Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Martensen, Hans Lassen FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1873-08-05)

Fra Laub til Martensen
Viborg, 5. August 1873

— — — —. Tak for (Deres Brev), og særlig for Deres kjærlige Ønsker i Anledning af min Fødselsdag imorgen. Endskjøndt Tiden gaaer som en Strøm, hvori der ikke er Standsninger eller kjendelige Overgange, saa s. 314man med Forundring kan see, hvor langt man er kommen frem, saa har dog Menneskelivet sine Hvilepunkter; og det er godt, at man kan standse og see sig tilbage, inden man skal videre frem, samle sammen paa det, man har vundet, og takke derfor, og med Aarene altid lære bedre, hvor stor en Velsignelse der ligger i at kunne sige: Herre, jeg er ringere end al den Miskundhed og Trofasthed, Du har gjort imod mig. Til det Bedste høre de Venner, man har vundet, og i denne Henseende skjønner jeg paa, hvor rig jeg er, sikkert frem for de Fleste. Det Kjærlige og Gode, De skriver om mig, kunde gjøre mig forfængelig, naar det ikke meget mere maatte minde mig om, hvor langt jeg staaer under mine Venners kjærlige Dom, eller naar jeg ikke turde troe, at Sandheden er, at hvad mine sande Venner see hos mig, og have faaet kjært, det er der virkelig — som en Gave, hvormed der skal holdes Huus, og det er en Naade, som endnu føies til, altsaa en dobbelt Naade, at denne Gave i mine Venners Øine ikke fordunkles ved de mange Mangler og Pletter, hvorfor jeg selv ikke maatte blive blind, og saaledes skal Venskabet hjælpe mig til, at det Givne tilsidst, naar alle Aar ere udløbne, maa i Sandhed være blevet mit Eget. De, kjære Biskop Martensen, er kommen til i min Manddomsalder, — først i Afstand, for en stor Deel ved hende, som var bleven min Nærmeste, — derpaa i personlige Forhold netop paa den Tid, da hun gik bort. Fra den Tid er De bleven af mine Nærmeste; jeg faaer aldrig sagt Dem tilfulde, hvor Meget jeg skylder Dem, og hvor tidt De er hos mig i mine Hviletimer og i mine Overveielser. Og saaledes vil De ogsaa være med imorgen, naar jeg s. 315seer tilbage paa, hvad jeg har faaet i det forgangne Aar. — — — —.

Deres hjerteligt hengivne O. Laub.