Martensen, Hans Lassen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Martensen, Hans Lassen (1873-02-20)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn, 20. Februar 1873

— — — —. Siden Grev Holsteins Skrift er udkommet, har jeg været opfyldt, ikke af dette i Grunden middelmaadige Skrift, men af det store Spørgsmaal, der s. 312nu atter har reist sig ved den jesuitiske Katholicismes Fremtrængen allevegne. I mine ethiske Arbeider er der indtraadt en fuldkommen Standsning, thi det har været mig en Trang paany at optage Controversen, og saa at sige at revidere Reformationen. Men jeg kan ikke komme til andet Resultat, end at Reformationen er rigtig, og maa for mit eget Vedkommende fremdeles ved- kjende mig den Udvikling af vor Kirkes Princip, som er given i min Dogmatik. Jeg er heller ikke uden indre Tilskyndelse til at skrive, dog ikke strax. Maaskee jeg i Sommerferien vil kunne udarbeide Noget. – – – –.

Jeg kan ikke sige Dem, hvor dette har optaget og fyldt mig og idetmindste hidindtil fortrængt alt Andet. Det er ikke Grev Holstein, som jeg let kunde ignorere, dersom der kun handledes om et litterairt Angreb paa min Dogmatik; det er Romerkirken, denne Verdensmagt, der er traadt mig imøde, og som nu begynder her i Landet at gaae aggressivt tilværks. — —.

Jeg tvivler ikke paa, at der bagved Holstein staae Jesuiter, og at den herværende katholske Propaganda staaer i Forbindelse med den store og vidtforgrenede i Tydskland. For et halvt Aars Tid siden skrev Michelsen mig fra Tydskland: „De vil snart erfare, at Partiet (det papistiske) i Danmark og overhovedet i Skandinavien vil gjøre et alvorligt Angreb“. Skulde det virkelig komme til en Kamp med Katholicismen, vilde vi komme til at opleve, hvad ikke her i Landet er oplevet siden Reformationens Dage. Forøvrigt ligger jo vort Land som en aaben Missionsmark for alle Secter og Partier, og vi høste mere og mere Frugterne af vor Grundlov.

Maaskee er Faren ringere, end jeg forestiller mig. Men rustede maae vi være. Mynster har ogsaa her seet s. 313rigtigt, ved at vise hen til Katholicismen som den Magt, fra hvilken de største Farer truede. — — — —.

Lad mig snart atter see noget Skriftligt fra Dem.

Deres hengivne H. Martensen.