjære Biskop Martensen, og bring denne Tak til enhver af Deres !— — —

Hos Zeuthens var jeg til Fredag. — — —. Skjøndt den meeste Tid gik i et fornøieligt Virvar imellem gamle og nye Bekjendte *) , fik jeg dog talt en Deel i Ro med Zeuthen. Hvad han vil bemærke ved Deres ethiske Gudsbegreb, fik jeg ikke rigtig forklaret. Saavidt jeg forstod, vil han. at De skulde gaaet nærmere ind paa Schellings Anskuelse, hans Potenslære, og mener, at De bruger Ordet „Natur“ om Noget, som endnu ikke kan kaldes saaledes. Men ihvordan De nu vil stille Dem til Schelling i denne Henseende, kan jeg dog ikke see Andet, end at De med god Grund i denne Bog har undgaaet en dybere gaaende Undersøgelse, hvorved det, hvorpaa De vilde bygge videre, for Mange kunde gjøres tvivlsomt; thi Mange, som ikke kunne følge med Schelling, kunne dog forstaae, at der kan tales om en Natur i Gud, og hvad Betydning dette har for et levende Gudsbegreb og for en theonomisk Ethik.

s. 255 Baaders Dagbøger kan jeg først senere faae fra Zeuthen. Derimod fik jeg Shellings Levnet i Breve, og har allerede læst en Deel med stor interesse. Det er underligt at see ind i en Tid, hvori Alt rører sig og voxer saa gigantisk, at en Yngling paa 19 Aar er fuldt rustet til Kampen, og at Tre, som for os betegne tre Afsnit i Philosophiens Historie, næsten paa eengang ere der. Men det gaaer ogsaa gigantisk til, himmelstormende; og dersom jeg ikke kjendte Lidt til den senere Schelling, kunde jeg her blive bange for ham. — — —.

Deres hengivne O. Laub.